Se enkelt indlæg
Gammel 01-06-2022, 19:19   #47
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Direktørfyring koster Norddjurs Kommune millionbeløb

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samf...RRaD8mxIaIkCUk

Fyringen af Norddjurs Kommunes velfærdsdirektør tidligere på måneden koster kommunens borgere op mod 2,35 millioner kroner. Det fremgår af fratrædelsesaftalen, som TV2 ØSTJYLLAND har fået indsigt i

2.308.059,50 kroner.

Det er, hvad Norddjurs Kommunes fyring af velfærdsdirektøren kommer til at koste kommunens borgere.

Det fremgår af den fratrædelsesaftale, som kommunen har indgået med den fyrede direktør. En aftale TV2 ØSTJYLLAND tirsdag aften har fået delvis indsigt i.

Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen blev fyret tidligere på måneden, efter økonomiudvalget i Norddjurs Kommune efter mange måneders tilløb besluttede at igangsætte en uvildig undersøgelse af socialområdet, som i flere omgange har været udsat for kritik.

Området sorterede under Kenneth Koed Nielsen, der derfor også som det fremgik af den pressemeddelelse, kommunen udsendte den 18. maj, måtte se sig fyret.

- Der er et politisk ønske om en udviklingsproces nu, og der er et politisk ønske om en anden profil på posten som velfærdsdirektør, forklarede borgmester Kasper Bjerregaard (V) efter fyringen til TV2 ØSTJYLLAND.

Fratrædelsesordningen består af flere ben for den fyrede direktør, der dels får udbetalt syv måneders løn inklusiv pension på i alt 735.575,75 kroner.

Dertil får han ifølge oplysninger fra kommunen 'en overenskomstmæssig fratrædelsesgodtgørelse' på et års løn (1.257.987 kroner) samt yderligere en fratrædelsesgodtgørelse på tre måneders løn (314.496,75 kroner).

I alt giver det altså en fratrædelsesordning på 2.308.059,50 kroner. Dertil kommer, at den fyrede direktør kan uddanne sig på Norddjurs regning for 43.750 kroner.

TV2 ØSTJYLLAND arbejder på at få en kommentar fra borgmester Kasper Bjerregaard samt fra Kenneth Koed Nielsen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat