Se enkelt indlæg
Gammel 16-07-2020, 21:45   #446
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.724
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Sorø kommune: Går den, så går den. SHAME

https://www.tv2east.dk/soroe/mere-en...5ozfwvjO1wm_fw

Mere end halvdelen af sager om børn med handicap afgøres forkert
Familien Højte har fået medhold af Ankestyrelsen i, at Sorø Kommune skal give dem tilskud til deres handicapbil. Men deres sag er ikke enestående.

Anja Højte er lykkelig over Ankestyrelsen afgørelse:

- Jeg er super lettet og glad. Det her er en kæmpe sejr. Det er dét, vi hele tiden har ment, Valter er berettiget til, siger hun til TV2 ØST.

Hendes fireårige dreng lider af et syndrom, der gør ham svært handicappet. Han får ofte epileptiske anfald, og han er derfor meget følsom overfor varme og lys.

Derfor søgte familien om at få aircondition og solfilter i den handicapbil, Sorø Kommune havde bevilliget dem. Der er tale om ekstraudstyr til den handicappede dreng for 15000 kroner, men dét gav kommunen afslag på.

- Det er ikke en luksusgode for Valter. Det handler om liv og død for ham. Han kan ikke temperaturregulere, og så risikerer han at få høj feber. Det får hans epilepsi til at gå amok, og lægerne har vurderet, at han kan dø af det, siger Anja Højte.

Nu har familien fået medhold af Ankestyrelsen, og Sorø Kommune skal derfor betale for ekstraudstyret. Eksemplet er dog ikke enestående. Advokatrådet har netop udgivet en rapport baseret på tal fra Ankestyrelsen. 58 procent af klagesagerne i vores område bliver ændret eller sendt retur til kommunerne, så de kan behandle sagen på ny.

Kommunerne kan vinde ved at udsætte sager
Aircondition ville koste op mod 40.000 kroner at få installeret efterfølgende, så derfor valgte familien at få det installeret for 15.000 kroner, da de fik bilen. Penge de selv har måtte skrabe sammen.

- Vi har været nødt til at spørge familien i forhold til at kunne låne de her penge, for bilen var simpelthen ikke noget værd for os uden det her udstyr, forklarer Anja Højte til TV2 ØST.

I Dansk Handicap Forbund er man ikke overrasket over, at mere end hver anden børnehandicapsag, som bliver anket, fejlvurderes i kommunerne.

- Det kommer desværre ikke bag på mig. Det er et bekymrende stort tal, når man tænker på, at det her handler om mennesker, siger landsformand Susanne Olsen.

I rapporten har Ankestyrelsen fundet fejl i hele 71 procent af de handicapbørnesager, der handler om genoptræning. Som det er i dag ville et barn med et handicap ikke kunne få tilskud med tilbagevirkende kraft til sådanne behandlinger, og derfor mener landsformanden, at der er penge at hente for kommunerne ved ikke at give tilskuddet med det samme.

- I dén tid der går, hvor hjælpen ikke bliver givet, koster det ikke kommunen noget. Derfor kan kommunerne vinde noget ved, at en sag udsættes, siger hun til TV2 ØST.

Minister kaldt i samråd
Kommunal- og handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) har kaldt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i samråd.

- Det her gør vi simpelthen ikke godt nok, og derfor er der behov for, at vi handler nu. Jeg mener, at med en rød regering og et rødt flertal, så bør vi kunne levere på det her. Der skal ikke være 98 forskellige måder at fortolke lovgivningen på, siger hun til TV2 ØST.


phhmw

Disse dels bevidste ulovlige afgørelser og lovstridige vil naturligvis fortsætte indtil der bliver en KONSEKVENS af bevidste ulovligheder.

Emnet har politikerne drøftet i årevis, uden konsekvens for kommunerne.

Folketinget forsøger svagt at løse problemet med at trække tiden ud.

Læs og forstå
:

https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=361

""Kommunen skal behandle de hjemviste sager efter serviceloven med samme hastighed som nye sager, da de sagsbehandlingsfrister, som kommunen fastsætter, også gælder for hjemviste sager.""

