Se enkelt indlæg
Gammel 02-12-2010, 15:29   #54
malofa
Afhængigheds tegn af K10
 
Tilmeldingsdato: 06-05 2010
Indlæg: 378
Styrke: 14
malofa er ny på vejen
Puh, er glad for jeg ikke fik trådt dig over tæerne mht pædagogerne ;-) I kan så mange rigtig gode ting - genoptræning efter hjerneskader er bare ikke en spidskompetence! Men godt du opfattede min kommentar som den var ment.

Nu har jeg ikke det store kendskab til DUKH, men har hjerneskadesagen ikke mulighed for at hjælpe? Her tænker jeg på at komme med en konkret udtalelse om, hvad du vil have gavn af af genoptræning. Her i regionen har vi ligeledes hjerneskaderådgivningen, der har nogle konsulentfunktioner overfor kommunerne.
Men suk, talte netop privat med en kommunal leder omkring problematikken omkring mangelfuld genoptræning af senhjerneskadede efter kommunalreformen. Niveauet er dalet markant og er i visse tilfælde ligefrem uanstændigt.

Men lige tilbage til "mit område" - nu kender jeg ikke dit forløb, men til enhver tid skal man forsøge at genoptræne funktioner før man begynder på de kompenserende strategier. Som jeg læser referatet (samt det kendskab jeg har til CSV) så bliver du tilbudt undervisning i kompenserende strategier. Her vil jeg tro, de skyder lidt med spredehagl, for de har jo ikke kompetente fagpersoner, der kan lave en individuel vurdering af dine behov. De kan selvfølgelig støtte sig op ad neuropsykologens vurdering, men hvem søren skal så sørge for at revurdere under forløbet?


Jeg kiggede lige lidt rundt på nettet og fandt dette fra serviceloven:

§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere give tilbud efter § 102 af behandlingsmæssig karakter til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet kan gives, når det er nødvendigt for at bevare eller forbedre den pågældendes fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der tilbydes efter anden lovgivning. Tilbuddene efter § 102 omfatter en mere behandlingsmæssig indsats i form af eksempelvis fysio- og ergoterapeutisk behandling eller tandbehandling. Behandling kan gives efter § 102, hvis behandlingen ikke kan gives i det sædvanlige behandlings-system, f.eks. fordi der er behov for en særlig indsats eller en særlig indretning af behandlingen.


Måske er jeg farvet, men jeg læser dette som værende når der er brug for specialiseret genoptræning. Måske skal det defineres i referatet, hvad Kbh's Kommune tilbyder dig. Generel undervisning eller specialiseret genoptræning. Jeg kan desværre ikke huske hvilken lovgivning, vi har brugt til genoptræningsplaner, men vi har jo ofte gjort brug af paragraffen omkring specialiseret genoptræning, som ikke kunne varetages af hvem som helst.

Sidst redigeret af malofa; 02-12-2010 kl. 15:49. Årsag: Tilføjelse
malofa er ikke logget ind   Besvar med citat