Se enkelt indlæg
Gammel 24-01-2021, 11:25   #76
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.735
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Vagtlæger scorer kassen på at afvise patienter, der ringer efter lægehjælp.

https://www.bt.dk/samfund/bt-afsloer...go4dhonURHygEs

B.T. kan nu afsløre, at vagtlæger får over dobbelt så meget udbetalt i honorar for opkald fra borgere, hvis vagtlægen ikke sørger for, at borgeren får lægebesøg eller konsultation efter samtalen.

Det viser aftalen mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

»Det er jo helt uhyrligt. Ja, forfærdeligt at høre,« siger enken Pia Elkjær Hansen.

Hendes ægtefælle i 47 år, Poul Henning Hansen, døde med 'overvejende sandsynlighed' af sin meningitis, fordi vagtlægen afviste ham, da han ringede efter lægehjælp.

I alt har vagtlæger fået 143.760.445 kr. udbetalt fra januar til og med november i år 2020 for at lukke en sag hos lægevagten med en telefonkonsultation uden at sørge for lægehjælp ved egentligt besøg eller konsultation.


Sådan er vagtlægers løn

Vagtlægerne bliver betalt for ydelser, de leverer, når de er på vagt.

Her er lønnen per telefonkonsultation med og uden besøg/konsultationer efter telefonopkaldet fra syg borger:

Vagtlæger får 99,32 kr. per telefonopkald, hvis det afsluttes uden efterfølgende besøg/konsultation. Om natten eller søndag/helligdage er beløbet 125,51 kr. Vagtlægen får samme takster, hvis der akut må bestilles ambulance for at hente patienten.
Vagtlæger får til gengæld kun 42,94 kr. per telefonopkald, hvis der gives lægehjælp i form af efterfølgende besøg/konsultation. Om natten eller søndag/helligdage er beløbet 53,16 kr.
I alt har vagtlæger fået 143.760.445 kr. udbetalt fra januar til og med november i år 2020 for at lukke en sag med en telefonkonsultation uden at få patienten tilset.

I samme periode har vagtlæger tjent 28.242.665 kr. på at få tilset patienten efter telefonopkaldet.

Kilde: Danske Regioner


Hilsen Peter
phhmw er ikke logget ind   Besvar med citat