Se enkelt indlæg
Gammel 30-05-2022, 19:31   #10
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.673
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nye Principafgørelser maj 2022

https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyhed...nkestyrelsen-2

Nye principmeddelelser fra Ankestyrelsen
Her kan du se den samlede oversigt over Ankestyrelsens seneste principmeddelelser.

Principmeddelelse 12-22 om ressourceforløbsydelse

Principmeddelelsen fastslår, at udbetaling for feriedage og søgnehelligdage skal fradrages i ressourceforløbsydelsen, hvis personen er i et ansættelsesforhold ved overgangen til et jobafklaringsforløb. Udbetaling for feriedage og søgnehelligdage fradrages altid efter den lempeligere fradragsregel om lønindtægt. Fradraget kan kun ske i udbetalingsmåneden.

Fratrædelsesgodtgørelse er formue, hvis der er tale om kompensation eller godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Formue skal ikke fradrages i ressourceforløbsydelsen.

Læs hele principmeddelelsen

Principmeddelelse 13-22 om aktivitetsparat - sanktioner - kontanthjælp - uddannelseshjælp - overgangsydelse - andre forhold - rådighed - rimelig grund

Principmeddelelsen fastslår, at det er en forudsætning for at kommunen kan give borgere, der modtager hjælp til forsørgelse, en sanktion i form af fradrag i hjælpen, at borger ikke har en rimelig grund til at tilsidesætte sin rådighedsforpligtelse.

Kommunen skal foretage en udvidet vurdering, før den kan give en aktivitetsparat borger en sanktion. I den vurdering skal kommunen forholde sig til, om der er andre forhold end rimelige grunde, der kan føre til, at den aktivitetsparate borger alligevel ikke skal have en sanktion.

Kommunen skal også konkret vurdere, om sanktionen vil fremme den aktivitetsparate borgers rådighed. Kommunens vurdering skal klart fremgå af begrundelsen i afgørelsen.

Læs hele principmeddelelsen

Principmeddelelse 14-22 om fleksløntilskud

Principmeddelelsen fastslår, at udbetalinger fra fritvalgsordninger og søgnehelligdagskonti, samt udbetaling af ferietillæg og feriedifference er lønindtægter, der skal indgå i beregningen af fleksløntilskuddet i forbindelse med udbetalingen.

Lønloftet skal hæves, når der udbetales opsparede midler fra en fritvalgskonto og/eller en søgnehelligdagskonto, samt når der udbetaltes ferietillæg og feriedifference.

Når en fleksjobansat holder ferie med feriegodtgørelse, skal lønloftet svare til det, en fuldtidsansat på ordinære vilkår ville få udbetalt i løn og feriegodtgørelse.

Læs hele principmeddelelsen

Principmeddelelse 15-22 om forældrebegrebet – personkreds – mor - far - medmor – alvorligt syge børn

Ankestyrelsen ophæver principmeddelelse 100-13 og ændrer praksis i forhold til, hvem der anses for forældre til et barn og dermed kan få udbetalt dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn efter barselslovens bestemmelser.

Forældre til et barn er enten far, mor eller medmor. Personkredsen kan ikke udvides, og det betyder fx, at hverken stedforældre eller bedsteforældre har ret til dagpenge ved pasning af alvorligt sygt barn.

Læs hele principmeddelelsen

Principmeddelelse 16-22 om børnefaglig undersøgelse - forældrekompetenceundersøgelse - autoriseret psykolog

Principmeddelelsen fastslår, at en forældrekompetenceundersøgelse skal foretages af en autoriseret psykolog, og at det er den autoriserede psykolog, der skal udføre alle dele af undersøgelsen.

Hvis undersøgelsen ikke er foretaget af en autoriseret psykolog, kan undersøgelsen ikke anvendes til at vurdere forældremyndighedsindehaverens forældrekompetencer.

Myndighederne skal herefter vurdere, om der skal foretages en ny forældrekompetenceundersøgelse eller, om der er tilstrækkelige oplysninger til at behandle og træffe afgørelse i sagen.

Læs hele principmeddelelsen


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat