Emner: reform fp dr1
Se enkelt indlæg
Gammel 04-03-2010, 14:27   #8
Cille
Slettet bruger
 
Tilmeldingsdato: 15-07 2009
Alder: 43
Indlæg: 16
Styrke: 15
Cille er ny på vejen
Som en af de unge (28 år) der i øjeblikket kæmper bravt for bare at få sat gang i de indledende undersøgelser der leder op til en ftp-sag, blev jeg ligesom andre herinde fuldstændig panisk over den udsendelse. Den hollandske model er nok til at give mig kvalme.

Jeg har været on/off systemet i ca. 10 år, og har i perioder været så træt af at blive behandlet som en byrde og et problem, at jeg hovedkuls har overbevist mig selv om jeg bare skulle tage mig sammen (det var jo dét jeg fik at vide af dem der burde have forstand på det). Så har jeg gået ud og fået job, som har holdt alt fra 1 dag til et halvt år - og er så blevet sygemeldt igen og kunnet starte forfra.
Hvis jeg nu skal tjekkes op på hver 5. år selvom jeg får den ftp, så er pointen fuldstændig tabt for mit vedkommende.

Jeg er efterhånden overbevist om at min bedring hænger sammen med at jeg får en ftp, fordi det vil give mig ro til at finde ud af hvem jeg egentlig er og hvad jeg kan bruges til. Det har jeg simpelthen ikke overskud til at finde ud af sålænge jeg bliver kastet frem og tilbage og hånet og talt ned til. Jeg tør ingenting længere.

Det gjorde mig ondt at høre at en medvirkende i programmet udtalte at man som ftp'er bare går derhjemme og laver ingeting og at det ikke kan gavne nogen. Det er en påstand jeg også er stødt på utallige gange hos min kommune, og det er da klart at en ftp virker som en dårlig løsning hvis de tror at man bare sidder og piller i sin navle.
Cille er ikke logget ind   Besvar med citat