Se enkelt indlæg
Gammel 16-01-2023, 21:00   #227
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.676
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
KL har krav til Ankestyrelsen Principafgørelser 2023

HVAD ØNSKER DEN PRIVATE INTERESSEFORENING KL Kommunernes Landsforening med ANKESTYRELSEN, før de udsender Principafgørelser?


KL Kommunernes Landsforening privat interesseforening ønsker, at drøfte nye “Principafgørelser” før den uvildige Ankestyrelse med Tilsyn udsender disse “Principafgørelser”

Hvordan er den faktiske situation?. Sidder KL med ved bordet sammen med Ankestyrelsen under forberedelser og senere udsendelse af den øverste myndighed “Principafgørelser” FØR de er udsendt?


HVAD ØNSKER KL KOMMUNERNES LANDSFORENING?:

https://www.altinget.dk/artikel/kl-s...se-og-kommuner

KL: Vi er nødt til at drøfte rækkevidden af Ankestyrelsens Principmeddelelser

DEBAT: Ankestyrelsens principmeddelelser er afgørende for kommunernes arbejde med socialt udsatte. Men styrelsen tolker loven vidtgående, skriver KL's socialformand, Thomas Adelskov (S).
Af Thomas Adelskov (S)
Formand for KL's Socialudvalg og borgmester i Odsherred Kommune

Kommunernes afgørelser på det specialiserede socialområde har stor betydning for de 180.000 udsatte børn og unge, børn med handicap og deres familier, voksne med nedsat funktionsevne samt socialt udsatte voksne, som hvert år får bevilget hjælp fra kommunen.

Reglerne i serviceloven er komplekse og vanskelige at administrere, blandt andet fordi der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons livssituation og behov. Det er nødvendigt, at reglerne er fleksible, fordi hver person, der søger om hjælp, er unik.


Derfor er det godt, at borgere, som ikke oplever at få den hjælp, som de har behov for, kan klage til den uafhængige klageinstans Ankestyrelsen. Ankestyrelsens jurister ser på borgerens sag igen og skal forsøge at vurdere, om kommunen har truffet den rigtige afgørelse.

Ankestyrelsen træffer konkrete afgørelser i borgernes sag. Derudover udsender de også principmeddelelser, som sammenfatter, hvad der er gældende praksis på et område. Principmeddelelserne er bindende retskilder for kommunerne på lige fod med Folketingets love og ministeriernes bekendtgørelser.

I økonomiaftalen for 2021 har vi aftalt med regeringen, at vi har brug for en øget dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen for at sikre en drøftelse af indhold og rækkevidden af de principmeddelelser, som Ankestyrelsen sender ud. Det handler ikke om at antaste Ankestyrelsens uafhængighed, tværtimod.

Hvor skal ressourcerne komme fra?
Formålet med Ankestyrelsens principmeddelelser er at hjælpe kommunerne med til at tydeliggøre, hvordan reglerne skal forstås og administreres. Det kan være guld værd for kommunerne, ikke mindst på de mest komplekse områder.

Men det er et problem, når Ankestyrelsen træffer afgørelser, der i deres ordlyd er meget vidtgående i fortolkningen af loven – og yderst vidtgående i forhold til den eksisterende praksis.

Dermed fastsættes et serviceniveau af jurister i Ankestyrelsen, uden at der følger økonomi med til at håndtere opgaven i kommunerne.

Resultatet er, at vi ikke kan leve op til de forventninger, der skabes. Samtidig kan vi blive nødt til at tage pengene fra andre områder for at kunne give borgerne på dette område den indsats, som Ankestyrelsen fastsætter. Det, mener vi ikke, er rimeligt.


HVAD MENER FORENINGEN LIGEVÆRD?
https://www.ligevaerd.dk

https://www.altinget.dk/artikel/fore...til-diskussion
Ligeværd: Ankestyrelsens principmed*delelser skal ikke være til diskussion

DEBAT: Principmeddelelser fra Ankestyrelsen er en rettesnor for fremtidige sager. De bør ikke kunne modereres, som kommunerne foreslår, skriver direktør og konsulent i Ligeværd.
Af Julie Fabian og Esben Kullberg
Socialfaglig konsulent og direktør, Ligeværd

Den nyligt indgåede økonomiaftale mellem KL og regeringen for 2021 rummer kommunernes ønske om at drøfte fremtidige principmeddelelser fra Ankestyrelsen. Det ønske vækker både undren og bekymring i Ligeværd

Ankestyrelsens opgave er at styrke retssikkerheden for borgerne – både for dem, der klager, og for dem, der ikke har overskud eller evner til at klage over kommunens afgørelse.

Den særlige formulering, som vi falder over, er, at "enkelte principmeddelelser fra Ankestyrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis. Regeringen og KL (…) er enige om, at der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dialog med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan have stor betydning for kommunerne".

Det er værd at minde om, at principmeddelelser har en særlig retlig status, som ikke bare sådan lige er til diskussion. En principmeddelelse er nemlig en bindende retskilde, som kommunerne skal bruge ved afgørelser i tilsvarende sager.

Med principmeddelelserne går klagenævnet således ikke kun ind i de enkelte sager og udbedrer kommunernes fejl og mangler i afgørelserne, de sikrer også retssikkerheden for borgeren i kommende tilsvarende sager, fordi de er, som navnet også antyder, et princip til efterfølgelse.

Retssikkerheden eller økonomien?
Det er Ankestyrelsen, der afgør, om en klagesag bliver en principmeddelelse.

En sag er for eksempel egnet, hvis der er tvivl om, hvorvidt en lovregel er brugt rigtigt, eller hvis klagenævnet skønner, at en afgørelse får betydning for praksis på området.

Hvis Ankestyrelsen igennem deres klager erfarer, at der er en general kommunal problematik, er principmeddelelserne værktøjet til at påvirke den kommunale sagsbehandling.

Ankestyrelsens principmeddelelser er den praktiske rettesnor for senere afgørelser i kommunerne. Som selvfølgelig også hjælper kommunerne til at styre den kommunale praksis og dermed deres egen økonomi og sagsbehandling.

Særligt brug for Ankestyrelsen lige nu
At Ankestyrelsens afgørelser også har stor betydning for kommunerne på den noget udfordrende måde, kan man forvisse sig om ved at læse Advokatrådets nye rapport ’Retssikkerhed for udsatte borgere’.

Rapporten peger på, at kommunerne har så mange fejl i deres myndighedsafgørelser, at det udgør en stor retssikkerhedsmæssig udfordring for udsatte borgere med nedsat funktionsevne eller handicap, når de søger kommunen om hjælp.

Advokatrådets rapport er bekymrende læsning, for virkeligheden for udsatte borgere og deres mellemværende med de kommunale myndigheder er stærkt udfordret.

Rapporten konkluderer blandt andet, at 42 procent af de borgere, der klager, får medhold i deres klage over kommunens afgørelse, samt at på børnehandicapområdet er over halvdelen af klagerne berettiget.

Kvaliteten af den sagsbehandling, som sårbare og udsatte borgere og familier mødes med, når de kommer til kommunen for hjælp og støtte, er kritisabel.

Oven i de skræmmende tal, som Advokatrådet henter fra Ankestyrelsens afgørelser, kan rådet konstatere, at der findes et lige så skræmmende mørketal.

Stikprøveundersøgelser, som Ankestyrelsen har foretaget i de sager, der ikke finder vej til Ankestyrelsen, viser, at her er der lige så mange fejl og mangler.


Der er behov for at gentænke retssikkerheden
På baggrund af rapporten er det svært at være uenig i, at der er et retssikkerhedsproblem.

Vi tror ikke, at vejen går gennem, at Ankestyrelsens principmeddelelser skal modereres. Der er derimod behov for at gentænke retssikkerheden for udsatte borgere samt at genskabe tilliden mellem borgere og velfærdsinstitutioner.

Erfaringer fra Ligeværds rådgivning for forældre til børn og unge med kognitive udfordringer viser det samme billede som Advokatrådets rapport. Vi oplever alt for mange sager med dårlig sagsbehandling og mangelfulde procedurer.

Det mest indlysende behov lige nu er, at der kommer betydelig mere fokus på en ordentlig sagsbehandling, der sikrer, at de forvaltningsretlige procedurer i arbejdet med borgerne står lysende klart for såvel socialrådgivere som borger.

Der er rigtig nok behov for en dialog, men det er en anden type dialog. En dialog, der kan genskabe borgernes tillid til myndighederne. Den tillid bygger naturligvis på, at enhver borger, der har brug for velfærdssamfundets hjælp, som minimum kan forvente, at de myndigheder, der afgør hjælpen og støtten, afgør sagen redeligt efter gældende regler.

Det kræver, at Ankestyrelsen fortsat er et sikkert bolværk mod dårligt forvaltningsarbejde.

HVAD DRØFTER FOLKETINGET?

https://www.ft.dk/samling/20191/almd...1888/index.htm

Social og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2020 - 6539
Doknr.
269632
Dato
17-08-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 576 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 576:
”Vil ministeren kommentere artiklen

KL: Vi er nødt til at drøfte
rækkevidden af Ankestyrelsens principafgørelser


www.altinget.dk den 22. juni
2020 og redegøre for sine forventninger til konsekvenserne for Ankestyrelsens
principafgørelser som følge af en øget dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen,
som aftalt i økonomiaftalen for 2021, og vil ministeren desuden oplyse, hvordan denne
dialog i praksis skal foregå?”

Svar:
Som det fremgår af artiklen fra Altinget af den 22. juni, er reglerne i serviceloven
komplekse og kan være vanskelige for kommunerne at administrere. Blandt andet fordi der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers livssituation og behov. Som det også fremgår af artiklen, er det nødvendigt, at reglerne i serviceloven er fleksible, fordi hver person, der søger om hjælp, er unik. Serviceloven er med andre ord en rammelov, og kommunerne skal træffe skønsprægede afgørelser ud fra en konkret og individuel vurdering i hver sag.
Derfor kan der opstå tvivl om, hvornår en afgørelse ligger inden for lovens rammer, og netop derfor er Ankestyrelsens principmeddelelser vigtige rettesnore for kommunernes afgørelser.

Borgere kan klage over en kommunes afgørelse til Ankestyrelsen, hvorefter Ankestyrelsen træffer afgørelse i borgernes sag. Principmeddelelser er afgørelser, som Ankestyrelsen offentliggør i anonymiseret form med henblik på at koordinere praksis på landsplan - fordi de har principiel betydning eller almen interesse (principielle afgørelser). De er bindende retskilder - det vil sige, at kommunerne skal anvende dem som rettesnor i tilsvarende sager. Formålet med principmeddelelserne er at fortolke og vejlede om gældende regler og således hjælpe kommunerne med at omsætte reglerne i serviceloven i praksis. Det har vist sig, at Ankestyrelsens principmeddelelser i nogle tilfælde har givet anledning til usikkerhed i kommunerne om, hvordan reglerne skal
administreres, hvis Ankestyrelsen melder en praksis ud, som ikke er i overensstemmelse med den måde, som en kommune har håndteret et givent område på.

Principmeddelelserne er en del af Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed.
Ankestyrelsen har på det kommunale område pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Som led i Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed har Ankestyrelsen løbende fokus på vejledning af og dialog med kommunerne.

Det ses blandt andet i Ankestyrelsens strategi, ved Ankestyrelsens udvalg af kursustilbud og andre formidlingsaktiviteter for kommunale sagsbehandlere, gennem resultatplanen mellem Ankestyrelsen og departementet og gennem den økonomiaftale, som hvert år indgås mellem regeringen og kommunerne.

Også i aftale om kommunernes økonomi for 2021 har KL aftalt med regeringen, at der skal være fokus på dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen. Konkret er det aftalt, at der skal etableres et permanent underudvalg til Ankestyrelsens Dialogforum, hvorKL og kommunale praktikere deltager. Underudvalget vil, med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed, kunne drøfte allerede offentliggjorte principmeddelelser på social-og ældreområdet, herunder hvordan principmeddelelserne skal forstås, og hvordan formidlingen kan styrkes til gavn for kommunernes implementering af den retstilstand, der fremgår af principmeddelelserne.

Jeg håber, at underudvalget kan bidrage til, at kommunerne får den hjælp og vejledning, de har brug for med henblik på at kunne træffe rigtige afgørelser på social- og ældreområdet, og at der opnås en gensidig forståelse, så de bliver brugt rigtigt og efter hensigten i kommunerne.

Dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen er essentielt for at sikre, at borgerne får den rigtige afgørelse i første instans, og at ensartede sager resulterer i ensartede afgørelser på tværs af landet. Min forventning er, at det permanente underudvalg er endnu et skridt på vejen til at sikre den gode dialog.

Med venlig hilsen
Astrid Krag


HVAD OPLYSER ANKESTYRELSEN?
https://www.ft.dk/samling/20201/almd...4387/index.htm




HVAD OPLYSER DEN PRIVATE INTERESSEFORENING KL KOMMUNERS LANDSFORENING?

https://sekretariatmidtjylland.vibor...g-kommuner.pdf

Kommissorium for dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommuner

Baggrund

I kommuneøkonomiaftalen for 2019 aftalte regeringen og KL, at KL og Ankestyrelsen i samarbejde vil etablere en ny dialogstruktur for, hvordan fremtidige udfordringer kan håndteres i dialog og samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne.

På baggrund heraf har KL og Ankestyrelsen besluttet at etablere et fælles dialogforum mellem kommunerne, KL og Ankestyrelsen.

Formål

Formålet med dialogforummet er at drøfte kommunale problemstillinger, udfordringer og muligheder med henblik på at bidrage til at styrke kvaliteten i kommunernes myndighedsarbejde på social- og beskæftigelsesområdet.

Dagsorden for møderne sammensættes ud fra følgende:

– Ønsker fra kommunerne, KL og Ankestyrelsen til drøftelse af aktuelle principielle og/eller generelle problemstillinger vedr. sagsbehandling i

kommunerne eller i Ankestyrelsen

– Ankestyrelsens systematiske registreringer i såvel

klagesagsbehandlingen som ved diverse læringsbesøg, Task Force-

forløb, undersøgelser, webinarer og lokale dialogmøder

– Andre aktuelle politiske emner og initiativer, der berører Ankestyrelsens

og kommunernes virksomhed

Forummet har ingen afgørelseskompetencer, men dialogen mellem parterne kan danne grundlag for bedre dialog om større udfordringer og tendenser og give anbefalinger til fremadrettede initiativer.

Forummet skal ikke behandle konkrete klagesager eller afgørelser. Eventuel dialog om disse skal fortsat tages bilateralt mellem den enkelte kommune og Ankestyrelsen.

Medlemmer

Dialogforum etableres af Ankestyrelsen og sammensættes således:

– Fem kommunale direktører eller centerchefer, udpeget af den

administrative styregruppe i hvert af de fem kommunekontaktråd (KKR)

– En repræsentant fra Børne- og Kulturchefforeningen

– En repræsentant fra Socialchefforeningen

– Tre repræsentanter fra Ankestyrelsen

– En repræsentant fra KL

Organisationerne udpeger deres egne repræsentanter og har mulighed for at udpege en navngiven suppleant.

Ankestyrelsen sekretariatsbetjener forummet.

Mødefrekvens

Forummet mødes ordinært 2 gange årligt, hhv. forår og efterår på skift hos Ankestyrelsen og KL. Der er mulighed for at aftale ekstraordinære møder og nedsætte arbejdsgrupper, som mødes efter behov.

Dato: 20. december 2018

Sags ID: SAG-2018-06008 Dok. ID: 2673138

MEDLEMMER I DIALOGFORUM 2023

https://socialsekretariatet.dk/wp-co...9fb3847ecb.pdf
Medlemmer af Dialogforum 2023

14. december 2022

Navn Titel Udpeget af Organisation

Jacob Hess

Vicedirektør med ansvar for de kommunale social- og beskæftigelsessager

Ankestyrelsen

Ankestyrelsen

Morten Starch Kontorchef Ankestyrelsen Ankestyrelsen Lauritsen Ledelse og Økonomi

Pernille Fejfer Ankechef Ankestyrelsen Ankestyrelsen

Julie Bloch Ankechef Ankestyrelsen Ankestyrelsen Vingaard

Henrik Horster Chef fra Center for Ankestyrelsen Ankestyrelsen Læring og Analyse

Pia Ulv Direktør Kommunale Lemvig Kommune Helleland Velfærdschefer

Helle Støve Direktør Børne og Holstebro Kulturchefforeningen Kommune

Claus Direktør KKR Syd Varde Kommune Fjeldgaard

Anne Mette Direktør KKR Syd Vejle Kommune Lund

Anette Holm Socialchef KKR Midt Holstebro Kommune

Henrik Aarup- Direktør KKR Nord Brønderslev Kristensen Kommune

Mette Olander Direktør KKR Sjælland Roskilde Kommune

Gitte Bylov Direktør KKR Hovedstaden Gladsaxe Kommune

Janet Samuel Kontorchef KL KL

Sekretariat

Pernille Packert Martensen, Ankestyrelsen Rigmor Lond, KL

REFERAT
https://im.dk/media/6822/sammenfatni...ialomraade.pdf

Samtidig vil KL og Ankestyrelsen i samarbejde etablere en ny dialogstruktur for, hvordan fremtidige udfordringer kan håndteres i dialog og samarbejde mellem Ankestyrelsen og kommunerne. Dette kan fx være i form af etab- lering af et dialogforum mellem KL, Ankestyrelsen og relevante ministerier.

GÅR KL IND FOR SKÆRPELSE AF RETSSIKKERHEDSLOVENS § 3 STK:.2 I DERES HØRINGSSVAR?
NEJ1

GÅR KL IND FOR “DANMARKSKORTET”?
NEJ

NÅR EN BORGER KLAGER TIL ANKESTYRELSEN OVER ULOVLIGHEDER, BESVARES KLAGEN MED 8 MÅNEDERS SAGSBEHANDLINGTID?

JA 8 MÅNEDER trods OMBUDSMANDENS KRAV OM MAX 5 MÅNEDER.

HVAD OPLEVER BORGERNE MED ANKESTYRELSENS AFGØRELSER OG ADFÆRD?

Bekymrende at Ankestyrelsen taber så ofte ved de civilretslige domstole.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

HVAD FORVENTER BORGERNE; FORÆLDRE MED HASNDICAPPEDE BØRN?

Ordentlighed, retssikkerhed og overholdelse af Folketingets love.
Hver dag.
Hver time.
Hver eneste sag


Med venlig hilsen
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat