Se enkelt indlæg
Gammel 27-01-2022, 10:36   #118
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Høringssvar til ny whistleblower-lovgivning, Justitia

https://www.facebook.com/justitiadk/...9551755109741/

Høringssvar til ny whistleblower-lovgivning

Lovudkastet om beskyttelse af whistleblowere skal gennemføre EU’s whistleblowerdirektiv i dansk ret og sikre en obligatorisk whistleblowerordning i alle større virksomheder, organisationer og myndigheder.

Offentligt ansattes ytringsfrihed er generelt under pres, og undersøgelser har flere gange slået fast, at der er stor usikkerhed og utryghed blandt offentligt ansatte om at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. I den seneste tid har vi set grelle eksempler på magtmisbrug i Fredericia Kommune og eksempler på dårlig forvaltning i Helsingør Kommune, hvor sagsbehandlerne blev lovet en isbar til deres vanlige kagebord om torsdagen, hvis de blandt andet fik nedbragt antallet af borgere på sygedagpenge.

Lovudkastet flugter i vidt omfang med Justitias anbefalinger fra analysen om whistleblowere fra januar 2021 (http://justitia-int.org/whistleblowe...cigXleUPcBPkWQ). Det er særligt positivt, at lovudkastet lægger op til at inkludere overtrædelser af national ret og ikke kun EU-retten, som direktivet foreskriver. Justitia finder det desuden positivt, at samtlige kommuner bliver inkluderet i ordningen. Problemer, som en whistleblowerordning kan afhjælpe, kan lige så godt finde sted i en stor som i en lille kommune.

Det er dog beklageligt, at beskyttelsen af whistleblowere ikke inkluderer borgere, som oplever magtfordrejning, magtmisbrug og dårlig forvaltning i kommunerne. Herudover er der plads til en række forbedringer. F.eks. burde der prioriteres et højere informationsniveau, da det er vigtigt, at potentielle whistleblowere nemt og overskueligt kan finde information om de forskellige muligheder og rettigheder.

Læs mere om lovudkastet og Justitias høringssvar her: http://justitia-int.org/hoeringssvar...J3QDCkPwrLEBDM

Lovudkastet om beskyttelse af whistleblowere skal gennemføre EU’s whistleblowerdirektiv i dansk ret og sikre en obligatorisk whistleblowerordning i alle større virksomheder, organisationer og myndigheder.

Lovudkastet vil bl.a. medføre at:

Alle offentlige myndigheder og private virksomheder med mere end 50 ansatte skal oprette interne whistleblowerordninger der stilles til rådighed for medarbejderne, og som eventuelt også kan gøres tilgængelig for en bredere personkreds.

Der oprettes en ekstern whistleblowerordning hos Datatilsynet, som kan benyttes af alle de whistleblowere, loven beskytter, herunder også selvstændig erhvervsdrivende og personer ansat hos leverandører m.fl.
Whistleblowere, der foretager indberetninger til en intern eller ekstern whistleblowerordning, eller som under visse betingelser offentliggør oplysningerne (f.eks. via pressen eller sociale medier), beskyttes af lovudkastet.

Beskyttelsen af whistleblowere betyder bl.a., at arbejdsgiveren ikke må true med, forsøge på eller udøve repressalier, at arbejdsgiveren bærer bevisbyrden i retssager mv. om repressalier, at whistlebloweren ikke ved indberetningen kan gøres ansvarlig for at overtræde regler om tavshedspligt, at whistleblowerenheden har tavshedspligt om whistleblowerens identitet og ikke må videregive oplysninger om identiteten uden samtykke, og at whistlebloweren har krav på godtgørelse ved repressalier.

Offentligt ansattes ytringsfrihed er generelt under pres, og undersøgelser har flere gange slået fast, at der er stor usikkerhed og utryghed blandt offentligt ansatte om at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen. I den seneste tid har vi set grelle eksempler på magtmisbrug i Fredericia Kommune og eksempler på dårlig forvaltning i Helsingør Kommune, hvor sagsbehandlerne blev lovet en isbar til deres vanlige kagebord om torsdagen, hvis de blandt andet fik nedbragt antallet af borgere på sygedagpenge.

Lovudkastet flugter i vidt omfang med Justitias anbefalinger fra analysen om whistleblowere fra januar 2021. Det er særligt positivt, at lovudkastet lægger op til at inkludere overtrædelser af national ret og ikke kun EU-retten, som direktivet foreskriver. Justitia finder det desuden positivt, at samtlige kommuner bliver inkluderet i ordningen. Problemer, som en whistleblowerordning kan afhjælpe, kan lige så godt finde sted i en stor som i en lille kommune.

Det er dog beklageligt, at beskyttelsen af whistleblowere ikke inkluderer borgere, som oplever magtfordrejning, magtmisbrug og dårlig forvaltning i kommunerne. Herudover er der plads til en række forbedringer. F.eks. burde der prioriteres et højere informationsniveau, da det er vigtigt, at potentielle whistleblowere nemt og overskueligt kan finde information om de forskellige muligheder og rettigheder.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat