Se enkelt indlæg
Gammel 14-10-2015, 10:44   #17
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.770
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Svar fra Aarhus kommune

Brevet er låst med mine personlige data, så jeg nævner bare hovedkonklusionerne, så jeg kan ikke bare overføre hele mailen.

Men skulle journalister have interesse i originalen sender du mig en PB så kan journalisterne bare henvende sig, hvis de ønsker originalsvaret.

Jeg undlader at bruge navne på afsenderen her.

Kære Peter Hansen

Tak, for din henvendelse til rådmand Thomas Medom ved mail af 5.oktober 2015.

Du har henvendt dig og gjort rådmanden opmærksom på, at en borger har skrevet en udtalelse på hjemmesiden k10, som skulle omhandle en sagsbehandling i Aarhus Kommune.

Borgeren har beskrevet to eksempler på, at en sagsbehandler har bedt borgeren om at underskrive en bevillingsblanket vedr. aktivering, hvor det angivne timetal ikke var i overensstemmelse med det faktiske.

Den pågældende borger angiver, at have følt sig "presset" til at underskrive en bevillingsblanket, og tilføjer, at sagsbehandleren blot har sagt, at borgeren ikke skal tænke på det, og at timeantallet skrives, for at udløse tilskud fra staten.

Jeg ringede dig op, og har tilkendegivet, at vi er glade for, at du har gjort kommunen opmærksom på hændelsen.

Samtidig har jeg tilkendegivet, at vi er kede af at høre, at en sagsbehandler skal have bedt en borger om at skrive under på noget der er usandt. Det er ikke praksis i kommunen.

Ud fra den korte beskrivelse af hændelse, er det ikke muligt for os at sige, om timeantallet i de konkrete tilfælde har haft konsekvenser for kommunens tilskud fra staten. Den vurdering kan vi kun foretage, hvis vi kan gå ind i den konkrete sag. Det ændre naturligvis ikke på, at en bevilling skal indholde korrekte oplysninger.

Ligeledes er det ikke muligt for os at efterprøve sagsbehandlerens udsagn, da vi ikke kender sagen

Hvis borgeren meddeler sine personoplysninger, med henblik på at gennemgå den konkrete sag, vil vi give et konkret svar på henvendelsen.

Med venlig hilsen

XXXXXX XXXXXX

Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus kommune.


Det var jo et pænt og høfligt svar, efter min mening. De er nu bevidste om at omgivelserne er bemærker uregelmæssigheder ved sin underskrivelse.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat