|
I lige mit tilfælde er behandlingsmulighederne udtømte dvs på godt gammelt dansk, at medicinen ikke viker på mig. Medicinen fjerner ikke min angst og min OCD, som er det jeg kæmper med i hverdagen, for medicinen gør ondt værre og i løbet af 6 mdr er jeg endnu mere angst end før og OCD'en i fuld blomst. Dog kan medicinen lægge en dæmper på depressionen når den kommer (den kan sjældent fjerne den), og i sidste ende gøre, så jeg ikke bliver psykotisk (da depression og psykose hænger sammen for mig!)...
Mine depressioner kommer i ryk over ganske kort tid. Og starter med at jeg bliver pivet og slået ud af reelt ingenting, derefter kommer trætheden og mørket, lidt som at få trukket stikket ud, for tilsidst at ende med jeg ligger i sengen og ikke kan komme ud af den igen. Når jeg har en depression, så kan jeg INTET, hvilket betyder at jeg ligger i sengen og feks tisser, fordi jeg ikke kan overskue at komme på toilettet og i sidste ende bliver jeg psykotisk, ser og hører stemmer som ikke er der, får forfølgelses vanvid osv osv.
Hvis jeg tager medicinen som altid er en kombination af antidepressiv og anti psykotisk medicin (Cipramil og Nozinan) i indledningsfasen, så KAN jeg være heldig at jeg ikke når til sengen! Men det er ikke en garanti, for jeg HAR prøvet at det ikke har virket, men istedet så har afkortet depressionen. Normalt bliver jeg deprimeret over 1 år af gangen (umedicineret), men med medicinen kan jeg være heldig at jeg kan komme ud af det indenfor ca 8 mdr og med meget lettere symptomer....
Heldigvis er jeg sjældent deprimeret, det kommer måske hver 4-5 år, og er ikke grunden til jeg fik førtidspension.
Desværre får jeg nemt psykotiske symptomer hvis jeg udsættes for stress, depression eller afmagt, så det er nok mere grundlaget for, at jeg skal skånes, samt at der ikke findes behandlingsmuligheder der kan lette hverdagen. Jeg har som før angivet, taget medicin i mere end 17 år i håbet på helbredelse, men der ér ikke noget der virker, men jeg håber da stadig på en mirakelpille der kunne gøre det hele mere udholdeligt.....og holder mig da også orienteret via psykiater og læge når jeg får nys om noget. Indtil videre uden held.
@Enteneller, jeg er da godt klar over at man ikke bare kan tage én pille og tro man er kureret. Jeg har altid selv givet min medicin enormt store chancer på trods af forværret angst og OCD, og har som minimum altid taget dem i 1-1½ år af gangen, netop for at være HELT sikker på, at jeg ikke missede en forbedring. Og også selvom min psyk langt tidligere i behandlingsforløbet mente de var virkningsløse og jeg lige så godt kunne stoppe forsøget og måske prøve med noget andet.
Jeg har også holdt pauser på de 17 år, og det var måske pauserne der bedst indikerede, at jeg bedre kunne kontrollere mine lidelser, når jeg ikke tog noget.....
Så sådan er der også nogen der har det.
|