Se enkelt indlæg
Gammel 03-10-2021, 15:27   #62
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vibeke Manniches Sat under skærpet tilsyn

Kendt læge får kniven: Sat under skærpet tilsyn

https://www.bt.dk/samfund/kendt-laeg...iMw8sOMM_CVKlY

Den kontroversielle læge og coronaskeptiker Vibeke Manniches faglige virke er så kritisabalt, at Styrelsen for Patientsikkerhed nu har sat hende under skærpet tilsyn.

Det fremgår af styrelsens register https://autregweb.sst.dk/Authorization.aspx?id=00ML4 over tilsyn med sundhedspersoner.

Det fremgår ikke, hvad den konkrete baggrund for det skærpede tilsyn er, men Styrelsen for Patientsikkerhed skriver, at der er begrundet mistanke om, at Vibeke Manniche ‘vil kunne udgøre en forringet sikkerhed på grund af alvorlig kritisabel faglig virksomhed.'

B.T. har søndag formiddag været i kontakt med Vibeke Manniche.

Hun henviser til den forklaring, hun efter B.T.s henvendelse har lagt op på sin hjemmeside. https://vibekemanniche.dk/orientering/

Her skriver hun blandt andet:

»Styrelsen for Patientsikkerhed har valgt at sætte mig under skærpet tilsyn som følge af, at jeg attesterede få fritagelsesattester (COVID19-testning) uden formel B-autorisation (en læge med en B-autorisation er en læge med ret til selvstændig virke,
men som endnu ikke kan betegne sig speciallæge, red.). Samme attesteringer blev senere varetaget af en kontorassistent. Der forelå på daværende tidspunkt INGEN klare retningslinier for disse fritagelsesattester. Jeg handlede således i god tro. Jeg har på intet tidspunkt bragt nogens liv i fare.«

Hun skriver videre, at hun tager det skærpede tilsyn med sindsro, men til efterretning:

»Enhver læge skal kunne tåle et skærpet tilsyn. Jeg opfatter det dog som et slag i luften, da jeg IKKE tager patienter i behandling. Det er Styrelsen for Patientsikkerhed også bekendt med, at jeg ikke gør og heller ikke agter at gøre.«

Hun understreger dog samtidig, at hun finder sanktionen er ‘helt ude af proportioner og uretfærdig’.

»I den konkrete sag hjalp jeg nogle mennesker i stor nød og attesterede ganske få attester om fritagelse for COVID-testning, hvilket siden blev varetaget af en kontorassistent i kommunernes Borgerservice med et stempel. Det mener Styrelsen for Patientsikkerhed er en så alvorlig fejl fra min side, at den kan legitimere en sanktion, som jeg ikke kan klage over, mens jeg til gengæld finder reglerne meget uklare og sanktionen uretfærdig,« skriver Vibeke Manniche.

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver på sin hjemmeside, at formålet med at sætte læger og andre sundhedspersoner under skærpet tilsyn er at få vedkommende til at ændre den fagligt kritisable virksomhed.

»Det skærpede tilsyn varer sædvanligvis et år, men perioden kan blive forlænget. Under det skærpede tilsyn følger vi sundhedspersonens faglige virke, fx ved at indhente journaler eller udtalelser fra arbejdsgiveren,« skriver styrelsen.


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat