[phhmw]

https://ast.dk/afgorelser/princiAnkestyrelsens principmeddelelse 17-21

Ankestyrelsens principmeddelelse 17-21
Principmeddelelsen fastslår

Støtte til køb af bil

Bilstøttereglerne i serviceloven og bilbekendtgørelsen har til formål at kompensere for borgerens nedsatte evne til at færdes. Det betyder, at den personkreds, der er omfattet af disse regler, får mulighed for at få dækket sit kørselsbehov med en egnet bil.

Billigst egnede bil

Støtte til køb af bil ydes efter en helhedsvurdering af borgerens behov til den billigst egnede bil og uden hensyn til, hvilket drivmiddel bilen anvender. Støtten ydes som et lån.

En borger må gerne købe en egnet bil med særlige indretninger, mens kommunen behandler en ansøgning om bilstøtte. Borgeren løber imidlertid risikoen for, at kommunen giver helt eller delvist afslag på ansøgningen. Borgerens køb af en anden bil, end den kommunen vurderer billigst egnet, må ikke medføre yderligere udgifter for kommunen.

Særlige indretninger

Kommunen kan yde tilskud til nødvendig indretning af en bil, hvis politiet har stillet krav om indretningen, hvis borgerens helbredsforhold i øvrigt taler for det, eller hvis indretningen letter borgerens placering i bilen. Det er en forudsætning for at opnå tilskud, at der ikke er tale om standardudstyr i bilen.

Tilskud til særlige indretninger kan ydes, uanset om der kan ydes støtte til køb af bil. Der kan, ud over de særlige regler om tilskud til automatisk transmission, ikke ydes tilskud til en særlig indretning, der er købt inden, der søges om tilskud til indretningen, medmindre købet af indretningen var uopsætteligt.

Særlig indretning eller standardudstyr

Det en forudsætning for at opnå tilskud til en indretning, at der ikke er tale om standardudstyr.

Det er derudover en forudsætning for at yde tilskud til en særlig indretning, at indretningen kan anses for nødvendig som følge af borgerens funktionsnedsættelse. Hvis borgeren får støtte fra kommunen til køb af en bil med nødvendige indretninger, og indretningerne monteres fra fabrikken, ydes støtten til de nødvendige indretninger som en del af lånet til bilen.

Hvis en nødvendig indretning først monteres efter, at bilen har forladt fabrikken, ydes støtten til den nødvendige indretning som et tilskud. Hvis borgeren selv køber en bil og alene søger om tilskud til efterfølgende montering af nødvendige indretninger, ydes støtten til indretningerne også som et tilskud.

Det er i serviceloven og bilbekendtgørelsens regler ikke reguleret, hvilke indretninger der kan anses som særlige indretninger eller standardudstyr i en bil. Afvejningen her imellem ændres løbende i takt med udviklingen på bilområdet.

Ved vurderingen af, om en indretning er standardudstyr, skal der lægges vægt på, om det drejer sig om udstyr, der efter en faglig vurdering normalt bliver leveret og indsat i den konkrete bilmodel, før den forlader fabrikken. Afklaring af, hvorvidt en indretning er særlig indretning eller standardudstyr, er en del af sagens oplysning. Kommunen skal derfor, forinden den udmåler lån eller tilskud, indhente oplysninger om hvorvidt en indretning, eksempelvis automatisk transmission, er standardudstyr i den eller de konkrete bilmodeller, der indgår i sagens behandling.

Der ydes hjælp til reparation, udskiftning og afmontering af nødvendig særlig indretning efter behov. Hjælpen er uafhængig af, om støtten til den nødvendige indretning er givet som et lån eller som et tilskud.

Særligt om automatisk transmission

Når der ydes tilskud til særlig indretning i form af automatisk transmission, er det en betingelse, at den indkøbte bil er under et år gammel, og at bilen er forsynet med automatisk transmission fra fabrikken. Det betyder, at der kan ydes tilskud til automatisk transmission, selvom borgeren køber en bil med automatisk transmission, inden borgeren søger om tilskud.

Det forhold, at en købt bil er under et år gammel og forsynet med automatisk transmission fra fabrikken er ikke tilstrækkeligt til at opnå tilskud. Det skyldes, at det uanset købstidspunktet er en forudsætning for tilskud til automatisk transmission, at automatisk transmission ikke er en del af bilens standardudstyr. Kommunen skal derfor, forinden den udmåler tilskud, indhente oplysninger om, hvorvidt automatisk transmission, er standardudstyr i den købte bilmodel.

Udmåling af tilskud til automatisk transmission

En borger, der har ret til tilskud til automatisk transmission, får dækket den faktiske udgift til den automatiske transmission, dog maksimalt 27.491 kr. (2021). Den faktiske udgift er den ekstra udgift, borgeren skal betale for at købe modellen med automatisk transmission i forhold til samme bilmodel med manuelt gear.

Ofte vil den faktiske udgift til automatisk transmission fremgå af en prisliste. I andre tilfælde kan bilforhandlere eller andre relevante fagpersoners vurderinger inddrages, når den faktiske udgift til automatisk transmission i en bil skal opgøres. I nogle tilfælde er det imidlertid ikke muligt at opgøre den faktiske udgift til automatisk transmission i en bil, eksempelvis fordi prisforskellen mellem en bilmodel med og uden automatisk transmission, indeholder andet ekstraudstyr uden specifik prisangivelse af de enkelte dele.

