|
Hej igen
Tak. Både og ... Da min læge, psykiater og psykolog uafhængigt af hinanden har skrevet at jeg har nul funktionsniveau tilbage, ingen arbejdsevne, helbredet stationært, ingen behandlingsmuligheder og at jeg ikke kan tåle arbejdsprøvning. Er nedslidt både fysisk og psykisk som gør at jeg nu ikke ser anden udvej end en førtidspension.
Så for mig er det fuldstændig meningsløst at forsøge at udvikle noget der ikke længere er der og samfundsmæssigt spild af ressourcer ved at forsøge at finde 1-2 arbejdstimer ved et langvarigt ressourceforløb. Dette da jeg igennem mange år på eget initiativ har opsøgt de dygtigste private behandler, når sygehusene meldte pas - desværre uden at det har forbedret mit helbred. Kunne jeg arbejde 1-2 timer om ugen, havde jeg aldrig budt mig selv de yderligere belastninger det er at gå i uvisheden om hvor lang tid det tager.
Indtil videre afventer jeg at Ankestyrelsen behandler min anke og om 6-7 måneder forhåbentlig får medhold.
Hvis min læge var nået frem til en lille restarbejdsevne ville et ressourceforløb give mening.
Så en dyr tid hvor jeg ingen ressourceydelse får og nu må klare mig for min private invalidepension og ovenikøbet selv betale for fortsat psykologbehandlinger. Dette selvom ressourceteamet jo i indstillingen har skrevet fortsat psykologbehandling.
Men får det bedste ud af det og fortrøstningsfuld at det falder på plads. Spørgsmålet er blot hvor lang tid der går :-)
|