|
Sagsbehandlere, af forskellig uddannelse, har selvsagt ansvar, for det arbejde de laver.
Ingen tvinger dem, ergo når de går begår ulovligheder, opfordret af kommunen eller ej, har de det fulde med ansvar.
Grunden til at nogle kommuner har flere sager end andre der giver borgeren medhold, vil jeg tolke som manglende jurister ansat.
Dels gør denne forskel at man selvsagt har bedre styr på regler, men også dermed at omgås loven.
De fleste her har prøvet, hvordan der laves om i oplysninger, eller at nogle oplysninger undtages.
Og da slutresultat også bero på skøn, og denne er bred indenfor loven, står kommuner med flere jurister ansat, selvsagt bedre.
Så jeg er klart af den opfattelse, at der er flere forklaringer på dette.
Der er desværre også Statsforvaltningerne, som kun må ændre afgørelserne, hvis kommunen har gået LANGT over stregen.
Har masser af eks på, hvad min kommune har sluppet afsted med, som klart burde have ført til hjemvisning, anden afgørelse oa.
Senest; vedr bilsag; har statsforvaltningen denne inde, efter tur hos Ombudsmanden;
Kommunen fremsender dokumentation, på anden berigtelse, og selvom Statsforvaltningen ved, at der foreligger en berigtelse, med en halvering af den fremsendte gangdistance, vil de ikke stille spørgsmålstegn til kommunen.
Fik også første gang afgjordt gangdistancen, over den distance, der var berigtigelse på.
Har også fået medhold, men må konstatere, at det desværre kommer an på sagsbehandlere, og stor tilbøjelighed til kun at tage hensyn til hvad kommunerne skriver.
Herunder er statsforvaltningerne stoppet med at rette hendvendelse til kommuner ved manglende afgørelser, selvom det er en af deres muligheder/forpligtelser, som første klageinstans.
Ps er dog til en vis grad enig med Bettina P. at det først og fremmest ER regeringens stramme økonomipolitik, der har givet de store problemer, men
forstår omvendt heller ikke, at kommunerne ikke spiller med åbne kort.
De har jo alle muligheder for at protestere, over dette?
VH Popiae
|