[Indiansummer]

Jeg har lånt noget fra et link på facebook. Her fremgår det at Fibromyalgi høre til funktionelle lidelser, og dermed skal behandles via TERM.

Måske er det mig som er håbløs bagefter, men fibromyalgi er da både bevisligt via MR Scanning og andet, så hvordan hulen er det kommet ind under funktionelle lidelser og den syge læge som har opfundet dette?

Jeg indsætter hvad der stod i link på facebook i forbindelse med den sag om den stakkels 24 årige kvinde som var tvangsfjernet fra sit hjem.


Flerårig strategisk forsknings- og udviklingssatsni
ng for mennesker med
funktionelle lidelser
Funktionelle lidelser er lidelser, hvis årsag
ikke
kan forklares med traditionelle
biomedicinske diagnoser. Blandt fagfolk anvendes be
greber som MUS: medicinsk
uforklarede symptomer, funktionelle lidelser og sme
rtetilstande, når smerter er det
dominerende træk. Blandt smertetilstande findes til
stande som whiplash, fibromyalgi
og multipel kemikalieoverfølsomhed.
I 2008 er der gennemført en analyse, der bl.a. vist
e følgende:
Problemet er betydeligt. Lidt over halvdelen af de
symptomer, som får folk til at gå til
deres alment praktiserende læge, er det ikke muligt
at finde en kropslig forklaring på.
Langt de fleste af disse symptomer går dog over af
sig selv igen. Men omkring fem
procent af befolkningen har en kronisk funktionel l
idelse. I den forstand er der tale om
en kronisk, men uerkendt folkesygdom. Foruden en ma
rkant nedsat livskvalitet og
tryghed, har mennesker med funktionelle lidelser en
næsten fordoblet risiko for at dø
af en hjerte-/karsygdom.
Funktionelle lidelser ligger bag en betragtelig del
af det langvarige sygefravær og
førtidspensioneringer.
Der er en stærk – og delvist dokumenteret – mistank
e om, at sundhedsvæsnet,
sociale myndigheder og muligvis også muligheden for
at opnå erstatning i væsentlig
grad yderligere sygeliggør mennesker med funktionel
le lidelser. Mennesker med
funktionelle lidelser er samtidig stærkt frustreren
de for sundhedspersonale,
socialrådgivere mv. at arbejde med.
Der er enighed om, at det er muligt og ønskeligt at
behandle mennesker med
funktionelle lidelser. De fleste patienter vil – i
modsætning til fordomme – faktisk
gerne behandles. Der er også særdeles gode grunde t
il at satse mere på forebyggelse
af funktionelle lidelser, først og fremmest ved at
reducere den sygeliggørende effekt,
der formentlig opstår af unødvendige henvisninger,
langtrukken sagsbehandling og
fraværet af mere konstruktive tilbud.
Der er også enighed om, at der er meget store hulle
r i den relevante viden på
området. Der er derfor især brug for forskning på f
ølgende felter:
•
Bedre forståelse af patienternes forløb, herunder b
l.a. at udforske detaljeret,
hvordan samspillet med sundhedsvæsnet mv. kan forvæ
rre patienternes forløb.
•
Udvikle og afprøve bedre definitioner, vurderingsre
dskaber og klassifikationer,
bl.a. til brug i lægeerklæringer. Det er helt afgør
ende for arbejdet med et så
udbredt fænomen som funktionelle lidelser, at sundh
edsvæsnet og andre bliver
betydeligt mere præcise og systematiske i deres kla
ssifikationer mv., så
indsatser retter sig mod de rette patienter og ikke
f.eks. tager fat i problemer,
der går over af sig selv.
•
Afprøvning af flere konkrete indsatser som f.eks.:
individuel terapi/træning,
koncentrerede rehabiliteringsforløb, tilbage-til-ar
bejde indsatser, effekter af
gradueret fysisk træning og ændringer på arbejdspla
dsen/jobindhold. Der er
også en række mere innovative behandlinger under ud
vikling, som det vil være
relevant at afprøve nærmere.
•
Hvordan man får professionelle til at håndtere pati
enter eller klienter med
funktionelle lidelser mere konstruktivt, både så pa
tienten faktisk hjælpes og
den professionelle ikke føler så voldsomme frustrat
ioner som tilfældet ofte er i
dag. Her spiller formidling af forskningsresultater
og træning i ændret klinisk
praksis en betydelig rolle.
Der er grundlag for at en bredere offentlig informa
tionsindsats om emnet, bl.a. for en
bredere accept af, at uforklarlige lidelser er udbr
edte, og at de ikke bør medføre
tilbagetrækning fra arbejds- og familieliv.
Den foreløbige analyse har afsløret en meget betyde
lig – men også noget uafklaret -
interesse for emnet både i sundhedsvæsnet og social
- og arbejdsmarkedsforvaltninger
og i flere forskellige forskermiljøer. Der er et st
ort potentiale i at skabe netværk
mellem disse forskellige parter. Tidligere var områ
det præget af lav prestige – men
det vurderes, at der er mulighed for markant at ænd
re dette.
Tiden er moden til, at det er en realistisk vision
på mellemlangt sigt, og at udredning,
behandling og forskning på området bliver selvbæren
de i den forstand, at det kan
dokumentere resultater både i retning af bedre livs
kvalitet og højere
arbejdsmarkedsdeltagelse. Det er også et mål at ænd
re den grundlæggende
sygdomsopfattelse i befolkningen, hos behandlere og
på arbejdsmarkedet, således at
funktionelle lidelser fremover får bedre forløb end
i dag.
Den strategiske satsning iværksættes af TrygFonden
i 2009 og 2010. Grunden hertil
er, at en række aktiviteter tager tid at forberede,
bl.a. fordi der skal opbygges nye
samarbejder.
Aktiviteter i 2009:
Igangsætning af flere kontrollerede afprøvninger af
individuelle indsatser, både
behandling og rehabilitering. Det kunne f.eks. være
forskellige former for terapi,
rehabiliteringsforløb mv.
•
Iværksættelse af analyser af igangværende forløbsun
dersøgelser og ældre
datasæt, bl.a. for at blive klogere på patienternes
forløb og for at se på, om nye
definitioner og klassifikationer kan valideres på æ
ldre data.
•
Gennemførelse af analyse af, hvordan de eksisterend
e kommunale o.a.
systemer i dag i praksis håndterer mennesker med fu
nktionelle lidelser.
•
Etablering af netværk mellem forskere og andre inte
ressenter, herunder
muligheder for supplerende finansiering til området
. Netværket skal arbejde
med dels analyser af muligheder i oplysningsindsats
er, dels behovet for nye
forløbsundersøgelser og mulighederne for samlede st
ørre indsatser. Også
funktionelle lidelser hos børn (f.eks. ”ondt i mave
n”) bør der ses på.
De i 2009 igangsatte aktiviteter vil i de fleste ti
lfælde række yderligere 2-4 år frem i
tiden.
Aktiviteterne afklares nærmere og iværksættes i sam
arbejde med forskningsmiljøer
og praktikere fra kommuner og arbejdsmarkedsforvalt
ninger. TrygFondens rådgivende
Forskningsudvalg inddrages også. Budgettet opdeles
endeligt i forskningsmidler og
udgifter til netværk, hvorefter der indkaldes ansøg
ninger inden for de definerede
forskningsspørgsmål. Der sigtes ikke imod at etable
re et samlet center.


Og så har TrygFonden også været ind over med penge. Næh hvor venligt af dem ( ironi kan forekomme).

Nej nu må det da snart høre op, denne hetz imod de syge. Indiansummer