Se enkelt indlæg
Gammel 06-12-2008, 10:19   #4
Odenseaneren
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 26-03 2008
Indlæg: 525
Styrke: 17
Odenseaneren er rigtig godt på vej
Hej min ven!

Se nu kunne jeg jo godt være lidt fræk - det var jeg også i min egen sag.

Eftersom der ikke var udfyldt et aftaleskema i min sag valgte jeg selv at udfylde det og vedlægge det min sag, og dette aftaleskema ligger nu sammen med min anke ved nævnet.

Så tænker lidt, hvis du orker så lav det da selv. Så bestemmer du jo også indholdet

Her er mit så;

På baggrund af samtaleskemaets sammenfatning noteres her, hvilke kompenserende ydelser der skal arbejdes med (hjælpemidler, boligændringer, merudgifter, rådgivning og evt. behov for yderligere information fx specialistudtalelser) Forslag til kompensation (drøftelse og ikke beslutning) samt målet (ændring eller forbedring i forhold til borgerens hverdag og aktiviteter). Under forslag notér også relevante muligheder, som kommunen ikke kan hjælpe med, og hvilken rådgivning, der er givet vedr. disse


  • HJÆLPEMIDLER BEVILLIGET
  • Rollator letvægtsmodel – pga. manglende muskelstyrke
  • Albuestok
  • Ekstra greb til pander, så jeg kan holde i begge sider, og derved aflaste håndled, samt fordele vægten
  • Bækkenløsningspude, da mine hofter "falder ud" når jeg sidder (jf. Gigtsanatoriet Middelfart)
  • Lågåbner til glas
  • Vela stol, så jeg kan sidde ned og arbejde i køkkenet
  • 2 sigter til kartofler/grøntsager, så jeg ikke skal løfte gryde med vand og indhold
  • Manuel karkludevrider
  • Ryghynde for bedre støtte i ryg
  • Elevationsseng, så jeg kan varierer trykket på mine led i løbet af natten (jeg vågner flere gange om natten pga. smerter, ligesom jeg har problemer med at vende mig)
  • Elektrisk køkkenmaskine, da jeg ikke kan ælte en dej, ej heller holde en håndmixer over tid, hvorfor det er min eneste mulighed for f.eks. at røre frikadeller osv.
  • Bandager til at stabilisere mine led. Disse benyttes efter behov. Der er bevilliget bandager til skulder, ryg, lænd, håndled, knæ.
  • Køllegreb til blandingsbatteri, for lettere greb
  • Drejepude til bil, til at lette ind- og udstigning af bil.
  • Karkludevrider
  • 3-hjulet cykel med hjælpemotor.
  • EGENINVESTERING I HJÆLPEMIDLER (ikke ansøgt om disse først)
  • Opvaskemaskine (jeg har ikke ressourcer til at vaske op manuelt, og vil ikke kunne klare mig uden denne)
  • Tørretumbler (jeg har periodevis ikke mulighed for at hænge tøj til tørre grundet helbredet, i frostvejr/koldt vejr er det altid et problem. Andre perioder kan det også være et problem.)
  • Grøntsagssnitter, elektrisk
  • Elektrisk kartoffelskræller (jeg kan ikke skrælle kartofler i hånden mere)
  • Dåseåbner
  • Elektrisk tandbørste (er nødvendigt nu, hvor at kunne holde en god mundhygiejne)
  • Letvægtsservice
  • Stol til at tage med ved besøg
  • Mobiltelefon med god kalender og alarmfunktion. Disse funktioner bruger jeg meget på grund af kognetive problemstillinger.
  • ÆNDRING AF BOLIG §116
  • Der er bevilliget boligændring af køkken, bestående af fjernelse af 2 underskabe ved vask samt skabet ved siden af, således jeg kan sidde ned og arbejde. Dette pga.manglende muskelstyrke, samt risikoen for fejlstillinger i ryggen, når jeg står foroverbøjet. Der ud over for at kunne støtte mine arme på bordet, da jeg ikke i skulderne kan holde til at "holde mine arme". Der ud over er der monteret fodstøtte, for at udligne højdeforskellen.
  • HJÆLPMIDLER/FORANSTALTNINGER SOM ER UNDER BEHANDLING
  • 3 hjulet cykel med hjælpemotor (pga. balanceproblemer samt manglende muskelstyrke/-udholdenhed) det er således faktuelt forkert, at der i sammenfatningen står jeg kan cykle. Jeg har gjort indsigelser mod dette siden 11. April 2008, indtil videre uden resultat (jf. bekendtgørelse nr. 623 af 15. Juni 206 §4 stk. 7 …..hvis kommunen beslutter at fastholde beskrivelsen, skal borgerens bemærkninger tilføjes)
  • Handicapbil, da jeg vanskeligt kan læsse rollator selv – nogen dage kan jeg ikke. Der er foretaget vurdering af bevilling af kran til at løse problemet. Denne vurdering er negativ, da kran ikke vurderes at hjælpe mig nok. I den anbefalede ergoterapeuten mig at søge invalidebil. Ansøgningen er noteret til d. 4. Juli 2007 – og jeg afventer fortsat afgørelse i denne sag.
  • BEVILLING AF TRÆNING/BEHANDLING
  • Der er bevilliget vederlagsfri fysioterapi, vederlagsfri ridefysioterapi samt vederlagsfri varmtvandsfysioterapi. Jf. kriterierne
  • personen skal have et svært fysisk handikap
  • fysioterapien skal have til formål at forbedre den fysiske funktionsevne, vedligeholde funktionsevnen eller forhale en forringelse af funktionsevnen
  • tilstanden skal være varig
  • BEVILLING AF HJÆLP TIL FORSØRGELSE
  • Jeg er tildelt førtidspension, da jeg ikke vurderes at kunne vende tilbage på arbejdsmarkedet, ej heller med støtte.
  • PROBLEMSTILLINGER UD OVER OVENNÆVNTE
  • Jeg har behov for hjælp til at ordne mine fødder
  • Ved ugentlig indkøb er jeg afhængig af min mands hjælp. Var jeg ikke gift/samboende, ville jeg også her have behov for en ledsageordning.
  • Jeg udtrættes hurtigere, hvilket betyder, at de opgaver jeg stadig kan udføre tager længere tid end normalt.
  • Jeg har selv stol med flere steder når jeg skal i byen. Her er jeg afhængig af min mand er med til at bære, hvorfor han for mig i nogle situationer fungerer som ledsager/hjælper.
  • Jeg kan ikke støvsuge/vaske gulve.
  • At koordinere dagens forløb, herunder huske ting er svært for mig. Dette har før været mit ansvarsområde, men min mand tager også over her nu.
  • Når jeg har deltaget i madlavningen er mine ressourcer opbrugte. Derfor er det oftest min mand som rydder af efter maden, mens jeg må hvile.
  • Jeg har ikke mulighed for at deltage i strandture, skovture mv på lige fod med andre i min aldersgruppe.
  • Hverdagen er meget præget af mine begrænsninger, og forholdsvis mange opgaver lægges derfor over på min mand. Det kunne være ønskværdigt at få hjælp til rengøring/håndsrækninger, således at den samlede hverdag for mig og min familie kunne blive så tæt på normalt som det nu er muligt. Mange af min mands ressourcer bruges i hjemmet på de ting jeg ikke kan. Da han samtidig skal passe et arbejde, har det naturligvis konsekvenser på vores fritid med børnene.
  • Jeg er begrænset i madlavning, og trods flere hjælpeforanstaltninger – herunder boligændring og flere elektriske maskiner samt andre hjælpemidler – er der flere ting jeg ikke kan varetage i køkkenet. Desuden bliver jeg hurtigt udtrættet. Det er derfor faktuelt forkert at det i sammenfatningen fremgår, at jeg tilbereder maden, og min mand rydder af. Jeg har lige siden 11. April anmodet om at få dette rettet, indtil videre uden resultat!!! (jf. bekendtgørelse nr. 623 af 15. Juni 206 §4 stk. 7 …..skal kommunen beslutter at fastholde beskrivelsen, skal borgerens bemærkninger tilføjes
  • BEVILLINGER YDERLIGERE
  • Jeg er bevilliget invalideskilt til bil jf. §6 i bekendtgørelse nr. 465 af 08.06.2005
  • Jeg er bevilliget bandager til skulder, lænd, håndled, og knæ, som jeg benytter efter behov.
  • Jeg er bevilliget elektrisk køkkenmaskine, da jeg ikke kan ælte, røre. Ej heller kan jeg holde en håndmixer over tid.
  • ØNSKELIGE BEVILLINGER
  • Jeg ønsker at søge om kompensation efter §100 merudgifter. Blandt andet til at dække kørselsudgifter til behandling/træning
  • Jeg ønsker desuden undersøgt muligheden for at få dækket mine udgifter til selve træningen
  • Jeg ønsker undersøgt muligheden for dækning af rengøringshjælp og dækning af udgifter til håndsrækninger.
  • Jeg ønsker undersøgt muligheden for dækning af fodterapeut.
  • SUPPLERENDE OMKRING FOKUSOMRÅDER OMKRING MINE PROBLEMSTILLINGER
  • Under hensynet til hele familien kan man overveje, om det vil være muligt at bevillige hjælp til rengøring ect. – sådan at familien har mere tid sammen, når min mand er hjemme fra arbejde. Meget af min mands tid går pt. med praktiske gøremål, da jeg er meget begrænset i at deltage i disse. (Vi har netop d.d. valgt at høre et hjemmeservice-firma til rengøring, da min mand ikke kan nå det hele, samtidig med han skal være far. Denne ekstraudgift anses af os for nødvendig, af hensyn til hele familien)
  • Jeg kan ikke benytte offentlig transport uden hjælp. Jeg er begrænset i brugen af bil, dels pga. smerter, dels på grund af medicinering. Der kunne her ses på muligheden for taxa-kørsel på dårlige dage, når jeg skal til behandling. Pt. aflyser jeg behandling hvis jeg ikke kan køre bil på grund af smerter. Alternativt tager min mand fri fra arbejde for at køre mig.
  • Jeg er afhængig af min mand, hvis jeg skal til fest o.l. Jeg har egen stol med, som jeg dog ikke selv kan bære. Desuden brug for hvil, måske stærkt smertestillende undervejs i festen, hvorved jeg ikke er i stand til at køre bilen hjem.
  • Min mand udgør en stor hjælp i hverdagen. Det betyder også, at en stor del af den hjælp jeg har brug for af andre, ydes af min mand. Underforstået, at jeg ville være afhængig af andres hjælp/hjælperordning/ledsagerordning, såfremt jeg var enlig.



læg mærke til afsnit "PROBLEMSTILLINGER UD OVER OVENNÆVNTE" - her gør du opmærksom på at kommunen ikke har vejledt og afhjulpet som de burde

Du kunne så skrive en klage til nævnet a la "da jeg endnu ikke har hørt fra kommunen må jeg betragte det som endnu et afslag. Jeg har derfor selv valgt at lave et aftaleskema, og beder nævnet behandle min anke over (ved så ikke her om du skal skrive afslag eller manglende sagsbehandling) og så videre.

Kan du bruge det?

Odenseaneren er ikke logget ind   Besvar med citat