Se enkelt indlæg
Gammel 21-10-2015, 15:51   #7
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 630
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Forskeren Iben Nørup

Tak til Iben og et stort knus for sin redelige forskning, her er Ibens kommentar til DR2 Debat om ressourceforløb:

"Iben Nørup - Forsker i arbejdsmarked og sygdom

Tusind tak fordi jeg måtte være med her i debatten. Jeg håber i kunne bruge mine svar - selvom det var svært at følge med til at svare alle steder
Afslutningvis vil jeg fremhæve et par perspektiver fra min forskning, der kan være vigtige (og som ofte glemmes) i debatten af dette område.
- Den typiske førtidspensionist eller ressourceforløbsdeltager - hvis man overhovedet kan tale om en typisk sådan - er en person i den sidste 3. eller 4. del af sit arbejdsliv, som har haft stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, men er blevet syg eller skadet. Det er ikke den depressions eller angsramte unge, der endnu ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet. Borgere på førtidspension / i ressourceforløb er ikke sociale klienter. De fleste er ganske almindelige mennesker, der er blevet syge.
- Arbejde er positivt for mange ting, ikke mindst for vores indkomst. Men arbejde kan ikke helbrede alverdens sygdomme ej heller i sig selv løse samfundets sociale problemer. Faktisk kan arbejde også gøre folk syge, og det kan være en social eller helbredsmæssig belastning (fx hvis man alene, arbejder om natten, har fysisk / psykisk nedslidende arbejde). Selvom arbejde for mange og i mange sammenhænge er positivt, er det ikke en mirakelkur til at løse helbreds- og socialeproblemer. Og for de allersygeste kan det faktisk være forværrende, at blive presset til at arbejde.
- Arbejdsmarkedet er et marked. Det betyder, at afklaring til arbejde først giver mening, når det er afklaring til jobfunktioner, der faktisk er arbejdsgivere, der vil "købe".

Vil man se mere om min forskning - eller savner lidt godnat læsning oven på debatten, kan man bl.a. læse (lidt) i min afhandling, der kan hentes gratis her:
http://vbn.aau.dk/da/publications/ar...6c8020%29.html

Endnu en gang tak for en god debat!
/Iben
"
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat