[phhmw]

KLAR tale. Glem ikke at Ankestyrelsen har IKKE gjort b rug af deres sanktionsmulighed, dagbøder etc., fra 2013 og frem til nu okt 2022

TAK til Bitten Vivi Jensen

LYT eller LÆS lidt om Ankestyrelsen

https://web.24syv.dk/audio_clips/293...jhdlZQiX9cVpfE

TEKST om Ankestyrelsen så du forstår din manglende retssikkerheds:

CITAT
"Ankestyrelsen dør, hvis de overholder retssikkerheden!
Læs 24syvs AFSLØRING af Ankestyrelsen og tragikomedien fra det vilde Vesten den 1. oktober 2022 - her transskriberet af Jeanette Strauss.

Vært: Cecilie Lange
Gæst: professor i offentlig ledelse på CBS, Niels C. Åkerstrøm.
:

Ankestyrelsen ville bryde sammen hvis den begynder at sanktionere kommunerne, og det mener han altså er årsag til, at de undgår at gøre det.
I det øjeblik man bruger sanktionsmulighederne så får Ankestyrelsen ansvaret for at pege på hvad det er for konkrete beslutninger kommunen skal lave.

Så siger kommunen: men hvad skal, hvad vil du have mig til at gøre præcist? Og den, det ansvar vil Ankestyrelsen ikke have. Hvis den får det fra alle kommunerne, * så dør Ankestyrelsen af overarbejde.

Man har kun positionen magtoverlegen så længe man kan få de andre (de underlegne) til at lave arbejdet. Der har man ved hele tiden at opretholde en dialog hvor der er en trussel om sanktion, men hvor man helst aldrig bruger den.
Lidt ligesom forholdet imellem leder og medarbejder. Øh medarbejderen lytter til hvad lederen siger fordi man ved godt at i sidste ende kan man få en advarsel eller blive fyret. Men hvis lederen bliver ved med at råbe og udstede advarsler og sådan noget, så siger medarbejderen: ja men så må du sige nøjagtig hvad jeg skal gøre, og så mister lederen magt.

Så magt har man kun så længe man ikke bruger sanktionen.

Vært:
Det vi kan se er at kommunerne jo ikke virker til at være skræmte af Ankestyrelsen fordi de så bare fortsætter, f.eks. ulovlig sagsbehandling.

Gæst:
Ja altså, der må man så sætte sig ind i hvordan fungerer en kommune egentlig? Og øh på de allerfleste områder så er der et hav af regler og derfor skal man afveje, hvad har vi i det hele taget råd til og hvad kan vi gøre i denne her situation? Man lytter til Ankestyrelsen men man kan ikke altid gøre som de vil have det. Man ved egentlig godt hvad der er ret, * men man kan, øh de praktiske muligheder for at kunne gøre det er der ikke.

Vært:
Ville man få kommunerne til at rette ind hvis de blev sanktioneret økonomisk?

Gæst:
Det der nok ville ske ville være, altså de ting hvor der vil være et meget klart økonomisk incitament til at følge reglerne, så ville man gøre det, og så vil det have den konsekvens at en masse andre reglers opfyldelse ville man være nødt til at nedprioritere. Altså grundlæggende set er kommunerne jo i den situation at man beder dem om at gøre mere end de faktisk har midler til. Mange af de her regler er jo en lille smule uklare så de giver jo en masse øh et fortolkningsrum for kommunerne som de prøver at udnytte, så der er også en,.. øh man skal jo ikke være blege for altså det er også en kamp om hvordan skal de her regler fortolkes hvor der er forskellige interesser?

Vært:
Har Ankestyrelsen ikke brug for bare engang imellem og statuere et eksempel for at kunne opretholde den trussel den gerne vil være? For også at blive taget seriøst med den?

Gæst:
Det ku man måske godt overveje.

Vært:
Så skal de jo ændre deres praksis som Ankestyrelsen har dømt til at være uretmæssig.

Gæst:
Ja, og det lyder utroligt let og øh det tror jeg ikke det er fordi kommunerne i deres konkrete praksis står ikke kun med ét sæt regler, men med et hav af sæt regler, og med et hav af hensyn som de lovmæssigt er bundet til at afveje imod hinanden, og hvis den ene regel så bliver sanktioneret og siger den bliver forfulgt sådan på en meget bogstavelig måde, og de andre ikke gør, det skaber altså kaos. Lovgivere har typisk formuleret lovene så de er lidt uklare sådan at man kan både blæse og have mel i munden, altså man kan love at det her kan godt lade sig gøre samtidig med at det ikke kan lade sig gøre.

Vært:
Er det det man har gjort med Ankestyrelsen? Fordi fra borgernes perspektiv, så tænker man at her jeg har jeg en klageinstans som vil varetage en objektiv vurdering af min sag og hvis jeg er blevet uretmæssigt behandlet så vil de gå tilbage til kommunen og bede dem lm at gøre noget andet. Men på jeg hører dig sige her så er det på papirer sådan men i praksis er det ikke sådan?

Gæst:
Ja, det er jo helt klart sådan i dag at med lovgivningen lover man borgerne en hel masse som de ikke får fordi at der simpelthen ikke er ressourcer til at give dem det, og eksempelvis øh som i har haft oppe tidligere i programmet, eksempelvis med specialtilbud til børn i skolen, så går de penge der går til specialtilbud, det går fra de andre børn, så ved at styrke den enes retssikkerhed, så underminerer man den andens retssikkerhed og derfor øhm får vi i det hele taget i den offentlige sektor, sådan et spil med at holde en vis uklarhed,.. øhm..

Vært:
Hvad betyder det for retssikkerheden!?

Gæst:
Det er jo tydeligt i alle de her tilfælde at folk oplever at deres retssikkerhed er svag, øh men Ankestyrelsen vurderer at der er mere magt i at bevare dialogen med kommunerne om hvor det her skal bevæge sig hen, end at få sanktioneret og stadfæstet én sag.

Vært:
Hvorfor vil ministeren ikke undersøge om Ankestyrelsen svigter dens ansvar når den ikke sanktionerer?

Gæst:
Øh,. Det ville være en meget meget stor kommunikation at melde ud at man ikke stoler på sine egne myndigheder og det er lidt igen den samme logik øh departementet, hvis den kommunikerer at den ikke stoler på styrelsen, på sin styrelse, så al det ansvar den har lagt ud og dedikeret til styrelsen, al den ansvar ender så oppe i departementet, og det kan man simpelthen ikke have, og det er lige præcis det man prøver at undgå med delegering af magten til nogen der er under én, det er at smide en kompleksitet af overvejelser nedad fordi det frigør energi opadtil. Ministeren vil miste magt ved at sætte sådan en undersøgelse i gang.

Vært:
Nogen vil jo mene at det i sidste instans er hans ansvar så hvis kommunerne har svigtet og begået ulovligheder og Ankestyrelsen ikke træder ind overfor de ulovligheder så er det jo nødt til at gå videre op i magten ikke? Så er der nødt til at være en eller anden som siger hov hov det duer ikke.

Gæst:
Ja i sidste ende så siger ministeransvarlighedsloven at ministeren er ansvarlig for alt hvad der foregår i ministeriet hele vejen ned, og så kan man jo overveje, er det så en succes eller ikke en succes? Det afhænger af hvor du ser det fra, og ser fra den enkelte borger som oplever at man ikke får det som man retmæssigt er,… har krav på, da bliver ens tillid til sådan nogle kontrolinstanser, den bliver jo væsentligt svækket og så kan man konkludere at hvad skal jeg så ked dem? Det er jo en narresut.

Vært:
Kan systemet holde til denne her praksis på sigt?

Gæst:
Øhm,.. det har holdt igennem mange år ved at hele tiden at kaste bolden rundt, ved hele tiden at flytte ansvaret rundt.

Vært:
Hvad skal vi gøre ved det her, hvad er løsningen på det her?

Gæst:
Vi bør have en debat om øh den underminering der lige nu finder sted omkring retssikkerheden og øh om ikke det er en for høj pris at betale, fordi det producerer frustration, skuffelser og afmagt for så mange borgere.

Vært:
Tusind tak til Niels C. Ågerstrøm
(Der hvor der er en * er der hvor han selv griner…)
...[Meddelelsen er forkortet] Se hele meddelelsen CITAT slut

Hilsen Peter