Se enkelt indlæg
Gammel 10-11-2011, 17:10   #6
Hans
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-01 2008
Lokation: Aalborg
Indlæg: 241
Styrke: 17
Hans er rigtig godt på vej
Enig med de andre, din læge kan kun søge om pension på dine vegne, hvis lægen også fungerer som partsrepræsentant, og det tyder intet på jf. din beskrivelse.
Din læge kan jo i princippet skrive lige hvad han vil i en erklæring, men han bør altid holde sig fra at udtale sig om sociale ydelser samt indstilling til dette, dette er kommunens domæne.
Nu ved jeg ikke, hvad din læge præcis har skrevet i erklæringen, men erklæringen skal ses som et forslag til kommunen om at handle på lægens oplysninger, aldrig som en ansøgning.

Nedenstående fra vejleding om det social-lægelige samarbejde.

LÆ 165 – Forslag om socialmedicinsk sagsbehandling

1. Formål
LÆ 165 kan anvendes af læger, der ønsker at kommunen indleder sagsbehandling af det problem, der beskrives i blanketten, fx pleje af døende i eget hjem, aftale om kronisk sygdom, kontanthjælp, genoptræning, omskoling, uddannelsesforanstaltninger, hjælpemidler, hjemmepleje m.m.

2. Hvad skal kommunen?
Kommunen modtager forslag. Lægen kan til enhver tid uopfordret fremsende forslag til kommunen. Denne attest kan ikke rekvireres af kommunen, og kommunen kan ikke anmode borgeren om at hen-vende sig til lægen med henblik på udfærdigelse af attesten.
Det er kommunen, der vurderer, om man vil indlede sagsbehandling af det beskrevne problem. Kommu-nen kan eventuelt rekvirere supplerende oplysninger ved brug af en anden LÆ- attest, fx Statusattest.
Kommunen kan med borgerens samtykke give lægen information om, hvad der videre foretages, og det anses for at være fremmende for det gode samarbejde og for lægernes anvendelse af LÆ 165 at informa-tionen gives.

3. Hvad skal lægen?
LÆ 165 anvendes alene på lægens initiativ.
Lægen behøver ikke at begrunde sit forslag, men det vil ofte kunne mindske sagsbehandlingstiden, hvis lægen giver en forklaring, så kommunen ikke behøver at indhente supplerende oplysninger. Lægen kan eventuelt med »X« i et felt under ”Yderligere oplysninger foreslås indhentet” angive, hvordan supplerende oplysninger bedst kan indhentes.
Lægen kan på blanketten markere sit ønske om at blive informeret om sagens forløb og om, hvad der videre bliver foretaget.
Det skal understreges, at lægens anmodning er et forslag til videre bistand i en given sag. Det er således alene kommunen, der afgør, hvilken social ydelse, borgeren skal tilbydes.

4. Bemærkninger
Lægen kan vederlagsfrit rekvirere blanketten hos kommunen.


og yderligere fra lægeforeningens hjemmeside


Forklaring

Attesten skal ligge i lægens konsultation og benyttes kun på lægens eget initiativ, når der et behov for at foreslå kommunen, at patienten anbefales hjælp eller andet ifm. sygdom. Blanketten rekvireres fra kommunen og skal udleveres gratis.

Lægen skal kun med få ord beskrive patientens behov - fx. "fodindlæg". Hvis kommunen vil have yderligere helbredsoplysninger, må de rekvirere én af de øvrige LÆ-attester.

En socialmedicinsk sagsbehandling kan i øvrigt foregå ved en opringning fra kommunen til lægen, hvor få og enkle spørgsmål vedrørende patientens situation kort kan afklares. Telefonkonsultationen dækkes ifølge Landsoverenskomsten med et fast honorar.
Hans er ikke logget ind   Besvar med citat