Se enkelt indlæg
Gammel 26-05-2021, 17:21   #148
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Forsøgsordningen for medicinsk cannabis videreføres

https://sundhedspolitisktidsskrift.d...derefores.html

Et bredt flertal af folketingets partier har besluttet at videreføre forsøgsordningen for medicinsk cannabis, der ellers stod til at udløbe ved udgangen af 2021.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne og Frie Grønne har besluttet at videreføre forsøgsordningen med medicinsk cannabis. Aftalen indebærer, at forsøgsordningen forlænges i fire år, for så vidt angår lægers mulighed for at ordinere medicinsk cannabis til patienter, mens forsøgsordningen gøres permanent, for så vidt angår virksomheders mulighed for dyrkning af cannabis til medicinsk brug.

Den gældende forsøgsordning med medicinsk cannabis ophører ved udgangen af 2021, og videreførelsen af forsøgsordningen skal derfor ske ved lov. Regeringen vil derfor fremsætte lovforslag i efteråret 2021, som så skal vedtages inden udgangen af 2021.

“Dette er en vigtig milepæl for danske patienter og for den danske medicinsk cannabisindustri. Med denne politiske aftale, har Folketinget skabt mulighed for at Danmark kan fortsætte arbejdet med at blive en førende leverandør af medicinsk cannabis i Europa og dermed udnytte den store vækst der forventes i de kommende år," siger Thomas Skovlund Schnegelsberg, adm. dir. for Stenocare. Stenocare har under forsøgsordningen for medicinsk cannabis haft tre cannabisolie-produkter på Lægemiddelstyrelsens liste med cannabisprodukter til medicinsk brug. Men disse produkter leveres ikke længere i Danmark.

Forsøgsordningen har indtil videre mest af alt lignet en fiasko. Der har været udbredt utilfredshed hos både patienter, patientorganisationer og eksperter med forsøgsordningen med medicinsk cannabis, som Sundhedspolitisk Tidsskrift bl.a. har beskrevet tidligere. De peger bl.a. på, at der mangler en systematisk erfarings- og vidensopsamling, randomiseret forskning, flere, billigere og bedre produkter, en decideret behandlingsvejledning, styrket involvering af læger og en bedre adgang for de mange patienter, som i dag stadig får nej hos lægen.

Flere af Folketings sundhedsordførere har været enige i kritikken. Ifølge ordførerne er det nødvendigt at ændre ordningen, så man bl.a. sikrer en bedre forskning i virkninger og bivirkninger.

Af aftaleteksten fremgår også, at partierne er enige om at drøfte eventuelle ændringer af ordningen, f.eks. tilskud, i efteråret.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat