Se enkelt indlæg
Gammel 21-10-2021, 18:05   #797
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Emma har ikke været i skole 1 år, kommunen svare ikke.....

Emma har ikke været i skole i et år: Kommunen svarer ikke.

https://sn.dk/Villabyerne/Emma-har-i...q2UKfus_cmCnMo

Alle skal kende til den dato, hvor der normalt skal falde en kommunal afgørelse.

Ens personlige kommunalbestyrelse, med borgmesterens som hovedansvarlig, skal vedtage og offentliggøre sagsbehandlingstider, inden for alle områder, hvor der falder en kommunal afgørelse.

Disse vigtige frister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 skal kunne findes på kommunens hjemmeside på en let tilgængelig placering.

Sagsbehandleren skal indhente alle oplysninger til sagens vurdering og afgørelse, inden for den politisk vedtagne frist.

Hvis der undtagelsesvis mangler væsentlige oplysninger til sagen, og sagsbehandleren ikke kan overholde den politisk vedtagne frist, skal borgeren skriftligt modtage en ny frist til afgørelsen skal falde.

Dette skal også ske inden for den politisk vedtagne frist.

Når Ankestyrelsen HJEMVISER en social sag, som de ressourcestærke borgere borgere tidligere har klaget/anket over for kommunen. Her skal kommunen ikke starte forfra på sagen, men afslutte klagen/anken inden for kommunalbestyrelsens vedtagne sagsbehandlingstider, som SKAL finde på kommunens hjemmeside.

Hvis en kommunalbestyrelse ikke vedtager frister for ALLE områder, vil HJEMVISTE sager ikke kunne behandles iht Folketingets krav

Kommunalbestyrelsens vedtagne og offentliggjorte sagsbehandlingstider, kan der ikke klages over. Naturligvis.

Sagsbehandlere og andre ansatte må aldrig selv fastsætte en kommunes serviceniveau, men kun politikerne kan, skal og må. Naturligvis.

EKSEMPEL på en tilfældig kommune, som har viljen til at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2.: https://holbaek.dk/media/u0tnhmf1/sa...ister-2021.pdf

Det beskrevne hedder Retssikkerhed, som Folketinget vedtog i 1998, skærpede i 2009.

Men der findes en gråzone, som bør drøftes, fordi retssikkerheden er ikke-eksisterende og rammer børn og forældre særdeles hårdt og er utilstedeligt, bizart og særdeles ondskabsfuldt.

Her bør forældre i samme situation hjælpe med fakta og lov-henvisninger, så vi alle forstår problemstillingen.

Eksempel fra en tilfældig kommune:

https://sn.dk/Villabyerne/Emma-har-i...q2UKfus_cmCnMo

Emma har ikke været i skole i et år: Kommunen svarer ikke

16-årige Emma lider af infantil autisme og svær angst og har nu ikke været i skole i et år. Hendes forældre er stærkt utilfredse med manglende hjælp fra Gentofte Kommune, der to gange har været knap fem måneder om at give et skoletilbud

Villabyerne - 21. oktober 2021 kl. 09:06
Af Joachim Christensen
Kontakt redaktionen

Det er magtesløsheden, der er værst for Peter. Hans 16-årige datter Emma, der lider af infantil autisme, har nu ikke været i skole eller modtaget nogen form for behandling gennem Gentofte Kommune i et år, og han og hans kone føler sig fanget i et ubehjælpsomt system, hvor alting går langsomt, hvor unavngivne personer træffer beslutninger om deres datter uden at have mødt hverken dem eller hende, og hvor de ikke engang kan få fat i deres skiftende sagsbehandlere i Gentofte Kommune.


"Vi er ved at blive drevet til vanvid af Gentofte Kommune. Jeg har aldrig før oplevet et så umuligt system, når det handler om en ung persons liv og fremtid. Systemet fungerer ikke. Det virker som om, det er designet til, at det skal være svært at få fat i nogen. Vi ville gøre hvad som helst for at komme ud af det her system, men vi er låst," siger han.

