Hej Risa.
Du skriver;
Citat:
|
Kroppen er ukrænkelig og selvbestemmelse over den er en menneskeret. Selvom kommunerne på alle mulige måder forsøger at agere behandlere og omgå loven og ordinere behandling, må de ikke, og dét skal vi for alt i verden holde på...!
|
Du har helt ret i det du siger, men vi har jo før set at kommunerne alligevel tager folks penge fra dem hvis de siger nej, med den begrundelse at de ikke viser interesse for at komme tilbage til arbejdsmarkedet.
Summa summarum bliver jo så at du
på papiret har retten over din egen krop, men idet øjeblik at kommunen spørger om du vil
forsvinder retten, for så vidt at man kommer til at kæmpe i lang tid for at få det rettet. Og hvad skal man så lige leve af i mellemtiden
Det bliver især svært hvis man er alene med børn, for så skal man samtidig pludselig slås med de sociale myndigheder der siger at nu er man en dårlig mor eller far
Rettigheder er ofte noget vi må kæmpe i laaaang tid for at få i realiteten. De gælder kun på papiret i det offentliges øjne. Som jeg skriver i min signatur;
All I want to say is that they don't really care about us.