Se enkelt indlæg
Gammel 22-05-2021, 18:39   #59
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.754
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Ondt i hovedet? Sådan mærker du forskel på migræne og almindelig hovedpine

Der findes over 200 forskellige former for hovedpine.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/krop...elig-hovedpine

Spændinger i nakken, trykken i tindingerne eller smerter i hele hovedet.
Hovedpine kan føles forskelligt fra gang til gang og fra person til person.
Har du ofte hovedpine, kan du måske komme i tvivl om, der er tale om den mest almindelige form for hovedpine, også kaldet spændingshovedpine, eller om der er tale om migræne.

- Både spændingshovedpine og migræne er primære hovedpinetyper. Det vil sige, at de ikke er forårsaget af noget andet, som for eksempel alkohol eller en forkølelse. De er i stedet kommet af sig selv.

Sådan siger privatpraktiserende speciallæge i neurologi og lægefaglig rådgiver på Nationalt Videnscenter for Hovedpine på Rigshospitalet i Glostrup, Jakob Møller Hansen.

Han understreger, at der er tydelige forskelle på de to hovedpinetyper. Ved migræne er der nemlig mange flere symptomer udover hovedpinen.
- Migræne er en sygdom, der ofte gør, at du er nødt til at gå i seng og blive hjemme fra arbejde eller uddannelse, siger Jakob Møller Hansen.

OVER 200 FORSKELLIGE TYPER HOVEDPINE

Der findes over 200 forskellige hovedpinetyper. En del af dem er sekundære hovedpinetyper, der er forårsaget af noget andet. Det kan for eksempel være medicin, alkohol, skader eller sygdomme.

Den mest udbredte hovedpine er spændingshovedpine, som er en primær hovedpinetype. Næsten en tredjedel af befolkningen oplever spændingshovedpine flere gange i løbet af en måned, mens en ud af ti oplever det ugentligt.
Migræne er den næstmest udbredte hovedpinetype og er også en primær hovedpinetype. Over 500.000 danskere er ramt af migræne.
Kilde: Nationalt Videnscenter for Hovedpine.

https://videnscenterforhovedpine.dk/migraene/

Ømme muskler og sener
Lad os starte med at kigge på spændingshovedpinen.

Forskere arbejder stadig på at blive klogere på, hvad der starter smerterne i hovedet. De har dog en idé om, at det er selve musklerne og senerne i nakken og uden på hovedet, som er skyld i smerten.

- Uden på hovedet er der en masse tynde muskler, som bliver hårde og ømme. Når de bliver forandret, påvirker det nerverne, som ligger i og omkring musklerne. Det giver en fornemmelse af at have en hjelm på hovedet, som er alt for stram, siger Jakob Møller Hansen.

Ofte kan du tage en smertestillende pille, og så går spændingshovedpinen væk igen. Men der er nogle få, som oplever spændingshovedpine næsten hver dag, og hvor piller ikke hjælper. De har med andre ord kronisk spændingshovedpine.

- Hos dem sker der lidt noget andet. Her mener man, at de ømme og hårde muskler med tiden kan ændre følsomheden af nogle af de centrale neuroner, altså nerveceller, der sidder inde i selve rygmarven. Deres smertertærskel er simpelthen blevet forandret, siger Jakob Møller Hansen og fortsætter:

- De mennesker er noget mere påvirket af sygdommen. De bliver derfor nødt til at gå til læge og tale om smertebehandling, siger Jakob Møller Hansen.

Migræne giver kvalme
I modsætning til spændingshovedpine giver migræneanfald ikke blot hovedpine. Du får også kvalme, og det kan gøre dig følsom over for lyd os lys.
- Lyset bliver smertefuldt, lyde gør hovedpinen værre, dufte kan være irriterende. Du kaster op, har kvalme og hovedpinen varer et par dage, siger Jakob Møller Hansen.
- Derfor er mange af dem, som har migræne, slet ikke i tvivl om, at der er tale om migræne, fortsætter han.

Forskere er enige om, at migræne starter et sted i hjernen. Men hvor det starter, er man stadig ikke helt sikker på.
- Undersøgelser og hjernescanninger viser, at migræneanfald kan starte flere steder i hjernen. Hos nogle ser man en aktivering i de dybe dele af hjernen, allerede inden smerten begynder at komme. Andre får synsforstyrrelser, inden de får et anfald. Her sker der en aktivering i den del af hjernen, der tager sig af synsindtryk, siger Jakob Møller Hansen.

- Uanset hvilket sted i hjernen, der bliver aktiveret, fører det til, at de store nerver, der ligger på ydersiden af hjernehinderne, bliver aktiveret. Det frigiver en hel masse signalstoffer, som fører til et migræneanfald, fortsætter han
.
Migræne er tilbagevendende
Oplever du migræne-lignende symptomer, men er i du tvivl om, om det er det, du oplever, bør du holde øje med, om symptomerne vender tilbage.

- Vi klassificerer migræne efter, hvor ofte det sker. Det er nemlig en tilstand, som er kronisk tilbagevendende, siger Jakob Møller Hansen.
- Nogle har det en gang om måneden, andre har det flere gange om måneden. Nogle kan desuden se et system i sygdommen, mens andre føler, symptomerne kommer ud af det blå, fortsætter han.

Har du en hovedpine, som kommer igen og igen, er Jakob Møller Hansens råd at gå til lægen.
- Lægerne har set de her tilstande mange gange før og kan derfor give nogle gode råd. De kan desuden give dig en kalender med hjem, hvor du kan registrere, hvad det er, der sker, når du har hovedpine, siger han og fortsætter:

- For det kan være svært at huske, hvordan du oplevede hovedpinen for tre uger siden. Med en kalender får lægen et overblik over dine symptomer, så han kan se, om der er tale om migræne eller ej.

Vi mangler stadig viden
Der findes forskellige typer behandlinger til både kronisk spændingshovedpine og migræne. Og forskere arbejder stadig på at forbedre behandlingerne.
For at kunne dette skal vi blive klogere på årsagerne til de to hovedpinetyper.

- Der er stadig meget, vi ikke ved. Men vi er blevet klogere på nogle af mekanismerne, blandt andet på grund af forskningen i Danmark, som er er førende i verden, siger Jakob Møller Hansen.
Faktorer som stress og mangel på søvn ser for eksempel ud til at skubbe i den forkerte retning i forhold til de to hovedpinetyper.

- Og i forhold til migræne er der formentlig en vis arvelig tendens. Det at være kvinde og have hormonsvingninger ser også ud til at spille en rolle, siger Jakob Møller Hansen og fortsætter:

- Nogle har måske en tærskel, hvor smertesystemet bliver aktiveret nemmere end hos andre. Jo bedre vi forstår det system, desto bedre kan vi lave målrettet medicin, der også virker forebyggende.
Du kan blive klogere på de forskellige typer hovedpine på videnscenterforhovedpine.dk.

Facebook gruppe
""Migræne... er ikke bare hovedpine"
https://www.facebook.com/groups/26951070659

Hilsen Peter

Bilag
Mere viden
Hovedpinetyper, hovedpinedagbog/kalender, diagnostiske værktøjer, medicin, printvenlige faktaark og patientforeninger: www.videnscenterforhovedpine.dk
Neurologisk National Behandlingsvejledning: www.neuro.dk/nnbv/
Sundhedsstyrelsens tværsektorielle anbefalinger: www.videnscenterforhovedpine.dk/sst/
Sundhedstilbud: www.sundhed.dk
• Kommunalekurser–de estekræverikkehenvisningfralæge
- ”Lærattacklekroniskesmerter” - ”Mindfulness”
Patientforeninger: http://www.videnscenterforhovedpine....entforeninger/ • Støtteogvidenomatlevemedhovedpinesygdomme


https://videnscenterforhovedpine.dk/...n-1.1-2020.pdf

https://www.dr.dk/nyheder/indland/na...9aGB5oBih1wERQ

Flere i 20’erne bliver behandlet for migræne

Hovedpinepiller hjælper ikke altid mod migræne. Men der er anden behandling at få – og den søger flere unge mod.


https://www.survey-xact.dk/servlet/c...tLinkAnonymous

Deltag i Hovedpinepanel 2021-22

Tak for din interesse i at hjælpe Nationalt Videnscenter for Hovedpine med at skabe mere fokus på de mange danskere, der lever med hovedpine.

Vi planlægger at sende 2-3 spørgeskemaer ud om året via mail.

Resultaterne vil blive brugt til formidling om livet med hovedpine.

Din besvarelse behandles fortroligt i overensstemmelse med Persondatapolitik for Region Hovedstaden.

For at være med skal du være fyldt 18 år og være ramt af tilbagevendende hovedpine.


https://www.dr.dk/nyheder/indland/24...-med-anfald-22

24-årige Anna har migræne: 'Alene i april har jeg været lagt ned med anfald 22 gange'

Anna kæmper for at finde en behandling, der virker

Anna tager solbriller og hat på for at skærme mod sol og kulde, som begge er på listen over ting, der kan provokere hendes hoved. Nede på gaden venter hendes far i bilen for at køre hende til Malmø.

Hun har en aftale med en svensk neurolog, som kan udskrive recepter på en ny type behandling med antistoffer mod migræne. Herhjemme er der en op til tre år lang venteliste til den.

Anna er på den venteliste. Men hendes tålmodighed er hårdt prøvet.
- Jeg har flere gange indkaldt mine forældre til krisemøde. Så vender vi mine muligheder for at finde en behandling, der forhåbentlig hjælper.
og sammen med dem, har hun besluttet, at det er værd selv at betale for medicinen i Sverige for at få den noget før. Derfor kan hun allerede nu en gang om måneden stikke sig i låret med den nye medicin.

Sidst redigeret af phhmw; 22-05-2021 kl. 18:51.
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat