[phhmw]

Han kendte ikke konsekvenserne. Nu er han fanget i en livslang lidelse: »Det her ville jeg ønske, at jeg havde vidst«

Emil Møller var kun lige blevet teenager, da han fik en lidelse, der i værste fald kan være invaliderende. Siden har han kæmpet med at leve et almindeligt ungdomsliv.

https://www.berlingske.dk/samfund/ha...ng-lidelse-det

Han husker ikke, hvornår det startede. Men han ved godt hvorfor.

Det startede formentlig, fordi han – som så mange andre unge – godt kunne lide at game. Fordi han brugte mange timer foran computeren. Med hørebøffer om ørene. Og lyden på fuld styrke.

21-årige Emil Møller skriver sig ind i en kedelig statistik over børn og unge, som i stigende grad bliver fanget i en lidelse, der kan give livsvarige konsekvenser. Og nu står han frem med et klart budskab.

»Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, hvor høj lyd der kan komme ud af et par høretelefoner. Og jeg ville ønske, at jeg havde vidst, det kunne skade mine ører på den måde,« siger han.

»Jeg kan ikke gøre det om. Men jeg kan fortælle om det, ingen fortalte mig.«

Som Berlingske tidligere har beskrevet, er andelen af danskere med tinnitus steget markant de seneste år, og det anslås således i Den Nationale Sundhedsprofil, at omtrent 777.000 lider af tinnitus i dag.

Særligt bekymrende er udviklingen, når man kigger nærmere på målgruppen 16-24 år, mener eksperter.

Blandt unge kvinder er forekomsten gået fra 4,4 procent i 2017 til 8 procent i 2021. Det svarer til en stigning på 82 procent.

Blandt unge mænd er tallene tilsvarende steget fra 6,1 procent til 9,7 procent - en stigning på knap 60 procent.

Lægens dom

Emil Møller var blot 13 år, da han første gang nævnte det for sine forældre.

Der var den her larmende lyd, prøvede han at forklare. Og den ville ikke forsvinde, sagde han frustreret.

Kort efter konstaterede en ørelæge, at det var tinnitus.

Lægen kunne ikke måle hørenedsættelse eller andre fysiologiske ting, der var galt, og som kunne resultere i, at tinnitus ville opstå. Så det var med al sandsynlighed gaming, der havde overbelastet øresystemet, lød konklusionen.

Lægen fortalte desuden, at lyden formentlig ikke ville forsvinde igen, og at det var noget, Emil Møller skulle »lære at leve med«.

En »ret vild« oplevelse

Lyden er rigtignok aldrig forsvundet. Den kan ændre karakter, men den forsvinder ikke.

Nogle gange er det en dyb brummen. Andre gange er den brusende og summende.

Nogle gange sætter den sig i nakken. Eller lige bag øret. Som en fysisk manifestation, siger Emil Møller.

»Jeg kan på en eller anden mærkelig måde mærke lyden. Det er en ret vild oplevelse, når det sker,« forklarer han.

Siden han fik diagnosen, har han prøvet at lære at leve med det, som lægen sagde, han skulle.

Det er en udfordring, når man er ung. Og når man gerne vil gøre alt det, som unge gør.

Det oplevede han især i gymnasiet.

»Jeg så alle mine venner spæne rundt på et dansegulv hver weekend. Og det var frustrerende. For det kunne jeg ikke altid være en del af,« siger Emil Møller.

Han blev ofte nødt til at trække sig, når omgivelserne blev for støjende, og han sov dårligt om natten.

I virkeligheden manglede han de rette redskaber, som han dengang hverken var blevet henvist til eller oplyst om, fortæller han.

Et overset område

Tinnitus kan sjældent helbredes, men der findes en række behandlingsmetoder, som kan hjælpe med at aflede tankerne og mindske generne - dem kommer vi tilbage til.

»Der er ingen piller, der kan lindre generne. Eller en mirakelkur, som får det til at forsvinde. Det ved jeg godt,« siger Emil Møller.

»Men de her hjælpemidler, der nu engang er, har jeg selv skullet finde frem til. Og det kan jeg ikke rigtig forstå. At det skal være sådan,« tilføjer han.

Dansk Medicinsk Audiologisk Selskab har udarbejdet kliniske retningslinjer til udredning og behandling af voksne patienter med tinnitus.

Men det findes på værende tidspunkt ikke på børne- og ungeområdet, fastslår tinnitusekspert Susanne Nemholt og overlæge Jesper Hvass Schmidt i en videnskabelig artikel i Ugeskrift for Læger.

På trods af stigende interesse for området betragtes tinnitus hos børn og unge stadig som et »klinisk overset område,« konkluderer de.

Den rette hjælp

Emil Møller er senere kommet i kontakt med en audiologopæd.

»Hun var den første, der gad at sætte sig med mig - og snakke med mig om, hvad jeg kunne gøre,« siger han.

Her fik han at vide, hvordan han kunne aflede opmærksomheden. Blandt andet når han skulle sove.

»Hun foreslog lydterapi. Lyde fra havet og naturen og sådan noget. Men det virkede ikke rigtig, så jeg begyndte at lytte til podcast i stedet,« siger Emil Møller.

»Nu er jeg blevet meget klog, fordi jeg har lyttet til alle mulige kedelige podcast om alt muligt tilfældigt,« griner han.

Audiologen understregede, at han skulle have respekt for tinnitussen – men at han ikke måtte lade den være styrende for, hvordan han lever sit liv.

»Jeg skal gøre det, der gør mig glad, fik jeg at vide. For hvis jeg ikke gør det, og jeg skærmer mig fra alle sammenhænge med lyde, så kan det hurtigt lede til psykiske problemer.«

Det råd tog Emil Møller til sig.

Et vigtigt budskab

Emil Møller har siden opsøgt Høreforeningen, hvor han blandt andet har fået adgang til en psykolog.

Han har også fået nogle gode ørepropper. Det kan lyde banalt, siger han, men nu kan han blive hængende til sociale arrangementer, selvom der er meget støj, og musikken er høj.

Han har ikke gamet, siden han fik diagnosen. Til gengæld har fundet glæde i at spille musik, og med ørepropperne er det muligt.

Han er også netop flyttet hjemmefra. Han har fået et fuldtidsjob som pædagogmedhjælper. Og på et tidspunkt vil han gerne læse videre, fortæller han.

Han har stadig dage, uger og måneder, der er udfordrende. Særligt når han er stresset. Men han har lært at leve med det på godt og ondt, som han siger. Og nu vil han gerne give audiologens budskab videre til andre unge, der står i samme situation som ham.

»Der er hjælp at hente,« siger han og tilføjer:

»Det vigtigste er, at man fortsætter med det, der giver en livsglæde.«

Hilsen Peter Tinnitus siden den 10 april 1980 kl 1630 efter en flyvning, i dag 76 år gammel og glæder mig til det sekund jeg trækker det sidste suk. Måske stopper min tinitus der?