[phhmw]

https://www.berlingske.dk/ledere/ber...-boernesagerne

Berlingske mener: Opdigtede diagnoser og fejl på fejl. Nu må børnesagerne tages fra kommunerne

Klare lovbrud og grove fejl i massevis præger kommunernes tvangsfjernelser af børn. Retssikkerheden for både børn og forældre skal styrkes, og opgaven med at afgøre sagerne skal fjernes fra kommunerne og lægges over til familieretssystemet.

Da Sandie Hansen i 2021 fik en belastningsreaktion og henvendte sig til Langeland Kommune for at få midlertidig hjælp til sine tvillingesønner, reagerede kommunen ved at tvangsfjerne børnene på ulovligt grundlag: Kommunen forfalskede oplysninger i hendes sag, opfandt psykiatriske diagnoser og henviste til møder, der aldrig havde fundet sted. Langeland Kommune har også i flere andre sager indskrevet fejlagtige psykiatriske diagnoser og opdigtet børnesamtaler. https://www.berlingske.dk/kronikker/...istleblowerens

Mange andre kommuner har brudt loven og begået grove fejl i behandlingen af børnesager. Senest bad sagsbehandlerne i Frederikssund Kommune om at få sat en fødsel i gang, så de kunne nå at tvangsadoptere barnet, før de gik på juleferie, og Frederiksberg Kommune måtte sidste år sige undskyld til 363 familier, der havde været udsat for grove lovbrud i deres tvangsfjernelsessager. https://24syv.dk/episode/kommune-vil...e-pa-juleferie samt https://www.berlingske.dk/metropol/e...-born-nu-siger

Antallet af tvangsbortadoptioner er mere end tredoblet på tre år, og andelen af tvangsanbragte blandt de anbragte børn er i stor stigning. https://jyllands-posten.dk/indland/E...giske-familie/ samt https://www.berlingske.dk/politik/me...este-ti-aar-er

Naturligvis er der børn, der har bedst af at blive fjernet fra deres forældre. Det er der ingen, der bestrider. Men for langt de fleste børn og forældre er netop forholdet til hinanden det allervigtigste i deres liv, og derfor bør de offentlige myndigheder være meget varsomme, når de stiller sig imellem. Retssikkerheden for både børn og forældre bør være lydefri.

Sådan er det desværre langtfra i dag.

Både Rigsrevisionen, Ankestyrelsen, Advokatsamfundet og den retspolitiske tænketank Justitia har kritiseret retssikkerheden i tvangsfjernelsessager. Adskillige kommuner er blevet afsløret i klokkeklare lovbrud og meget grove fejl i sagsbehandlingen, og alligevel er der ingen konsekvenser: Ankestyrelsen stadfæster 99 procent af kommunernes afgørelser i anbringelsessager, og styrelsen har i over ti år – hvor cirka 500.000 af borgernes klagesager er blevet behandlet – ikke én eneste gang sanktioneret en kommune. https://im.dk/nyheder/nyhedsarkiv/20...e-i-alle-sager samt https://web.24syv.dk/audio_clips/293745

Regeringen er på vej med den længe ventede »Barnets Lov«, som dog ifølge flere høringssvar ikke vil løse problemerne.

I stedet bør man gøre op med det helt grundlæggende dysfunktionelle system. Kommunerne lever tydeligvis ikke op til deres ansvar og bærer samtidig så mange forskellige kasketter, at man som borger aldrig rigtig ved, om socialrådgiveren er ven eller fjende. Har man som forælder brug for hjælp, må man vide, at kommunen både kan bevilge støtte til dit barn og fjerne det fra dig med tvang. Kasketterne flyver også rundt i luften, når kommunen både behandler sagen, laver indstilling og træffer afgørelse.

Vi bør simpelthen fjerne opgaven med at afgøre sager om tvangsfjernelse og tvangsbortadoption fra kommunerne og i stedet lægge den i hænderne på dommerne i familieretssystemet – en løsning, som Justitia længe har anbefalet.

Emnet vedrører os alle, både konkret og principielt.

Konkret, fordi tvangsfjernelser ikke kun sker i familier med vold og misbrug – det er kun tilfældet i cirka ti procent af sagerne – og fordi antallet af underretninger med den skærpede underretningspligt er steget eksplosivt de senere år. Flere og flere forældre er altså i risikozonen.

Principielt fordi det handler om forholdet mellem borger og stat. Vi taler ofte om det trygge velfærdssamfund, men vi glemmer, at det også kan være utrygt med så enorm en stat som den danske, hvis man som borger kommer i klemme og står alene over for det svimlende offentlige system.

AMALIE LYHNE

Tak til Anna Munch, Amalie Lyhne og Tante Berlingske

Hilsen Peter