[phhmw]

https://www.information.dk/indland/2...eid=9b8a47c2a4

»Cepos snyder på vægten. Min påstand er, at ingen af de 33.000 vil sige deres fuldtidsjob op for at få 4.000 kroner ekstra i dagpenge i tre måneder. Og i øvrigt ville vedkommende få karantæne og ingen dagpenge i henhold til dagpengereglerne, hvis de sagde op,« siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

I sidste uge kunne man læse i en analyse fra den liberale tænketank Cepos, https://cepos.dk/artikler/140000-tje...-dagpengesats/ at 140.000 lønmodtagere tjener under 23.000 kroner om måneden – og altså mindre end det beløb, som nogle arbejdsløse på dagpenge vil få de første tre måneder, hvis regeringens nye dagpengeaftale bliver til virkelighed.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har efterfølgende delt opgørelsen på de sociale medier som en del af partiets store kampagne om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos har kaldt det mangel på respekt for de lavtlønnede, og at det ikke var rimeligt, at »kassemedarbejdere i supermarkedet skal arbejde hårdt og betale skat, for at højere lønnede ledige kan få en overførselsindkomst, der er højere end den (løn, red.), de selv har.«

Men tallene fra Cepos er forkerte og skævvrider debatten, lyder det nu fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), og den kritik bakkes op af en arbejdsmarkedsforsker.

Hovedkritikken går på, at Cepos i analysen har medregnet elever og lærlinge, og det kan man ikke, siger eksempelvis Bent Greve, der er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet. De er nemlig slet ikke berettiget til dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse.

»Tallet er pustet op og kan ikke bruges til den sammenligning. Den gruppe skal under ingen omstændigheder medtages, fordi det giver et skævvredet billede. De kan jo ikke få dagpenge, før de er færdiguddannede,« siger han.

Regner man disse grupper fra, er der ifølge FH 33.000 fuldtidsbeskæftigede med en løn under 23.000 kroner om måneden – og ikke 140.000, som Cepos påstår.

Cepos: Relevant tal
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard mener, at Cepos forsøger at udstille dagpengesystemet »som et tagselvbord«.

Hun hæfter sig ved, at historien om en kasseassistents løn ofte bliver nævnt i debatten, men ifølge en analyse lavet af FH findes der kun 47 kasseassistenter i Danmark, der tjener mindre end 23.000 kroner om måneden, hvis man sorterer elever og studerende fra – hvilket Cepos ikke har gjort i sine beregninger.

»Cepos snyder på vægten. Min påstand er, at ingen af de 33.000 vil sige deres fuldtidsjob op for at få 4.000 kroner ekstra i dagpenge i tre måneder. Og i øvrigt ville vedkommende få karantæne og ingen dagpenge i henhold til dagpengereglerne, hvis de sagde op,« siger hun.

Cepos afviser, at der skulle være noget forkert i at medregne elever og studerende i opgørelsen.

»Tallet er meget relevant til at belyse problemstillingen. Vi har dem med, fordi de er fuldtidsbeskæftigede, og det er vores kriterium for analysen. Vi prøver ikke at bilde nogen noget ind. Det er lavet ud fra en rimelighedsbetragtning. Altså, at det ikke er rimeligt, at der er nogen, der får mere på dagpenge end andre opnår ved at arbejde fuldtid,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen og henviser til, at det også er det tal, som Beskæftigelsesministeriet har givet i et svar til beskæftigelsesudvalget den 27. januar i år.

Debatten kommer i forlængelse af, at regeringen for nylig har indgået en bred politisk aftale om blandt andet at hæve dagpengesatsen de første tre måneder op til 23.000 kroner. Tillægget gælder for ledige, der har været medlem af en a-kasse i de seneste fire år og har haft to års beskæftigelse inden for de seneste tre år.

Argumenterne for at hæve dagpengesatsen de første tre måneder er, at det skaber større tryghed for lønmodtagerne. Cepos og politikere fra flere blå partier har kritiseret aftalen, fordi de mener, at man i en tid med mangel på arbejdskraft ikke bør sætte satsen op.

Med eller uden pension
I Cepos’ beregninger har man ikke taget pensionsindbetalinger med, da tænketanken mener, at det mudrer sammenligningen med tilværelsen på dagpenge, fordi pension ikke påvirker det udbetalte beløb som beskæftiget.

Det er FH stærkt kritisk over for, fordi det er et vigtigt økonomisk incitament til, at folk bliver på arbejdsmarkedet.

»Pension er en del af lønpakken, som selvfølgelig skal regnes med. Det gør man i alle mulige andre sammenhænge, og det gjorde Cepos i øvrigt også selv, da de regnede på sygeplejerskernes løn. Cepos plukker pensionen til og fra alt efter, hvilket budskab de gerne vil levere,« siger økonom i FH Morten Aastrup Jørgensen.

Bent Greve mener, at tænketanken er i sin gode ret til at fravælge indbetalinger til arbejdsmarkedspension. Han siger dog, at det giver et mere retvisende billede at inddrage det, hvis man ønsker at få flere perspektiver med i debatten om gevinsten ved at arbejde versus at være på dagpenge.

»Det er et vigtigt element at have med, fordi det har en værdi for borgeren på længere sigt og er en af de ting, der gør, at der er nogle, der bliver på arbejdsmarkedet, selv om man måske i en kort periode kunne få lidt mere i dagpenge. Det glemmer man lidt i diskussionen,« siger han.

Hilsen Peter

Bilag

Løkkes parti til angreb på CEPOS:
Puds brillerne, Martin Ågerup

https://www.berlingske.dk/kommentare...et-syn-paa-det