Se enkelt indlæg
Gammel 21-03-2016, 12:00   #1
gunvor
Har ikke tid til andet end K10
 
gunvors avatar
 
Tilmeldingsdato: 13-07 2010
Indlæg: 2.092
Styrke: 17
gunvor er ved at flytte ind på K10gunvor er ved at flytte ind på K10
Principafgørelse: Arbejdsskadestyrelsen ikke fastsætte ufravigelig svarfrist 2 uger

Ankestyrelsens principafgørelse U-13-05 om ufravigelig frist ved genvurdering, partshøringsfrist ved arbejdsskade

Citat:
Resume:

Ankestyrelsen fandt, at Arbejdsskadestyrelsen ikke var berettiget til at fastsætte en ufravigelig svarfrist på 2 uger overfor sagens parter i forbindelse med uddybende bemærkninger til en anke.

Ved denne vurdering blev der lagt vægt på, at forvaltningsloven indeholder en garantiforskrift, hvorefter den der er part i en sag på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen.

Denne bestemmelse fandt også anvendelse i den periode, hvor Arbejdsskadestyrelsen ikke kunne tage stilling til, om klagen var omfattet af genvurderingspligten eller ikke. Der er i bekendtgørelse om Arbejdsskadestyrelsens behandling af klager over styrelsens afgørelser fastsat en 4 ugers frist for genvurderingen. Denne frist er en ordensforskrift, og Arbejdsskadestyrelsens ønske om at overholde denne frist kunne ikke begrunde, at der blev fastsat en ufravigelig svarfrist overfor klager.
Ved ikke om denne principafgørelse har været nævnt her, men væsentlig.

https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=156016

Den garantiforeskrift fra forvaltningsloven, som der omtales i ovenstående går jeg ud fra handler om § 21:

Citat:
Retten til at afgive udtalelse

§ 21. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

2) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller

3) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.
https://www.retsinformation.dk/forms...id=161411#Kap5

Denne § 21 kan selvfølgelig også anvendes i andre sammenhænge end ankesager i forhold til en arbejdsskade, dvs. i forvaltningen generelt.

Mine fremhævninger.
__________________
It's not where you're going or where you've been
it's not your glory and it's not your sin
It's the difference that you make
When there's more than your pride at stake
gunvor er ikke logget ind   Besvar med citat