Citat:
Oprindeligt indsendt af Ragdoll
....jeg kan ikke lade være med at tænke på muhammed-tegningerne i denne forbindelse. Vi er vist godt alle klar over ytringsfrihed eller ej, at disse tegninger kan/kunne blive til fare for Danmark. Som i øjeblikket ligger som nr. 2 på listen over lande med størst mulig risiko for et terrorangreb.
Det vil sige at disse tegninger og udgivelsen af, samt voresaccept af samme, sætter Danmark i ligeså stor fare som udgivelsen af denne bog, bogen sætter måske nogle enkelte menneskers liv i fare, hvilket allerede er for meget, mens tegningerne sætter hele landet i fare.
Forsvaret ønsker at stoppe bogen, for Danmarks sikkerheds skyld, udtrykker de.
Men muhammed-tegningerne var det de færreste der ville stoppe, tegningerne fornærmede 1/6 af jordens befolkning, var blafemiske i forhold til deres tro.
Hvor mange mennesker vil denne bog fornærme, ud over de ikke implicerede der vælger at blive fornærmede.
Jeg skriver ikke det her som hverken for eller imod det ene eller det andet, det er blot nogle strøtanker.
Ragdoll |
Jeg synes, der er himmelvid forskel. Meget af den røre, der blev skabt omkring tegningerne, kom forbi nogle imamer i DK havde interne stridigheder, og greb tegningerne som et kærkomment middel til at få sat magtfordelingen på plads (ligesom Danmarks klima-jubel kom som et kærkomment middel til at fjerne fokus fra Muhammed-krisen
). Da de rejste til Mellemøsten medbragte de jo også et væld af langt værre tegninger, som aldrig havde været trykt i dansk presse, og flere af hvilke var taget ud af kontekst - de havde intet med muslimer eller Muhammed at gøre. Een af dem var fra en årlig grisehyls-festival i Frankrig.
Og når de interviewer folk fra Mellemøsten, er det især grisehyls-fest billedet, de peger på, som værende det værste.
Og i Mellemøsten havde de også en interesse i at få blæst tingene helt ud af proportioner. Når man har et styre, der i dén grad krænker menneskerettighederne, har man brug for en ydre fjende, så man kan lave en dem><os, ellers slipper man ikke afsted med det i længden. Og det virkede jo langt hen ad vejen.
Derudover, så synes jeg vitterligt ikke, vi skal give køb på de frihedsrettigheder, vi har tilkæmpet os. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke må kritisere eller kommentere uden at frygte for liv og lemmer. Vi skal forhåbentlig ikke tilbage til den gang, hvor man blev brændt for at kritisere kirken. Vi SKAL kunne sige, at en præst / iman / rabbi er tosset, hvis han vitterligt er tosset. Vi SKAL kunne sige, at en trossætning er fjollet, hvis den indebærer ondt over andre mennesker etc.
Jægersoldatbogen...nu er det jo svært at vide, hvad der står i den (jeg har i hvert fald ikke købt Politiken, for jeg synes, at Tøger Seidenfaden har gjort sig til en gemen tyv og potentielt en fare for Rigets sikkerhed, og det vil jeg ikke støtte). Er der ting i, der bringer andres liv i fare, er det selvfølgelig forkasteligt. Hvis det i stedet drejer sig om en kritik af processer eller andet, som de ikke vil ha' frem, fordi det kan medføre færre bevillinger og mere udbredt skepsis, så skal de selvfølgelig ikke ha' lov til at censurere. Men nu må vi se, hvad retten siger.