|
Altså har gennem hele mit liv haft forskellige kendetegn. Har aldrig set dm som problemer. Har altid fornemmet ting, som andre ikke gjorde. Kunne forudsige diverse små underlige ting, som hvilken sang der kom efter en anden i radioen.
Har aldrig hørt stemmer eller noget. Kun høreforstyrrelse nogle gange. Og så de skide edderkopper. Føler mig heller ikke overvåget eller forfulgt.
Men har altid følt at andre talte om mig.
Har altid følt mig som "Gud" i forhold til andre mennesker. Ser mig selv på et helt andet overlegent plan. Denne side har jeg kæmpet meget med at holde nede, for synes sgu det virker sådan lidt psykopat agtigt.
Negative tanker om dem jeg elsker, har også altid været et stort problem for mig. Fremtvingelse af negative billeder og følelser af mine nærmeste for derefter at blive dybt såret og ked af det. Som om, at jeg bevidst forsøger at køre mig selv ned.
Ja og så har jeg altid bare været udenfor. Andre har aldrig forstået mig. 1 person i denne verden kender MIG. Og ikke det billede, som jeg har skabt for at skjule mig for andre.
|