Emma er et opdigtet navn, som Villabyerne har fundet på af hensyn til familien. Af samme grund fremgår kun Peters fornavn.

Angst og autisme

Ifølge Emmas terapeut, en specialist i autisme, er Emma det mest komplekse barn, hun har mødt i sin tyve år lange karriere.

Hun blev diagnosticeret med infantil autisme, tvangshandlinger, angst og depression, da familien flyttede til Danmark for to år siden. Indtil da havde de boet i udlandet. Peter er ikke fra Danmark, men det er hans kone. Som følge af aldrig at have boet i Danmark før er Emmas danskfærdigheder dårlige, men hun har ikke kognitive udfordringer eller indlæringsvanskeligheder og har en højere IQ end gennemsnittet.


På Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, hvor hun blev udredt, vurderede de Emma som ekstremt sårbar, og at der var 'behov for en hurtig og massiv indsats i kommunalt regi i forhold til autismebehandling og generel støtte af familien'.

Hverken hurtig eller massiv er dog de ord, Peter og hans kone vil knytte på Gentofte Kommunes indsats. Hverken de eller Emma har på noget tidspunkt i de sidste to år modtaget psykologhjælp af kommunen.

"De tilbød os familieterapi og puttede os på en venteliste, men vi hørte aldrig fra dem igen," siger Peter, hvis familie i stedet fik psykologhjælp gennem Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der trådte til, da de hørte, at der ikke skete noget gennem Gentofte Kommune.

Fra det første netværksmøde i 2019 gik der fire måneder, før Gentofte Kommune visiterede Emma til dagbehandlingstilbuddet Sputnik. Fire måneder, hvor hun hverken gik i skole eller modtog behandling gennem Gentofte Kommune.
Emma kom af sted i skole i omkring 50 timer før og 50 timer efter sommerferien sidste år, men hun måtte droppe ud i september. Hun kunne ikke klare det.

De tre kategorier

For børn som Emma er der i Københavnsområdet og Gentofte tre kategorier af dagbehandlingstilbud, hvor man både går i skole og modtager psykologbehandling. Fra kategori 1 til 3 alt efter, hvor behandlingskrævende børnene er. Jo højere kategori, skolebørnene visiteres til, jo højere er prisen, Gentofte Kommune betaler.

Sputnik er en dagbehandlingsskole i kategori 2, og for Emmas forældre blev det efter sommerferien sidste år, da hun startede i 9. klasse, klart, at skoletilbuddet - trods skolens velvilje og indsats - ikke matchede det store behov, Emma havde og har for behandling, og som Børne og Ungdomspsykiatrisk Center havde redegjort for.

Derfor var det også dømt til at fejle, mener Peter, der føler, at kommunen tænkte mere på økonomi end på, hvad der var bedst for hans datter.

Lukker sig inde

Emma ser det som en fiasko, at hun måtte droppe ud af skolen, og lukker sig mere og mere inde i sig selv og på sit værelse, som tiden går.

"Hun bor bare på sit værelse. Hun har brug for et formål for at komme ud, og det formål har hun ikke uden et dagbehandlingstilbud," siger Peter.

I januar, efter fire måneder, afholdes der er nyt netværksmøde mellem forældre, skole, kommune og Børne og Ungdomspsykiatrisk Center og siden endnu et møde. Sputnik erkender, at Emma har brug for mere hjælp, end de kan tilbyde.

Emmas forældre skriver et udførligt brev til Gentofte Kommune, hvor de argumenterer for, at Emma har brug for et helhedsorienteret og højt specialiseret 1:1-dagbehandlingstilbud i stedet.

Hvor Sputnik er i kategori 2, så ønskede de ikke bare en dagbehandlingsskole i højeste kategori 3, men specifikt Søstjerneskolen, der egentlig ligger udover den kommunale tilbudsordning, men som kommunen har mulighed for at visitere til, hvis behovet berettiger det.

