[TimeGuest]

Oprindeligt indsendt af yoku

Hvrodan kan man opfinde en syndrome som indholder mange andre syndrome og faktiske/ klare/ sygdomme?
Den artiklen har udløst en mental gnist i mit hoved.

Igennem lægestudiet bliver man præsenteret for mange sygdomme med tilhørende symptomer.

Der er de studerende, der går til stoffet med den indstilling: det er godt jeg ikke lider af al det sygdom ... og så er der de studerende, der kan se sig selv i dele eller det meste.

Den sidste gruppe kunne man godt mistænke for, at ville kunne profitere af projektion som en sutteklud, der holder noget af al det der kryber ud af Pandoras æske lidt fra livet ... også efter endt studie, og så at sige i stedet gennemleve deres egen hang til hypokondri/sygdomsangst by proxy.

Som evt. efterflg. phd'er eller professor, er det således ikke helt utænkeligt, at man her kunne fristes til at sætte kæphesten i system og udvikler mere eller mindre luftige teorier til det formål ... og kan man få andre med på den galej, kan man i forlængelse heraf danne små loger/klinikker, hvor man kan navlepille-dyrke den fabrikerede virkelighedsopfattelse.


Der er tillige den psykologiske vinkel på fikse idéer, at jo flere man kan få overbevist om at den fikse idé er god, des bedre og nærmere sandheden synes den fikse idé at kunne opfattes af skaberen ... og pludselig kan man gå på vandet ...

Det er sådan set det, som man se som en kerne i mange religioner.


Så når nu man går ud og missionere for den fikse idé hos alverdens folkeslag, herunder i almen praksis, hos forsikringsinteressenter og i det politiske univers, så vil der altid være nogle, der tager den nye religion til sig og giver et mindre eller større bidrag til kirkebøssen, mod at få andel i frelsen ...

Og så har du egentlig grundlaget for en god forretning ... men en god forretning, skal altid hente værdierne et eller andet sted og som oftest er det hos kunden.

Det giver derfor ingen mening alene at producere til lager, man skal have kunder i butikken, så derfor sætter man markedsafdelingen til at arbejde på at udvide kundesegmentet (i medicinsk termologi svarer det til at man øger prævalensen).


Da SSRI-præparaterne i sin tid dukkede op, havde vi disse sælgere rendende i tide og utide og der var (næsten) ikke den vinkel dette vidundermiddel ikke kunne dække ind ...

Nu er man lidt mere fodslæbende, selv om SSRI'er fortsat er en god forretning ... i stedet er der næsten ikke den vinkel det nye sort i butikken ikke kan dække ind ... og kronerne strømmer ind fra både forsikringsbranchen og de offentlige kasser, i håb om at det denne gang giver evig frelse.

Og her har man så problemet med de såkaldte: modefænomener ... de kan ofte ikke føre til andet end overdrivelse og skuffelse ... på sigt ... på samme vis som det skete med "fedmeoperationerne".


For at blive konkret, så skal FFL's kliniske (forsøgs)behandling af patienter
(lovpligtigt) indrulles i en kliniske kvalitetsdatabase, hvor nuværende og fremtidige behandlere kan indrapportere til, evt. også patienterne under kontrollerede forhold, så vi kan få nogle både kort og langsigtede erfaringer med det behandlingsparadigme, som FFL tilbyder.


Når man ser på en behandlingseffekt af et givent behandlingsparadigme, så er der mindst 4 parametre i spil, som indgår i evalueringen:

1) Spontan remission (så kan man altid diskutere, hvad: spontan dækker over)

2) De indledende elementer (1. kontakt, us. og diagnose)

3) Følgeelementer (troen på behandlingstilbudet, dens form osv)

4) Det eller de definerede elementer (dvs. den specifikke og ønskede behandlingsparameter)


Punkterne 1-3 kan i midlertidig godt "besmykke" et givent behandlingsprojekt med "lånte fjer" og få pkt. 4 til at fremstå mere glorværdig end det egentlig er berettiget til.

Man kan selvf. argumentere at diagnoser er ligegyldige og at behandlinger der tilsyneladende virker, de er virksomme uanset hvad, det er der virker ...

Men så kunne man jo i princippet lige så godt svinge selvdøde suppehøns over roen på patienten medens man samtidig mumler mærkelige besværgelser imod alt det onde, fx som i Eksorcisten ... og så kalde det en videnskabelig evalueret behandling, med et fx (midlertidig) behandlingsresultat med pæne tal, der kan udløse beundring og en pæn økonomi.

Der er netop et element af suggestion i enhver kvaksalverbehandling.


Omvendt så kan man jo forestille sig en klassisk MS-patient der endnu ikke er diagnostiseret løbe til læge og jamre over træthed, det summer i arme og ben, synet er heller ikke for godt osv ... jammer i én uendelighed og på et tidspunkt bliver det for meget for den praktiserende læge, der ikke kan håndtere al det jammer ... men halleluja frelsen er nær ... FFL er til for at tage imod kunden.

Kunden kommer til klinikken, bliver godt modtaget, der snakkes, udfyldes spørgeskemaer osv. og kunden indrulles i eksperimentet og modtager en "aktiv" behandling. Føler sig måske lidt bedre ... måske egentlig ikke, men det er jo flinke mennesker på klinikken, som kunden helst ikke vil skuffe, så bedringen overdrives måske en kende osv ... diagnosen BDS stemples i panden ... tiden går, arbejdet mistes grundet "sygdommen", sygedagpengene mistes grundet varighedsbegrænsningen og "ikke kritisk sygdom", kunden glider helt ud af arbejdsmarkedet og førtidspension er ikke en mulighed, "da der jo er behandlingsmulighed" ... kundens økonomi ligger i ruiner, kunden må lave helt om på alt inc. boform, børnenes trivsel er i fare osv, ægteskabet hænger i laser eller er ophørt så en hel familie er "sygdomsramt" ... tiden går og så kommer MS-diagnosen (efter i gennemsnitlig 7 år), men meget er: “Ach, Du lieber Augustin Alles ist væk, væk, væk! ... herunder det økonomiske element og ikke mindst helbredet.

Og havde det nu endda bare været et rigtig eventyr, så kunne man måske endda synes: OK så gik tiden da ... men desværre er den type patienthistorier ikke ukendte i virkeligheden.


Men godt der er dyr rødvin i kælderen hos andre grundet skattebesparelsen - jammen livet er da ikke det værste man har og om lidt er kaffen klar :-)

Jo ... de BDS-troende er de rene helte i dansk sundhedsøkonomi - måske de endda ville kunne fristes til at bruge et påstået nødretsligt element som afsæt for at bevise, at de er endnu bedre til at trække mirakler op af hatten?

Det er noget som ikke hænger sammen eller jeg misforstår.

Den ikke troende er pr. udgangspunkt altid i vildfarelse - det er en del af konstruktionen i en trosbekendelse - der er de troende og så er der de ikke troende, hvor sidstnævnte enten skal omvendes med eller uden sværdets magt eller kastes ind i evig fortabelse.

Det der med, at man kan være kvalificeret uenig, herunder anerkende at afsættet, herunder præmisserne for afsættet, har en ikke uvæsentlig betydning for den konklusive fuldbyrdelse ... det har ingen gang på jord i et troskompleks, hvor vi der er nærmest det guddommelige, vi alene vide, hvad der er op og ned på verden.