Se enkelt indlæg
Gammel 19-06-2022, 17:17   #76
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Når klageadgangen ”mangler”

https://www.dukh.dk/ref.aspx?id=16704

ER KLAGEBEHANDLING UDEN SÆRSKILT KLAGEINSTANS REELT EN KLAGEMULIGHED?

Muligheden for at klage er et emne, der ofte bliver rådgivet om i DUKH. For netop muligheden for at klage over en afgørelse eller sagsbehandlingen er et centralt element, når det handler om den processuelle retssikkerhed, der kommer til udtryk ved, at sagsbehandlingsregler som f.eks. partshøring, aktindsigt og begrundelsespligt samt regler om klageadgang er med til at sikre saglighed og ordentlig sagsbehandling i forvaltningen af lovgivningen samt at borgeren reelt oplever sig inddraget.

Men til tider må DUKH’s konsulenter vejlede om, at klageadgangen ”mangler” i den forstand, at der ikke findes en særlig klageinstans på det konkrete område. Det gælder f.eks. i forhold til folkeskolen, hvor de fleste afgørelser ikke kan indklages for en særlig instans, som vi ellers kender det på andre områder i form af f.eks. Ankestyrelsen, Familieretshuset eller Klagenævnet for specialundervisning.

Skolelederens konkrete beslutninger/afgørelser vedrørende skolens elever - i forhold til de mål, rammer og principper, som kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat - kan altså jævnfør folkeskolelovens § 45, stk. 2 ikke indbringes for kommunalbestyrelsen eller anden myndighed.

Det drejer sig om beslutninger som f.eks. klasseindplacering, sygeundervisning og ikke mindst iværksættelse af overflytning til anden skole som en disciplinær foranstaltning. Det gælder også beslutninger om supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever med udfordringer, for først når der er tale om specialundervisning kan afgørelser indbringes for Klagenævnet for specialundervisning.

Der kan naturligvis klages til skolelederen, men i praksis er det i så fald skolelederen der både træffer afgørelserne, for herpå at behandle og afgøre klagerne på folkeskoleområdet. Skolelederen har dermed en dobbeltrolle, der kan opleves som problematisk. DUKH modtager i hvert fald ofte henvendelser fra forældre til børn i folkeskolen, der giver udtryk for en oplevelse af manglende retssikkerhed på baggrund af deres oplevelser med at klage til en skoleleder – eller som er tilbageholdne med i det hele taget at klage, fordi de frygter, at det vil gå ud over støtten til deres barn.

På andre områder går en klage videre til eksempelvis Ankestyrelsen, hvis der ikke gives medhold – og her er der klare regler for klagesagsbehandlingen. Det udfordrer derfor retssikkerhedsfølelsen, når der på nogle områder ikke findes en særlig klageinstans, som kan varetage en faglig vurdering af sagen – og eneste mulighed reelt er at klage til borgmesteren, hvis skolelederen fastholder afgørelsen. Og denne mulighed findes endda kun i den kommunale folkeskole. Når det gælder fri- og privatskoler, er eneste mulighed at klage til skolelederen.


Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat