Se enkelt indlæg
Gammel 31-07-2022, 16:55   #1
MilleD
På vej til at lære K10
 
Tilmeldingsdato: 03-11 2014
Indlæg: 3
Styrke: 0
MilleD er ny på vejen
Konkurs, opsigelse og andet godt.

31. august 2021 lukkede min arbejdsplads. 14. september blev arbejdspladsen erklæret konkurs. Sidste arbejdsdag for os ansatte var 31. august.
Vi fik ikke løn for august måned, men jeg fik dog udbetalt fleksløntilskud, da arbejdsgiver havde sendt kopi af lønseddel til kommunen.

Jeg gik på jobcentret for at melde mig ledig og for at bede om ledighedsydelse.

Jeg fik godkendt LY, med tilbagebetalingspligt fra d. 14. september.

Lønmodtagernes Garantifond overtog lønudbetalingen og derfra modtog jeg en del- udbetaling i december måned, dette meddeler jeg Ydelse og spørger hvad der skal ske. Ydelse beder om dok på udbetalingen og dette fremsender jeg.
I APRIL beder Ydelse om ny dok, da det fremsendte fra DECEMBER ikke er godt nok.
Jeg går på jobcenter, printer ud og afleverer dokumentationen personligt.

I maj måned går jeg endelig den fulde erstatning fra LG og afleverer igen dokumentation udprintet og personligt, i den tro, at der skulle beregnes fleksløntilskud for min opsigelsesperiode (den periode jeg har fået godtgørelse for fra LG - fire måneder) og man så ville modregne den udbetalte LY for 14. september frem til 14. januar, hvor opsigelsesperioden udløb.

Jeg hører intet! Jeg ringer gentagende gange til Ydelse, for at få gang i processen med ovenstående, men intet sker.
Mandag d. 25. juli klager jeg over sagsbehandlingen til Jobcenterchefen og borgmester med kopi til min fagforening.
Torsdag 28. juli modtager jeg afgørelse fra Ydelse:
Betal 8600 tilbage i for meget udbetalt LY, afgørelsen er truffet fordi du har handlet i ond tro.
(Dvs modtaget LY, hvor jeg godt vidste, at jeg ikke var berettiget til det??)
I går, d. 30 modtager jeg så et girokort på 7500, til betaling senest 11.august.
Det er tilbagebetaling af for meget udbetalt LY. Beløbet stemmer bare ikke overens med den afgørelse jeg modtog d. 28.
Samtidigt er der dukket en udbetalingsmeddelelse op fra Fleksløntilskud i perioden 14. september til 30. september.

Alle korrespondancer fra Ydelse og lign er sendt løbende til min fagforening, som ryster på hovedet over sagsbehandlingen fra kommunens side, samt over den tid, det har taget.
Så lige nu er mit spørgsmål:
Er jeg berettiget til fleksløntilskud i min opsigelsesperiode?
Jeg kan intet finde på nettet og jeg kan af gode grunde ikke få fat i min fagforening (det er jo søndag)
Det fylder alt alt for meget i mit hoved lige nu!
MilleD er ikke logget ind   Besvar med citat