Se enkelt indlæg
Gammel 29-03-2022, 19:10   #265
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.726
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Hjerneskadeforeningen: Den kommunale genoptræning er dysfunktionel

https://fyens.dk/artikel/hjerneskade...5U3x0Ku1_Y8OME

Det kommunale system magter ikke opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, mener direktør i Hjerneskadeforeningen Morten Lorenzen

Odense: Moren Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen, genkender det billede, som Tina Petersen og Kent Hansen tegner af den mangelfulde offentlige genoptræning efter hendes hjerneblødning i 2017. Parret betaler nu selv 25.000 kroner om måneden for Tina Petersens genoptræning.

Det er et generelt problem, at det kommunale system i Danmark ikke magter opgaven med genoptræning af hjerneskadede på specialiseret niveau, siger direktøren i Hjerneskadeforeningen:

- Vi er meget opmærksomme på den udvikling, der er sket inden for de seneste seks-syv år, hvor den rehabilitering, der foregår i de kommunale systemer, lader rigtig meget tilbage at ønske. Der er enkelte lommer, hvor det fungerer, men der er også en lang række kommuner, som negligerer det.

Han gør opmærksom på, at der i dag er omkring 300.000 danskere, der lever med følgerne af en hjerneskade, og at undersøgelser viser, at området tegner sig for en tredjedel af alle sundhedsudgifter i landet.

De høje udgifter kan måske hænge sammen med, at udviklingen i den kommunale genoptræning ikke har fulgt med udviklingen på hospitalerne.
- På hospitalerne er man blevet fantastisk dygtig til at redde liv, men når folk bliver udskrevet med besked om, at de har behov for et specialiseret genoptræningsforløb, sker det alt for sjældent. Problemet er, at kommunen kan selv tolke, hvad det vil sige, at der skal genoptrænes på et specialiseret niveau. Der er ingen standarder for det, siger direktøren.

Overtog fra amterne i 2007
Morten Lorenzen finder det stærkt problematisk, at kommunerne har overtaget genoptræningen af hjerneskadede borgere med komplekse forløb fra amterne i 2007, for siden er niveauet på området bare dalet, mener han.
- Siden 2007 er der sket en afspecialisering, fordi kommunerne har hjemtaget det, der tidligere lå i særlige centre i amterne beregnet til at behandle de komplekse sager. Det er nu udvandet til at ligge i 98 kommuner, og det er her kæden hopper af, siger han.

Sammen med andre handicaporganisationer forsøger han at lægge pres på regeringen, så der kommer en kvalitetsstandard for, hvad et specialiseret tilbud vil sige. Dybest set ønsker han opgaven med specialiseret genoptræning taget fra væk kommunerne og givet tilbage til særlige specialiserede centre, som det var før 2007.

- Vi har i vores søgen i 14 år ikke fundet en eneste kommune med det kompetenceniveau, der var før 2007, siger han og påpeger, at flere rapporter har dokumenteret tilbagegangen, blandt andet rapporter fra Rigsrevisionen, Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen.

-Så det værste er faktisk, at problemet er velkendt.

Vi har et dysfunktionelt kommunalt system, når det handler om den specialiserede genoptræning for hjerneskadede. Kommunerne har brugt 14 år på at vise, at de ikke magter det, at de ikke vil det, at de ikke kan det. Så hvorfor ikke løfte opgaven væk, spørger han.


phhmw

Husk, at man kan blive optrænet efter Serviceloven og Sundhedsloven og reglerne er vanskelige at overskue og kræver indsigt i hvad svært handicappede har af rettigheder.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat