Jeg er pt. i arbejdsprøvning.
Startede op med en opstartsperiode (som ikke tæller i arbejdsprøvningen) på 5 uger med 20 timer pr. uge.
Her i fredags blev jeg så gjort opmærksom på at de havde glemt at fortælle mig at arbejdskonsultenten forresten kom til møde en time senere .. øhh.. så en time senere sad jeg i møde med hende samt lederen i den børnehave jeg er i.
Jobkonsultenten havde jo så nogle spørgsmål til lederen, om hvordan det gik - og havde da heller intet negativt at sige. Jeg følte mig dog meget overrumplet af kun at have fået en times varsel - og blev spurgt af jobkonsultenten hvordan jeg havde det - foran lederen m.m. .. jeg troede at man fik bare lidt privatliv, på trods af at man er i arbejdsprøvning. Grunden til min nedsatte arbejdsevne er psykisk, og har immervæk ikke lyst til at lufte alt foran lederen.
Hvad er jeres erfaringer med de møder?
Jeg fik ikke sagt de ting, jeg nok burde og følte mig generelt bare meget sårbar i den situation.
Jeg har jo så haft de 20 timer, og jeg kan mærke på mig selv at jeg er træt, overskudet hænger i bremsen - og det eneste jeg fik sagt var at jeg var træt i hovedet, men havde det fint.. og det er jo bare ikke helt nok at sige det. Jobkonsultenten var så meget fokuseret på at timeantallet skal øges, og var meget fokuseret på de 37 timer "hvis du ikke når op på dem, så kan vi jo sikkert forlænge.." ..
Argh jeg ved ikke hvad jeg vil med mit indlæg, jeg er simpelten bare råvild, ked og har bare lyst til at glemme alt, og grave mig ned
Råd, opsange, erfaringer m.m. er velkomne