Men det er vanskeligt da de fleste kommuner forsøger med alle midler ikke at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 inden for alle områder, hvor der skal falde en kommunal afgørelse.

Dette vil naturligvis også fortsætte, da der ikke findes KONSEKVENSER af bevidste kommunale ulovligheder.


Mit svar til familien og artiklen

Sorø kommune arbejder her, efter devicen "Går den, så går den" SHAME

""Ankestyrelsens principafgørelse C-1-07:
https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20071112025
""Ankestyrelsen fandt, at der efter en konkret vurdering kunne bevilges tilskud til særlig indretning i form af et klimaanlæg, fordi klimaanlægget efter en konkret vurdering måtte anses for en nødvendig indretning som følge af borgerens helbredsmæssige forhold.""

Som ligger her: https://ast.dk/filer/til-myndigheder...ge-25-2019.pdf ""Notat om støtte til køb af bil

""Til brug for behandling af temasager i uge 25 2019"" som nu også kommer til at ligge i denne vidensbank omhandlende invalidebil iht Servicelovens § 114
: http://www.k10.dk/showthread.php?t=4...ktofte&page=45 som læses bagfra.

Jeg opfordre familien til, at læse og forstå, muligheden for at få støtte iht Servicelovens § 100

Nu udviser politikerne handlekraft:

Minister kaldt i samråd
Kommunal- og handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) har kaldt social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i samråd.

- Det her gør vi simpelthen ikke godt nok, og derfor er der behov for, at vi handler nu. Jeg mener, at med en rød regering og et rødt flertal, så bør vi kunne levere på det her. Der skal ikke være 98 forskellige måder at fortolke lovgivningen på, siger hun til TV2 ØST.

Skuespillet kan begynde.

Tæppet går op, til en minister, som tidligere har haft mulighed for at ændre på tingene.

I samrådet, hvis ministeren er inde i stoffet bliver der svaret med uld i mund med henvisninger til at vi afventer nogle analyser, violinspil i baggrunden.

Hvis ministeren er usikker på området har ministeren 2 - 5 embedsmænd siddende rundt om sig som sender små sedler til ministeren, som skal svare iht til deres gode råd.

Skuespillet kan nu fortsætte indtil tæppet går ned.

Ulovlighederne kan fortsætte, alle er tilfredse, bortset fra de syge og handicappede medborgere det går ud over.

Folketinget har tidligere vedtaget ved lov, at love skal overholdes.

Den lader vi lige stå i nogle sekunder, til eftertanke og visning, hvor svage politikerne er, styret af embedsmænd og den private interesseforening KL Kommunernes Landsforening.

Tæppet går ned, indtil næste gang, en journalist gider beskrive virkeligheden.


Med venlig hilsen

Bilag

https://www.tv2east.dk/nyhedsudsende...zUoOxEulXB0AL4

Mail til Folketinget:

Kære Charlotte Broman, SF Folketinget.

VEDR.: Sorø kommune invalidebil med ekstraudstyr

Du har indkaldt ministeren i samråd i håb om ændringer af det bizarre.

Til din orientering:, som bedes læses:


http://www.k10.dk/showpost.php?p=371127&postcount=446

Med venlig hilsen

Peter Hansen


Autosvar:

Mange tak for din henvendelse. Jeg modtager ringtig mange mails hver dag, som jeg selvfølgelig læser, men desværre har jeg ikke tid til at svare dem alle personligt.

Drejer din mail sig om generelle spørgsmål om SF´s politik, så kan du finde mange svar på www.sf.dk

Er du interesseret i et møde, så er du velkommen til at kontakte min praktikant Evrim på følgende mailadresse [email protected]

Forstsat rigtig god dag

Med venlig hilsen

Charlotte Broman Mølbæk
Handicapordfører
Kommunalordfører
Kultur- og idrætsordfører
Kirkeordfører

Medlem af Folketinget (SF)
Christiansborg
1240 København K

Sidst redigeret af phhmw; 16-07-2020 kl. 23:14.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat