Se enkelt indlæg
Gammel 04-11-2022, 14:02   #114
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Langeland opfordres til at gennemgå alle sager om tvangsanbragte børn

https://www.facebook.com/photo/?fbid...06625326298216

https://www.tv2fyn.dk/langeland/vaes...M9WsUWTG9NQWIM

"Væsentlig kritik": Langeland opfordres til at gennemgå alle sager om tvangsanbragte børn

Langeland Kommune bør gennemgå samtlige igangværende og eventuelt også afsluttede børnesager, lyder kritikken fra Ankestyrelsen.

Langeland Kommune bør gennemgå alle sager om tvangsanbragte børn.

Sådan lyder kritikken fra Ankestyrelsen i et brev til kommunalbestyrelsen i Langeland Kommune, som TV 2 Fyn har fået indsigt i.

Her har kommunens Familieafdeling ifølge styrelsen brudt en række bestemmelser i offentligshedsloven, forvaltningsloven, retssikkerhedsloven og serviceloven.

Udmeldingen kommer, efter 24syv og TV 2 Fyn tidligere har dækket flere fejl og lovbrud i Langeland Kommunes håndtering af sagsbehandlingerne af tvangsanbragte børn. https://www.tv2fyn.dk/langeland/lang...fjernede-boern

Den fynske kommune bør ifølge Ankestyrelsen gennemgå samtlige sagsbehandlinger i Familieafdelingen for at se, om der er grundlag for at genoptage flere af sagerne, der er tidligere blevet truffet for at sikre, at reglerne er overholdt.

Det gælder både igangværende sager og eventuelt afsluttende sager om tvangsanbragte børn i kommunen, lyder opfordringen.

Tre sager i søgelyset
Ankestyrelsen modtog tilbage i foråret en række henvendelser om Familieafdelingen i Langeland Kommune.

Det gælder særligt tre konkrete sager, som blev sendt til høring hos Ankestyrelsen.

En af sagerne i er Sandie Birkholm Hansen fra Bagenkop, der fik tvangsfjernet sine tvillingesønner Noah og Malthe i 2021. Hun oplevede dengang flere tilfælde i kommunens håndtering, der ifølge fagfolk strider imod loven. https://www.tv2fyn.dk/langeland/sand...et-for-lovbrud

Her lyder vurderingen fra Ankestyrelsen nu, at Langeland Kommune i Sandie Hansens sag og to andre konkrete sager har begået "så omfattende sagsbehandlingsfejl, der giver anledning til væsentlig kritik", lyder det i brevet.

Tiltagene er ikke nok
Det er til trods for, at Langeland Kommune fik iværksat en række tiltag for at rette op på fejlslagne sagsbehandling i Familieafdelingen.

Det gælder heriblandt et øget ledelsestilsyn og et forløb med Socialstyrelsens task force på området.

"Kommunalbestyrelsen tager herudover forvaltningens redegørelse og den heraf afledte kritik til efterretning, og ser med alvor på, at et skærpet fagligt- og ledelsesmæssigt tilsyn er påkrævet", lyder det i udtalelsen fra Langeland Kommune til Ankestyrelsen.

Her udtaler kommunen yderligere, at man forventer, at disse tiltag vil løfte både kvaliteten og retssikkerheden i kommunens sagsbehandling i Familieafdelingen.

Dog vurderer Ankestyrelsen, at Langeland Kommune med disse tiltag ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til risikoen for, at der kan være sket væsentlige sagsbehandlingsfejl i andre sager i kommunen end disse tre konkrete sager, lyder vurderingen.

Borger-, arbejdsmarkeds- og socialchef i Langeland Kommune Torben Lønberg erkendte tidligere på året, at der skal hankes op i sagsbehandlingen i børnesagerne.

Det sker, efter der blev fundet "væsentlige mangler" i de tre konkrete børnesager, som er blevet undersøgt i forbindelse med en redegørelse til Ankestyrelsen. https://www.tv2fyn.dk/langeland/nu-e...re-boernesager

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat