|
ak ja.. vores social liv er faktisk ikke eksisterende. vores børn får helst ikke besøg hjemme af kammerater, da jeg syntes det er flovt med alt det rod, og skidt.
med 2 mindre børn, 2 store børn, hund, kat, så bliver her altså rodet uanset hvad. så jeg når aldrig rundt i alle hjørner inden det flyder igen.
min mand er fp. med meget svære rygsmerter. han kan næsten ikke bidrage med noget hjælp.
jeg selv er langtidssygemeldt, pga kommunenes smøl.. og fordi jeg håbede selv at imens jeg ventede ville jeg nok blive frisk.. de siger jo piskesmæld går over.
men jeg er kun blevet værre, især efter arbejdsprøvning. men hvor min sagsbehandler læser det som jeg er frisk som en havørn.
min mands fp er til genovervejning nu, ja det håber vi da.. han bliver nok nødt til at rykke i dem... og det giver endnu mindre overskud til at være social.
hvis nu bare min mand havde fået vedvarende pension for 2 år siden, havde han måske været mere ovenpå, og kunne have overskud til at hjælpe mig igennem systemet.
jeg har svært med at man skal mistros hele tiden, for de allerfleste med deres fulde fem, ville da foretrække et alm. arbejdsliv, hvor man bliver værdsat, regnet for noget. har mulighed for opsparing, kan gøre som man vil i forhold til ferie og andet.
som jeg læser de andres historier herinde, så kan vi som syge ikke engang tillade os at tage makeup på eller klæde os pænt,, nej for så er vi sku nok alt for friske..
måske er det mit held at jeg på mindre end ½ år er kommet til at se 1o år ældre ud, desværre får det ikke nogen effekt overfor min sagsbehandler, for ham har jeg sku aldrig mødt. trods sygdom siden jan. 06..
hm. sorry var det i det hele taget det som sagen handlede om?
|