Når en bil er udstyret med automatisk transmission, men det konkret ikke er muligt at opgøre den faktiske udgift på prisforskellen ift. den tilsvarende model med manuel transmission, har borgeren, efter et konkret skøn, ret til et tilskud svarende til prisforskellen på bilen med og uden automatisk transmission, der dog ikke kan overstige det maksimale tilskud for automatisk transmission.

De konkrete sager

I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, så borgeren ikke havde ret til tilskud til automatisk transmission. Borgeren havde købt en hybridbil, som var udstyret med automatisk transmission som standardudstyr. Borgeren var derfor ikke berettiget til tilskud til automatisk transmission som særlig indretning i den valgte bilmodel.

I sag nr. 2 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afslag på tilskud til automatisk transmission. Borgeren havde købt en elbil, hvor automatisk(trinløs) transmission var en del af bilens standardudstyr. Der kunne derfor ikke ydes støtte til automatisk transmission som særlig indretning i den valgte bilmodel.

I sag nr. 3 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, at borgerens tilskud til automatisk transmission skulle beregnes på baggrund af den faktiske udgift til den automatiske transmission i den bil, kommunen havde vurderet, var den billigst egnede bil til borgerens behov. Selvom borgerens faktiske udgift til automatisk transmission var større i den bil, borgeren havde købt, havde borgeren ikke ret til et større tilskud.

I sag nr. 4 stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse om, at borgeren ikke havde ret til at få udbetalt et tilskud til automatisk transmission. Borgeren havde købt en bil, der var udstyret med automatisk transmission. Bilen kunne også købes med manuelt gear, og bilens pris var den samme, uanset om bilen var udstyret med automatisk transmission eller manuelt gear. Borgeren havde derfor ikke haft en faktisk udgift til automatisk transmission i bilen og var derfor ikke berettiget til tilskud til automatisk transmission.

I sag nr. 5. (tidligere principmeddelelse C-11-99) fandt Ankestyrelsen, at der kun kan ydes tilskud til særlig indretning i form af servostyring, hvis bilen ikke er forsynet med indretningen fra fabrikken. Ankestyrelsen lagde vægt på, at servostyringen var indbygget i bilen som ekstraudstyr, da ansøger fik den leveret fra fabrikken. Ankestyrelsen fandt således, at bilen var forsynet med indretningen fra fabrikken.

I sag nr. 6 (tidligere principmeddelelse O-35-99) stadfæstede Ankestyrelsen, at ansøger ikke var berettiget til tilskud til særlige indretninger af en bil, der var foretaget inden ansøgning var indgivet og bevilling forelå, bortset fra det faste tilskud til automatisk transmission. Ankestyrelsen lagde til grund, at det er et almindeligt princip i bistandsloven (nu serviceloven), at ansøgning skal indgives og bevilling modtages inden anskaffelsen. Ankestyrelsen fandt ikke, at installering af de særlige indretninger havde været uopsætteligt.

I sag nr. 7 (tidligere principmeddelelse C-47-00) stadfæstede Ankestyrelsen, at borgeren ikke havde ret til tilskud til særlig indretning i form af skinner til fastspænding af kørestol og trinbræt til en nedstolet bus anskaffet efter eget valg. Borgeren var bevilget støtte til køb af en personbil, hvor de ansøgte indretninger ikke var nødvendige. Det forhold, at der var anskaffet en større og dyrere bil efter eget valg, kunne ikke i sig selv begrunde tilskud til særlig indretning.

I sag nr. 8 (tidligere principmeddelelse C-29-08) fandt Ankestyrelsen, at det ikke var tilstrækkeligt til at anse en indretning for en særlig indretning, at den først var blevet monteret i bilen, efter bilen havde forladt fabrikken. Det måtte også kræves, at der var tale om en nødvendig indretning som følge af borgerens funktionsnedsættelse, og at der ikke var tale om standardudstyr. Ved afgørelsen af, om der var tale om standardudstyr blev der lagt vægt på, om det drejede sig om udstyr, der efter en faglig vurdering normalt blev leveret og indsat i den konkrete bilmodel, før den forlod fabrikken.

I sag nr. 9 (tidligere principmeddelelse C-40-08) fandt Ankestyrelsen, at der ikke kunne gives afslag på støtte til særlig indretning efter bilbekendtgørelsen alene med den begrundelse, at anskaffelsen var foretaget, inden bevilling var modtaget. Borgeren kunne derfor godt påtage sig en udgift, efter at borgeren havde søgt kommunen herom, og inden bevilling var modtaget. Borgeren løb imidlertid den risiko, at kommunen gav afslag, hvorefter borgeren selv måtte afholde udgiften.

Se hele principmeddelelsen
Baggrund for at behandle sagerne principielt

Se også Principafgørelser:

https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-fab7ab968382

https://ast.dk/afgorelser/principafg...0-bf0fa5743354

https://ast.dk/afgorelser/principafg...6-f3d64cd3d958

Hilsen Peter