Se enkelt indlæg
Gammel 22-08-2007, 15:22   #2
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
mere her... fra 3F i dag 22 08 07

På vej mod en ny jobreform

Regeringen vil nedsætte en arbejdsmarkedskommission med uafhængige eksperter. Kommissionen skal inden udgangen af 2008 præsentere sine anbefalinger, som skal hjælpe regeringen med at opfylde de strukturpolitiske krav og regeringens vision for beskæftigelse og arbejdstid.

Af Karsten Christensen, NET-Redaktionen

Det fremgår af den økonomiske plan ”Mod nye mål - Danmark 2015”, som statsministeren tirsdag fremlagde sammen med udspillene om skatteomlægninger og kvalitetsreform.

På baggrund af anbefalingerne fra kommissionen vil regeringen i foråret 2009 - efter at have hørt arbejdsmarkedets parter - præsentere en samlet, langsigtet strategi for større beskæftigelse og arbejdsudbud, som skal sikre, at regeringens mål bliver nået.

Hensigten med de nye initiativer er at øge den ustøttede beskæftigelse med 20.000 personer. Det vil kræve en ekstra indsats, blandt andet fordi den lave ledighed ser ud til at føre til højere løn og ringere konkurrenceevne.
”Det vil kræve en vedholdende arbejdsmarkedspolitisk indsats at fastholde ledigheden på fire procent eller mindre i gennemsnit over de kommende årtier”, hedder det i 2015-planen.

Det komplicerer opgaven yderligere, at muligheden for at øge erhvervsdeltagelsen er mindre i Danmark end i mange andre lande, hvor kvinder deltager mindre på arbejdsmarkedet.

Et af midlerne til at øge beskæftigelsen er at gøre det nemt og attraktivt for kvalificerede udlændinge at komme til Danmark og arbejde. Derfor vil regeringen allerede til efteråret fremlægge en række forslag, der kan medvirke til at nedbryde barriererne for rekruttering af udenlandsk arbejdskraft.

Desuden lægger regeringen op til, at færre visiteres til ordninger, der er tiltænkt personer med andre problemer end ledighed - herunder nedsat arbejdsevne. I lyset af den gunstige udvikling finder regeringen det nemlig bemærkelsesværdigt, at antallet af personer i støttet beskæftigelse og personer, der venter på fleksjob, er steget markant, uden at færre har fået førtidspension.


”Der er derfor behov for en styrkelse af det rummelige arbejdsmarked, som både omfatter en præventiv indsats og en bedre målretning af de offentlige ordninger for personer med nedsat arbejdsevne”, skriver regeringen.

Desuden vil regeringen effektivisere aktiveringsindsatsen med fokus på at sikre motivation til at søge arbejde og opkvalificering for dem, der har behov.

Indsatsen for at styrke beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere og blandt ældre skal fortsættes, ligesom der fortsat skal arbejdes for, at de unge gennemfører en uddannelse tidligere end i dag.


Desuden lægger regeringen stor vægt på at fastholde den gennemsnitlige arbejdstid frem mod 2015. Øget velstand og flere ældre på arbejdsmarkedet trækker i retning af kortere arbejdstid, men det vil der ikke være råd til.

”Kravet om uændret gennemsnitlig arbejdstid på et efter danske forhold ret højt niveau kan samtidig bidrage til at understøtte væksten og mindske rekrutteringsudfordringerne i den offentlige sektor. Højere effektiv arbejstid i det offentlige vil styrke den offentlige service, uden at mulighederne for vækst i den private beskæftigelse bliver svækket”, skriver regeringen.

Sidst redigeret af Stella; 22-08-2007 kl. 15:25.
Stella er ikke logget ind   Besvar med citat