Se enkelt indlæg
Gammel 12-01-2016, 22:07   #13
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Peter kalder Peder, Peter kalder....

Da jeg startede denne tråd, var jeg bevidst om, at Web ville komme på banen.

Grundet hans viden og indsigt.

For 5 - 7 år siden læste jeg, for første gang tankerne, her på k10, forslag om man ville til at optage ens samtale med ens socialrådgiver...... på daværende tidspunkt kendte jeg ikke begrebene sagsformidler eller sagsbehandler.

Jeg tænkte, at det var forkert og uværdig men blandede mig ikke i debatten, som var mig imod. At optage en samtale var for langt ude, efter min daværende mening.

Men en k10 bruger, med en særdeles alvorlig psykisk diagnose, sendte mig efter aftale, netop en optaget samtale, fra denne brugers første møde med Rehabiliteringsteamet.

Jeg blev bedt om en bedømmelse, dels af hvad der blev sagt og tonen det blev fremført i.

Jeg blev bedt om en bedømmelse af k10èrs fremtoning etc.

Det var alt, hvad jeg blev bedt om.

Både min hustru og jeg afhørte samtalens forløb adskillige gange, hver især, og hvor vi, uden den andens viden, nedskrev vores bedømmelse.

Det var rystende!

Hvis jeg havde været bisidder til denne meget psykisk syge borger, havde jeg rejst mig og forladt rummet med følgende svada: Hvis ikke tonen og udokumenterede påstande øjeblikkeligt blev ændret og indstillet, var mit råd, at borgeren og jeg forlod mødet og først komme tilbage, når mødedeltagerne havde lært at tale pænt, høfligt og kultiveret.

Den psykisk syge, som var mødets hovedperson, talte derimod pænt og høfligt. Fremførte sine synspunkter særdeles fornuftigt, med argumenter som en sylespids ødelagde Rehabiliteringsteamets medlemmer argumenter, som de i forvejen havde besluttet skulle være, hvad man krævede af bevilling.

De havde jo magten og således blev det, som i så alt for mange sager. Den psykisk syge blev bevilget imod sin vilje, det man på forhånd havde stemt om.

Senere, med k10èrens tilladelse, tilsendte jeg båndet til journalist Jesper Tynell, som en orientering, således at han med egne øre, kunne få indblik i hvordan tonen imellem professionelle og en syg medborger, kunne være.

Retfærdigvis skal nævnes, at regionens "Klinisk Funktion" = speciallæge var dygtig til at gyde olie på en meget tilspændt samtale imellem magten og den svage.

Min egen oplevelse.

I 2013 ringede jeg rutinemæssigt, som tidligere gennem 6 år, for at samtale med en sagsbehandler, da mit Boston-korset skulle justeres. Den unge kvinde i røret meddelte mig kort og bestemt, at jeg ikke kunne komme til at tale med hverken min sagsbehandler eller dennes chef, før jeg selv havde indhentet mindst 2 skriftlige tilbud til kommunen. ( jeg er §4 patient og kørestolsbruger og at komme på gaden er ikke som raske tror)

Jeg foranledigede hurtigt et møde med politisk deltagelse og kommunens forvaltningschef. Resultatet af dette blev en slåen ud med armene og oplysning om at gennem samtale med hans medarbejdere kunne kommunen ikke genkende det billede, som jeg forsøget at fremfører. Mødet afsluttes efter 4 minutter.

Havde jeg da bare optaget samtalen på min mobiltelefon, havde jeg kunne ændre bare lidt på kommunens nederdrægtige adfærd.

Så jeg har ændret opfattelse af borgerens mulighed for at optage samtaler med offentlige ansatte og er enig i Web tanker om, at alle møder med det offentlige burde optages som en selvfølgelighed.

Først der kan vi alle være sikker på en ordentlig tone i samtalen.

Som så mange andre tilfælde er det de få, som ødelægger det for de mange. Som bisidder oplever man naturligvis også kommuner der helt naturligt har en god tone over for deres borgere.

Men Peder Bæk, hvad var din bevægegrund til at optage din samtale med din arbejdsgiver?

Du har anlagt sag imod din arbejdsgiver, som har fyret dig, men drejer sagsanlægget sig også om, at få afgjort brugen at optagelse af en samtale?

Bedste hilsner

Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat