Se enkelt indlæg
Gammel 29-09-2022, 10:00   #1
MissMurphey
Førtidspensionist
 
MissMurpheys avatar
 
Tilmeldingsdato: 31-03 2008
Lokation: København
Alder: 52
Indlæg: 160
Blog Indlæg: 1
Styrke: 17
MissMurphey er ny på vejen
Handicap parkeringskort

Hej. Jeg ved ikke om jeg skriver under det rigtige punkt.
Det drejer sig om at jeg er dybt fortvivlet i forbindelse med at jeg gerne vil søge om et handicap parkeringskort.
Min gangdistance er 50 m uden støtte og 500 m med støtte.
Det kan dog variere på gode/dårlige dage.

Jeg har hjertesvigt med en pumpeeffekt som med medicin nu er normal (EF 60) Mod tidligere (EF40).
Bliver dog stadig forpustet og føler at hjertet springer nogle slag over.
Ved godt at det i virkeligheden er fordi det slår ekstra slag.

Men jeg har ved siden af en del andre skavanker.
Morbus Crohn, fibromyalgi, hypermobile led, angst, depression, og begyndende slidgigt i nakke og lænd.
Jeg har ikke fået psykofarmaka i 10 år, men har jo stadig diagnoserne.
Til gengæld har jeg igennem 6 mnd. haft ekstra ondt i lænd, hofte og knæ, højre side.
Mine rygproblemer er tilbage til før 2008.
Har lige rekvireret journal udskrift fra kiropraktor.
Og har en helt ny epikrise fra fys som anbefaler MR scanning for en mulig skjult diskusprolaps.

Har været ved min læge igår. Hun er ny. Min gamle læge er sygemeldt i længere tid.
Og den nye mener ikke jeg er syg nok til hverken MR scanning eller handicap parkering.
Men vi kan da godt indsende skemaet siger hun.

Jeg er ved at bryde sammen. Måtte tage hjem fra et arrangement igår aftes pga. mine smerter.
Får tradolan. Tager det ikke når jeg skal køre.
Min nye læge mener ikke mine smerter er kroniske.

Undskyld hvis det er et forvirrende skriv.
Jeg er bare helt opgivende og ved ikke hvad jeg skal gøre.
Det er jo reelt nok at jeg ikke kan gå særlig langt, men jeg har åbenbart ikke de rigtige diagnoser at skrive på en ansøgning om handicap parkeringskort.
__________________

Førtidspensionist pr. 1/3-2013 !
MissMurphey er ikke logget ind   Besvar med citat