Jeg fik lige lyst til at prikke lidt til Hjorten:
Hej.
Tak for din mail, hvor du pludrer løs om vigtigheden af at kræftsyge beholder kontakten til arbejdsmarkedet.
Du fatter bare ikke et vink med en vognstang, vel??
Jeg har luret dit CV og det fortæller mig at du, selv om det er svært at tro, har nogle brikker at rykke med, altså, man bliver jo ikke Cand.jur på en week-end.
Derfor undrer det mig til stadighed at du sådan fjoger rundt, og sjovt nok, så er det ikke kun mig, der sidder tilbage med spørgsmålet: Hvad tænker manden på??
Den seneste er denne:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/02/06/080929.htm
4 dage efter en brystkræftoperation kaldes hun til samtale i jobcenter!!!!!!!!!
Når du om et par måneder svarer mig, så gør der venligst på ganske almindeligt dansk, ikke noget udenomspolitikersnak, ikke noget ævl og kævl, skriv nu for en gangs skyld lige præcis, hvad det er du er ude på med hensyn til de syge.
Nu sætter du og jeg denne scene op:
Du skal opereres for testikelkræft , mit gæt er at de er lige så vigtige for dig som bryster er for kvinder, og 4 dage efter den operation kaldes du til samtale på det lokale jobcenter.
Du er skrækslagen for sygdommen, den kan jo være dødelig, du er svag i koderne, du har mistet en del af dig selv og gud hjælpe mig om ikke kommunen vil tale med dig om, hvornår du er klar til at gå på job!!
Det må de godt, de overholder reglerne, omend de ikke er særlig etiske eller medmenneskelige, og du reagerer skarpt; lad mig dog være, indtil jeg er klar. Herregud, jeg har da ikke planlagt at gå syg i årevis, jeg er IKKE en nasser.
Så kommer du lige pludselig i tanke om dette: Jeg har selv lavet de regler, hvad tænkte jeg dog på??
Så er vi to atter ved sagens kerne: Hvad tænkte du dog på??
Vh Maj-Britt
*****************************
