Se enkelt indlæg
Gammel 04-07-2007, 11:47   #8
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
RE: mail til Lone Møller ang Assens

Første skrivelse er sendt af sted til EB, så må vi se om det er noget de overhovdet gider at bekymre sig om

Jeg sætter alle artiklerne på her, så alle ved hvilke det er jeg snakker om, men når jeg laver flere skrivelser hvor de også er med, så kommer de ikke på , da de jo fylder en del


jeg må undres over at man i Ekstra Bladet ikke høre om de ting der foregår i assens kommune, man sætter folk fra ledighedsydelse på kontanthjælp, man beder folk der klager om at trække deres klager tilbage inden for fem dage ...

folk må skilles og gå fra hus og hjem , alt sammen fordi regneringer har lavet en reform der skal gøre at det bliver dyre for kommunen hvis ikke de gør nok for at få folk i fleksjob, i stedet for at det er blevet til en økonomisk sanktion mod kommunerne er det nu blevet en sanktion mod borgerne..

Men kun små lokalaviser tager det op , små hjemmesider sidder og skriver side op og ned til politikkerne for at få det stoppet, for det var jo hvad flekser spåede ville ske da den nye flekslov kom i 2006, men næ nej var politikkernes respons, det sker ikke , flekser er jo stadig syge.

Men kig dog på artiklerne fra Assens og så fortæl mig at det ikke er noget der har andre end fynboernes interesse...
Jeg håber at det er noget i kan og vil gøre noget ved, om ikke andet så kan vi da sige at det har nationens interesse ikk ??

Artiklerne er lange men jeg sætter dem alligevel ved, for jeg kan da ikke forstå at det ikke skulle have den brede interesse.

Jeg sætter samtidig denne skrivelse på hjemmesiden www.k10.dk sådan at bruger og gæster også ved at vi har prøvet at råbe EB op , og så vil vi se hvordan i reagere på det ...

Med venlig hilsen
xxxx
www.k10.dk
fleksjob og førtidspension


ARTIKLER
NR 1
http://www.fyens.dk/article/821450

Simulantfabrikken i Glamsbjerg
Fyens stifttidende 2 juli 07.
Assens Kommunes Jobcenter flytter klienter fra ledigheds- ydelse til kontanthjælp.

Af Bjørn Bertelsen

Susanne Ejlersen tør ikke hente posten ind om lørdagen.

Det er der de grimme breve kommer, siger hun.

De grimme breve, er breve fra Assens Kommunes Jobcenter. Det seneste brev var en meddelelse om, at kommunen har frataget hende ledighedsydelsen. Ledighedsydelsen gives til personer der, på grund af nedsat arbejdsevne, venter på et flexjob. I brevet henvises Susanne Ejlersen til at søge kontanthjælp, fordi kommunen ikke længere skønner, at hun opfylder betingelserne for at få ledighedsydelse.

Susanne Ejlersen mener, at den afgørelse er et godt eksempel på den måde kommunen behandler hende.

Sagsbehandleren havde nemlig truffet afgørelsen uden at tage hensyn til Susanne Ejlersens klage. Af dokumenter i sagen fremgår det, at sagsbehandleren skrev, at hun ikke havde modtaget kommentarer til afgørelsen fra Susanne Ejlersen. Men det var i strid med sandheden.

Jeg havde en kopi af brevet med klagen og en kvittering for modtagelsen i Job-centret, siger Susanne Ejlersen, der fortsætter:
Sådan er det hele tiden. De tror, jeg simulerer syg.

Sagsbehandleren valgte efterfølgende at trække afgørelsen tilbage. Men det var en stakket frist. I torsdags kom der en ny afgørelse: "... vurderes det, at der ikke er fremkommet oplysninger, som har afgørende betydning for sagen... udbetaling af ledig-hedsydelse stopper pr. den 30.06.2007."

Jeg ved ikke, om vi må gå fra hus og hjem eller blive skilt, når jeg ryger på kontant-hjælp, fortæller Susanne Ejlersen.

Der var ikke et job

Årsagen til, at kommunen nu har frataget hende ledighedsydelsen, er resultatet af en arbejdsprøvning på Plejecenter Kildebakken. En arbejdsprøvning, som efterfølgende af sagsbehandler beskrives således: "Arbejdsprøven viser ligeledes på trods af, at den er forløbet godt, at SME (Susanne Munk Ejlersen, red.) fortsat fokuserer på begrænsninger frem for muligheder, hvilket er begrundelsen for, at SME ikke får tilbud om ansættelse i fleksjob efterfølgende".smiley

Altså Susanne Ejlersen kan godt, men vil ikke arbejde. Og som en naturlig konsekvens fratages hun ledighedsydelsen og henvises til at søge kontanthjælp.

Men Susanne Ejlersen kan overhovedet ikke genkende sig selv i den beskrivelse.

Lederen af plejehjemmet var tilfreds med mig. Derfor kommer det helt bag på mig, hvad der stod i sagsakterne, siger Susanne Ejlersen.

Plejehjemslederen vil ikke over for avisen kommentere den konkrete sag, men hun oplyser, at der aldrig har været et flexjob til Susanne Ejlersen. Der var kun tale om en arbejdsprøvning.

Så det er altså et forkert grundlag, kommunen bruger til at tage ledighedsydelsen fra mig, fastslår Susanne Ejlersen, der gerne havde fortsat på plejecentret.
Men hendes klage over det grundlag, som sagsbehandleren havde truffet afgørelsen på, fik ingen betydning.
Assens Kommune afviser at kommentere den konkrete sag.

NR 2

Kritikere presses af kommunen

Assens Kommune forlanger at kritik af en sagsbehandler i Jobcentret trækkes tilbage

Af Bjørn Bertelsen

ASSENS: Assens Kommunes jobcenter er kommet i skudlinjen. Mange af de klienter, der modtager ledighedsydelse, mener, at sagsbehandlerne ser bort fra deres indsigelser, og at sagsbehandlingen ikke lever op til kravene i loven.

Det har i en række tilfælde betydet, at klienterne har klaget over sagsbehandlingen og sagsbehandlerne.

Nu slår kommunen kontra og forlanger, at klagerne trækker deres bemærkninger om en konkret sagsbehandler tilbage inden fem dage.

Mange af klinterne har haft hjælp til deres sag af Anna og Jeppe Schjerning, der har fungeret som bisiddere.

De bemærkninger, som kommunen nu forlanger trukket tilbage, har sit udspring i sagen om Susanne Ejlersen, som vi beskrev i mandagens avis.

I denne sag retter Susanne Ejlersen, med bistand fra Anna og Jeppe Schjerning, en bredside mod en navngiven sagsbehandler. De bemærkninger, som kommunen ønsker tilbagekaldt er, at: Sagsbehandleren er svigagtig, fremsætter urigtige oplysninger, er løgnagtig og måske hævngerrig.

Vi er naturligvis klar over, at det kan virke voldsomt at beskrive en embedsmands udsagn eller handlinger, som vi har gjort det, men vi er nødt til at beskrive virkeligheden med præcise ord - og vi begrunder, uddyber og dokumenterer altid vores udsagn grundigt, når vi påpeger meget graverende fejl. Sammenhængen er vigtig for udsagn af denne type, og derfor bliver kravet om at trække enkelt-stående og løsrevne udsagn tilbage også meningsløs, siger Jeppe Schjerning.

Uacceptabelt

I brevet kalder kommunaldirektør Henning Qvick bemærkningerne udokumenterede, uacceptable og uden nogen som helst sammenhæng med virkeligheden og forlanger, at de tre klagere trækker dem tilbage i løbet af fem dage.

Jeg forstår ikke kommunaldirektørens reaktion. Hvis han havde sat sig ind sagen, så kunne han se, at alle vores påstande er dokumenteret, siger Jeppe Schjerning, der synes, at det er ubehageligt at blive "truet" på den måde.

Klagerne har dog ikke tænkt sig at trække deres bemærkninger om sagsbehandleren tilbage.

I deres svar på kommunens krav om tilbagetrækning af bemærkningerne skriver de, at dokumentationen er tilgået de politikere, der er involveret og derfor: "finder vi jeres henvendelse useriøs, udokumenteret og i kraft af de talrige formelle fejl og fejlcitater som udtryk for en underlødig behandling af de omfattende og dokumenterede klagepunkter, som vi har gjort Assens Kommune opmærksom på". Og brevet slutter: Vi agter naturligvis ikke at trække vores påstande tilbage.

Hvis kommunen ønsker at tage sagen i retten, så står vi frem med åben pande, slutter Jeppe Schjerning.

Avisen har forgæves forsøget at få en kommentar fra kommunaldirektør Henning Qvick, men han er på ferie.



nr 3
Kommunen mister tilskud

Assens Kommune har ikke kunne finde flexjob nok - det koster kommunen over en million kroner

Fyens stifttidende 1 juli 07

Af Bjørn Bertelsen

Førtidspensionen blev reformeret i december 2000. Nu skulle der ses på, hvad klienterne kunne, og ikke så meget på, hvad de fejlede. De skulle ikke på førtidspension men i flexjob. I ventetiden på flexjobbet får klinterne den såkaldte ledighedsydelse. Ydelsen betales af kommunen, men staten refunderer efterfølgende 35 procent af udgiften.

Men for at ordningen ikke skulle udvikle sig til en sovepude, opstillede regeringen nogle krav: Såfremt en klient har modtaget ledighedsydelse i 18 ud af 24 måneder, så mister kommunen statsrefusionen, hvis det ikke kan godtgøres, at borgeren stadig er berettiget til flexjob. Der skal i sådanne sager laves en revurdering, som kræver samme sagsbehandling om den oprindelige visitering til ordningen. Kommunerne skal altså være på tæerne, ellers ryger refusionen.

Det har Assens Kommune ikke været. I dag er der 115 klienter i Assens Kommune, der venter på et flexjob, af dem har mange ventet i flere år. Det betyder, at Assens Kommune nu mister refusion fra staten. I budgettet for 2008 regner kommunen men at miste 1.274.000 kroner i refusion fra staten.

På kontanthjælp

En af måderne til at afhjælpe problemet er at flytte klienterne væk fra ledighedsydelsen. Det oplever flere af de klienter, som har ventet så længe på at få et flexjob, at kommunen har mistet refusionen fra staten.

Det har vist sig svært for Assens Kommune at foretage de lovpligtige revurderinger - og dermed at dokumentere at de mange på ledighedsydelse fortsat er korrekt visiteret, derfor forsøger kommunen nu at få flyttet klienter væk ledighedsydelse, mener Anna Schjerning, der har fungeret som bisidder for flere af de klienter, der er ved at komme i klemme.

Klienter, der flyttes væk fra ledighedsydelsen, opfordres til at søge kontanthjælp. For mange af klienterne har det alvorlige økonomiske konsekvenser.

En anden måde at løse problemet på er at oprette kommunale flexjob. Og det er kommunen nu i fuld gang med. Kommunaldirektør Henning Qvick oplyser, at Assens Kommune lige nu arbejder med en model, der vil give 20 - 25 flexjob i kommunen. Kommunaldirektøren betegner det som ærgerligt at miste refusion og ser hellere pengene anvendt på en styrkelse af den aktive beskæftigelsespolitik.

Problemet er ikke isoleret til Assens Kommune. Den stort anlagte reform har ikke virket efter hensigten. Siden 2000 er der kommet 29.000 ekstra flexjobbere, 11.000 flere på ledighedsydelse og 244.000 er sendt på førtidspension. Der er 34.000 flere personer på de tre ordninger, end forudset. Noget der har medført en uforudset udgift på omkring seks milliarder kroner for regeringen.
  Besvar med citat