De beskriver også, hvor store omkostninger det har for dem personligt, at deres datter har det så dårligt og bare er derhjemme uden nogle former for hjælp andet end den terapeut, de selv betaler for. Og det tager stadig hårdt på dem den dag i dag, hvor de begge fortsat arbejder på nedsat tid.

"Det er tungt. Hver gang vi taler om det, er vi nærmest i tårer. Min kone har gået til terapeut og har været sygemeldt fra arbejde, og nu prøver hun at involvere sig så lidt som muligt, for hun kan ikke holde til det. Som familie er vi konstant under pres, fordi vi ikke føler, det går fremad," siger Peter.

Mens Peter og hans kone bliver gradvist mere og mere mærkede af situationen, går dagene uden svar fra Gentofte Kommune.

Februar forsvinder, og foråret kommer og går uden en lyd. I juni i år skriver Børne og Ungdomspsykiatrisk Center et brev til kommunen med en vurdering af, at Emma havde behov for 'et helhedsorienteret behandlingstilbud, der kan sidestilles med døgnbehandling'. En vurdering, de også havde givet på mødet i januar.

Selvom hun i forhold til sin angst og depression var i en smule bedring ved at få lov at være hjemme, uden der blev stillet krav til hende, så belastede det forældrene hårdt, konstaterer psykologen i brevet.

Ansigtsløst nævn

Først i midten af juni, knap fem måneder efter sidste møde og otte måneder siden Emma sidst var i skole, får forældrene et opkald fra deres sagsbehandler i Gentofte Kommune, der kan fortælle, at Emma nu er visiteret til et mere specialiseret dagbehandlingstilbud på en skole i kategori 3. Peter og hans kone beder om at få tilbuddet og svar på, hvorfor det er det rigtige på skrift, og det tager så endnu en måned.

Tilbuddet er ikke, hvad de havde håbet på. De føler ikke, at Gentofte Kommune lytter til hverken dem som forældre eller til de eksperter, der kender Emma bedst.

I stedet er det personer i skolevisitationsudvalget, der aldrig har talt med dem, der bestemmer over Emmas fremtid.

"Vi bliver bedt om at lægge vores datters skæbne i hænderne på navnløse, ansigtsløse personer, som aldrig har mødt os, og som vi ikke kan tale med. Vi føler os fuldstændig magtesløse, og som om vi intet har at skulle have sagt," siger Peter.

Fordi der er gået så lang tid, hvor deres datter ikke har været i skole, tør de ikke kæmpe videre for det tilbud, de mener, vil være det rette. Emma har brug for at komme i skole og få behandling.

"Vi føler, vi løber hovedet mod muren. Vores sagsbehandler har slet ikke svaret os, der er ingen kommunikation. Vi har netop fået at vide, at de skifter sagsbehandler, det bliver så tredje gang på under et år. De har formået at trække det så meget i langdrag, at det ikke giver mening for os at klage," siger Peter og henviser til, at der er op til fire måneders ventetid i Ankestyrelsen.

Frygt for fremtiden

Peter og hans kone har nu takket ja til tilbuddet, og Emma har udsigt til endelig at komme i skole igen. Selvom de fortsat er nervøse for, om det er det rigtige tilbud for deres datter, så vil de nu gøre alt, hvad de kan for, at det bliver en succes for Emma, understreger Peter, der har fået et godt første indtryk af den nye skole.

Alligevel slutter kampen med Gentofte Kommune ikke her for parret. Kommunen har nemlig registreret Emma til at gå i 10. klasse på den nye skole, og det vil betyde, at det vil blive hendes sidste skoleår.

"Kommunen vil ikke tillade, at hun går i 9. klasse igen, selvom hun kun var i skole i måske 50 timer hele sidste år i 9. klasse. Den nye skole er enig med os i, at to års skole er bedre for Emma. Hvis kommunen havde givet os et dagbehandlingstilbud hurtigere efter mødet i januar, ville vi ikke være i den her situation, men det tager de slet ikke ansvar for. Hun har dybest set mistet et års skolegang på grund af dem, og nu vil de ikke tillade hende at indhente det," siger Peter.

De frygter, at hun med kun syv måneder tilbage af skoleåret ikke vil nå at få den behandling og skolegang, der vurderes til at være afgørende for, at hun vil kunne klare sig i livet og uddanne sig videre på en STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse).

Hvad kan ændres

Peter og hans kone henvendte sig til Villabyerne, efter avisen skrev om de 58 forældre, der sendte et brev til borgmesteren med klager og forslag til forbedringer på børnehandicapområdet.

De kunne genkende 'deprimerende meget' fra de andre forældres historie, og de har også selv idéer til, hvad der først og fremmest skal laves om.

"Det mest åbenlyse er, at man ikke kan tale med dem, der træffer beslutningerne. Uden dialog vil man aldrig føle, man bliver lyttet til. Vi er ofte blevet fortalt, at vi skal ringe til kommunen hver dag, skrive til kommunen hver dag og skrive til borgmesteren, indtil vi får lov at tale med de rigtige mennesker. Men så er systemet jo i stykker, og så er det klart, at sagsbehandlerne rejser en mur, så man ikke kan kontakte dem direkte," siger Peter.

Han savner også, at kommunen lytter til de eksperter, der har været tæt på børnene, når der skal visiteres til et skoletilbud. Og det er alt i alt den manglende kommunikation, der er central i kritikken. Som forælder føler man sig ikke hørt, og man bliver frustreret over ikke at kunne komme igennem med sine synspunkter, mener han.

"Du føler konstant, at du svigter dit barn. At du ikke gør, hvad der er bedst for det. Det er det, der gør, at man får lyst til at græde hver gang, man er i kontakt med kommunen," siger Peter.

Vil gøre processen smidigere

Villabyerne har forelagt forældrenes kritik af Gentofte Kommune for Anders-Peter Østergaard, direktør for Børn, Skole, Kultur, Unge og Fritid.

Han henviser til de lovmæssigt påkrævede undersøgelser og vurderinger, kommunen skal gennemføre, men understreger samtidig, at man er i gang med at se på, om man kan styrke forældreperspektivet og hurtigere imødekomme børnenes behov.

Jeg har fuld forståelse for, at det er en vanskelig situation, familien er i, og der skal ikke herske tvivl om, at kommunens medarbejdere alene har barnets interesser for øje, når de skal finde det rette tilbud. Når det rette tilbud er fundet, tildeles der økonomi til dette."

"Jeg er klar over, at ventetiden opleves som lang og uvis for familierne, men loven foreskriver, at vi skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse, før vi må give et specialtilbud.
"

"Det er tidskrævende, og derfor er der i lovgivningen en ramme på fire måneder.

Der skal også ifølge loven udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering, som skal vurdere barnets behov i undervisningen. Og endelig skal medarbejderne have dialog med de relevante dagbehandlingsskoler for at afgøre, hvilket tilbud, der vil være det rigtige.

Alt i alt tager alle disse processer desværre tid.
"

"Som Villabyerne tidligere har beskrevet, er vi i dialog med en gruppe forældre med erfaringer på området, fordi vi ønsker at udvikle området og blandt andet se på, hvordan forældreperspektivet kan styrkes, og også om vi kan gøre processerne mere smidige og kortere.

For vi vil jo det samme, nemlig at lykkes med at imødekomme barnets behov,
” siger han.

SPØRGSMÅL fra k10:

Er disse ulykkelige sager ikke juridisk tilhørende under Retssikkerhedslovens § 3 stk.2, som hvis familien havde ansøgt om en badestol til sit handicappede barn?

Findes der en gråzone her, uden faste sagsbehandlingstider?

Eller havde søgt om en invalidebil iht Servicelovens § 114?

Hvem i det kommunale system kan tillade sig ikke at svare på en families skrivelser?

Hvis jeg søger om nye batterier til mit høreapparat SKAL kommunens sagsbehandler svare mig.

Hvorfor ikke mit barn, som ikke har været i skole i et år?


Hilsen Peter

Sidst redigeret af phhmw; 21-10-2021 kl. 18:08.
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat