[phhmw]

Ankestyrelsens principafgørelse 108-13 om sygedagpenge

1.Jeg har tidligere skrevet til dig om sagen den 2. marts 2021. Jeg vender nu tilbage til sagen.

Jeg forstår din henvendelse sådan, at du er utilfreds med, at Ankestyrelsens principafgørelse 108-13 om sygedagpenge fortsat er markeret som gældende på trods af Folketingets vedtagelse af lovforslag nr. L 180 af 27. februar 2019 (forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og forskellige andre love)den 25. april 2019.

Du mener, at principafgørelsen skal markeres som historisk eller fjernes.

Du har bedt mig om at vurdere, ”hvem der bestemmer om patienter kan tvinges til lumbale operationer eller ej og hvem der bestemmer,

Ankestyrelsen eller Folketinget”.

Du har i din henvendelse indsat kopi af bl.a. korrespondance med Ankestyrelsen.

Det fremgår heraf, at Ankestyrelsen har oplyst dig om, at principafgørelsen står som gældende, og i den forbindelse henvist til lovforslaget samt vejledning nr. 10322 af 22. december 2017 om sygedagpengeperioden og forlængelse.

Det fremgår dog ikke, at Ankestyrelsen nærmere har forholdt sig til dine henvendelser.

Jeg har på den baggrundbesluttet at sende din henvendelse videre til Anke-styrelsen, så Ankestyrelsen får lejlighed til i et brev til dig at forholde sig nær-mere hertil.

Jeg henviser i den forbindelse til princippet i § 14 i lov om Folketingets Om-budsmand (lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013).

Efter denne bestemmelse kan ombudsmanden ikke behandle klager over forhold, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse.

Efter praksis tager ombudsmanden normalt heller ikke stilling til forhold, som myndigheden ikke selv har haft lejlighed til at tage stilling til. 21. april 2021

Jeg beder dig om at vente, til du har modtagetsvar fra Ankestyrelsen, før du beslutter, om du vil rette henvendelse til mig igen.

Jeg har bedt Ankestyrelsen om at sende mig en kopi af sit svar til dig.

2.I din henvendelse har du refereret til en ”tilfældig patienthistorie”. Du mener –sådan som jeg forstår det –at kommunenhar truffet en forkert afgørelsei sagen.

For en god ordens skyld bemærker jeg, at jeg ikke har forstået din henvendelse som en klage over en afgørelse i den sag. Hvis dette imidlertid ikke er korrekt forstået, må jeg bede dig om at skrive hertil igen.

Jeg beder dig i så fald om at vedlægge en fuldmagt fra den person, som sagen vedrører, og afgørelserne i sagen.

Jeg bemærker i den forbindelse –og med henvisning tilbestemmelsen i § 14 i ombudsmandsloven (som er gengivet ovenfor) –at det er en forudsætning for at klage til ombudsmanden, at klagemulighederne i sagen er blevet udnyttet.

På det foreliggende grundlag foretager jeg mig ikke mere i anledning af din henvendelse.

Med venlig hilsen for ombudsmanden


phhmw

Et svar jeg naturligvis ikke er tilfreds med.

Fordi jeg har kommunikeret med Ankestyrelsen. Ellers havde jeg jo ikke skrevet til Ombudsmanden

Jeg ønsker ikke fortsat kommunikation med Ankestyrelsens jurister.

Jeg forholder mig udelukkende til spørgsmålet, om hvem der bestemmer:

Ankestyrelsen eller Folketinget.?

Vi har en Principafgørelse "Gældende" 108-13, som tillader tvang.

Vi har en lov fra Folketinget, som forbyder tvang.

Vi der befinder os i den sociale Verden ved godt, hvilken lov sagsbehandlere kender til og bruger til stor skade for borgerne

Nu afventer jeg endnu engang Ankestyrelsens henvendelse, som jeg normalt har besvær med at fortolke og så må jeg klage til Ombudsmanden endnu engang.

Hilsen Peter

197.052