Fandt lige denne her fra HK men der stod ikke dato men det må være af nyere dato ...I bunden står kilde.
En psykolog taler ud...
Kommunerne drukner åbenbart i klager ...Nyhederne skriver i et stort antal om rodet og dårlige sagsbehandlere og regeringen kritiserer dem og jobkonsulenterne har ingen uddannelse og hvad er meningen ?
Kan det tænkes at borgerne klager fordi der faktisk er grund til at klage? Det siger journalisten ikke noget om.
Eller er det at nu skal borgerne til at holde deres kæft og ignorere loven om klage retten.
Forestil dig et samfund uden retten til at klage sin sag
Nu skal alle folk sygeliggøres af selveste fagforeningen HK i det alle ikke tør klage sin sag i frygt for at få denne diagnose....person lighedsforstyrrelse hængt over hovedet
" Ingen kan lide dem"
Det skal siges at der godt kan være en eller to professionelle kværulanter men, artiklen siger ikke noget om alle dem, der ikke er personligheds forstyrede og klager deres sag inden for retsikkerhedens love.
Klage retten er den balance der skaber et sundt samfund , det er vagthunden...det er demokrati !
Fra HK bladet .
Kværulanter udnytter flinke medarbejdere
En ægte kværulant kan hverken hjælpes med forståelse eller ekstra service. Tværtimod kan de ansattes imødekommenhed være en opmuntring til yderligere brok, mener en psykolog.
Af Anna Louise Stevnhøj
De dukker op med jævne mellemrum, og det kan tage lidt tid, før man identificerer dem. Men så er man heller ikke i tvivl. Den originale kværulant afslører ret hurtigt sig selv ved en række karakteristiske træk:
Han - for det er typisk en mand - er oftest både intelligent og velformuleret. Han fungerer til gengæld ofte dårligt socialt med kolleger, familie og venner, hvis der overhovedet er sådanne tilbage. Han er dygtig til at manipulere, og selv om hans situationsfornemmelse er så godt som ikke-eksisterende, har han en klar fornemmelse for mennesker: Han er god til at finde det svage led i kæden, nemlig den medarbejder, der giver mest efter i begyndelsen, og som lider mest under brokkeriet.
Den ægte kværulant vil begynde med at være utilfreds med en afgørelse, og så vil det udvikle sig til et veritabelt korstog, hvor han dels klager og anker til alle de overordnede og alle de instanser, han overhovedet kan finde frem til. Han vil ofte drage både retssystem og medier ind i sagen, hvis han kan komme til det, og måske vil han ligefrem opsøge og chikanere medarbejdere og lokale politikere på deres bopæl. Tit bliver det ikke ved den ene banale sag, det hele begyndte med - og det kan være alt fra en byggetilladelse til en socialsag - klagerne vil følge tæt efter hinanden.
Kampen mod systemet
- Det er selvfølgelig en meget grovkornet beskrivelse, men vi taler altså om en gruppe, der fungerer helt specielt. Det er ikke bare >>brokkere<< i al almindelighed, som har bidt sig fast i en sag eller en påstået uretfærdighed. Den ægte kværulant er et menneske, der nærmer sig en sygelig tilstand, og hvor de evindelige klager kommer til at fungere som ventil for nogle store personlighedsmæssige problemer, siger Kit Nielsen.
Hun er erhvervspsykolog og arbejder meget med offentlige forvaltninger. Men hun har desuden en baggrund som klinisk psykolog og har derfor arbejdet med mennesker med afvigende personlighedstræk.
- Jeg kan ikke her helt teoretisk og generelt sætte en diagnose på kværulanterne. Men jeg tror, mange af dem har paranoide tilbøjeligheder - og her mener jeg virkelig i sygelig forstand. De lider også af en mangel på >>social tillæring<<, som de burde have haft allerede i barndommen, men som af en eller anden grund er smuttet. De bærer på en stor, gammel vrede, som de så retter mod >>systemet<<. Systemet bliver hovedfjenden, som belejligt og bekvemt får skylden for alle de problemer, de har i deres liv. Det kan fungere på den måde, at de deler verden op i godt og ondt. De kan finde ud af at fungere i deres hjemme- eller arbejdsliv, men så får systemet alle de indeklemte aggressioner i form af overdreven kværuleren. Paranoiaen giver sig udslag i, at de er overbeviste om, det hele er personligt. Det vil sige, at når de får afslag hos tre forskellige instanser efter at have anket og anket - ja, så er det ikke en saglig begrundelse, det er personlig forfølgelse, siger Kit Nielsen.
Bange medarbejdere er guf
Kit Nielsen advarer mod, at man giver almindelige, besværlige borgere stemplet >>kværulant<<. Men hun mener samtidig, at man skal passe på ikke at forære de ægte kværulanter for mange åbninger:
- Jeg ved ikke, om der kommer flere kværulanter i disse år. Men jeg ved, at de får større spillerum. Kommunerne lægger om - medarbejderne må ikke være skrankepaver og bureaukrater, de skal være serviceorienterede og publikumsvenlige. Det gør, at kværulanterne ikke bliver standset ved første skranke, som de måske ville være blevet for få år siden. De møder en sød og flink HK'er, som virkelig prøver at forstå og hjælpe. Det er guf for en rigtig kværulant. Han er grådig efter opmærksomhed, så det værste, man kan gøre, er næsten at være for venlig og imødekommende. Hvis man for eksempel prøver at få ham til at forstå et afslag ved at forklare, vil man blive mødt med ordkløveri - det er han nemlig ekspert i. Og han vil tvinge den venlige medarbejder til at forklare sig så mange gange, at hun til sidst bliver rodet ud i selvmodsigelser - og så har kværulanten fat i den lange ende, siger Kit Nielsen.
Når Kit Nielsen tydeligt kønsbestemmer rollerne i spillet kværulant-sagsbehandler, er det helt bevidst. Hun mener nemlig, at mens den typiske kværulant er en mand, er offeret typisk en venlig kvinde.
- De virkelig slemme har små-sadistiske tilbøjeligheder, og det kan sagtens udarte til en art psykisk terror, hvor han får en sygelig gevinst ud af at være forvaltningens og medarbejderens pine og plage, selv om han udadtil hævder at være den dybt forurettede part, siger Kit Nielsen.
Man kan ikke elske en kværulant rask
Et af de sikre karakteristika ved en rigtig kværulant er, at jo mere man prøver at forstå og forklare, jo værre bliver det, mener Kit Nielsen.
- Det er næsten det dummeste, man kan gøre. Han vil gribe det med kyshånd og køre derudad med 140 kilometer i timen, og så er det svært at vende bøtten. Hvis man opdager, hvad der er ved at ske, er den bedste taktik at overlade kværulanten til en mandlig medarbejder - gerne en med leder-autoritet. Så kan man være heldig at bremse en dårlig udvikling, siger Kit Nielsen.
Hun er klar over, at det for mange kvindelige medarbejdere i kommunerne kan føles som et nederlag, og dét, mener hun, er et resultat af de senere års omstillings-projekter i kommunerne:
- Det er hårdt og langvarigt arbejde at vende så store organisationer om. Lige nu har mange kommuner svært ved at finde balancen mellem profilering og servicemindedhed - og så almindelig rimelighed. Der er opbrud i forhold til autoriteter i samfundet, og det offentlige må finde sig en ny identitet i forhold til autoritet, for der må selvfølgelig være grænser for, hvad medarbejderne behøver at finde sig i og for, hvad vores skattekroner skal bruges til. Kværulanterne er jo - selv om det måske ikke er så moderne at snakke om det - nogle pokkers dyre ressourceslugere for alle de instanser, de kommer i nærheden af.
HK/Kommunal, Weidekampsgade 8, 0900 København C, Postbox 470, Telefon 3330 4343, Fax 3330 4449 Kontakt os