Se enkelt indlæg
Gammel 06-12-2019, 17:56   #2
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Eftergivelse af gæld til det offentlige

https://www.budgethuset.dk/eftergive...xvGJetVzLsY9oA

Hvis du har en stor gæld til det offentlige, har du mulighed for at få eftergivet denne gæld. Ifølge SKAT, skal du dog høre til gruppen “socialt udsatte”. Selvom du ikke mener at høre til gruppen af “socialt udsatte” bør du søge alligevel.

Socialministeriet definerer socialt udsatte bredt som “personer, der lever i samfundets yderkanter, personer, der ofte har et dårligt helbred, der sjældent har en tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ikke drager nytte af samfundets almindelige tilbud til borgerne.”

Det er dog IKKE min erfaring, at dette overholdes/ efterleves. Jeg har set flere tilfælde, hvor det kan diskuteres om disse kunne defineres som “socialt udsatte”. Derfor bør du søge, selvom du ikke ser dig selv som “socialt udsat”.

Ansøgningen skal sendes til Inddrivelsescentret (SKAT´s “inkasso afdeling”), og de tager stilling til, hvilke gældsposter, der kan eftergives eller delvis eftergives.

Hvis du har ”betydelig” gæld til andre kreditorer end det offentlige, vil SKAT bede dig søge gældssanering.

GÆLDSSANERING.

https://www.budgethuset.dk/regler-for-gaeldssanering/

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat