https://www.information.dk/indland/2...eid=31919aa814
Flere af de 60-70 sager blev trods massiv dokumentation afgjort med en henvisning til en fortsat dyr udredning i Klinisk Funktion,
hvor flere af kommunens sundhedskoordinatorere tillige var ansat.
Den sag nagede mig, og jeg sagde, at jeg ikke ville være med til afgørelsen. Jeg skrev også til lederen af rehabiliteringsteamet,
hvilket medførte, at jeg skulle stå skoleret, og det blev indskærpet, at jeg kun skulle komme med forslag til forbedring af arbejdsevnen.
Jeg klagede over afgørelsen i flere sager, men det førte ikke til noget, og jeg fik af
koordinerende sagsbehandler at vide, at jeg ikke havde klaget tydeligt nok, og at det var ham, der skulle stå på mål for afgørelsen.«
»Meningen var kort og godt, at der så vidt muligt skulle være nul tildelinger af førtidspension i Frederiksberg Kommune, uanset om folk sad i kørestol, ikke kunne bruge deres arme, var totalt nedslidte, ramt af cancer, sclerose, parkinson, leddegigt, hjerneskade eller demens. Flere modtog hjemmehjælp. Kommunen sparede op til 8.000 kroner om måneden for en enlig ved at indstille en borger til ressourceforløb i stedet for til førtidspension. Så det var først og fremmest en spareøvelse, som så derudover også var med til at holde liv i en kostbar beskæftigelsesindustri.«
Hilsen Peter