[phhmw]

https://www.berlingske.dk/samfund/ud...emedicin-giver

Udsigten til, at 900.000 danskere begynder at tage dyr fedmemedicin, giver myndighederne sved på pande

Medicintilskudsnævnet har sagt nej, men Lægemiddelstyrelsen har endnu ikke truffet sin endelige beslutning. Derfor kæmper medicinalproducenter og læger hårdt for at få tilskud til ny fedmemedicin. Men det kan blive voldsomt dyrt for det offentlige.

At blive behandlet med Novo Nordisks fedmemidler, er en dyr fornøjelse, selvom de giver markante vægttab. Som Berlingske kunne fortælle lørdag, ender mange af de patienter, der får udskrevet medicin privat, med at betale 2.000-3.000 kroner om måneden, afhængig af, hvor stor en dosis de tager.

Derfor kæmper Novo Nordisk og de nye udbydere af services, der kombinerer medicinsk fedmebehandling med personlig livsstilscoaching, for at overbevise myndighederne om, at fedmemedicinen bør tildeles offentligt tilskud.

Men de private virksomheder er oppe mod en stor udfordring. For udsigten til, at 900.000 svært overvægtige danskere med et Body Mass Index (BMI) på eller over 30 begynder at tage en dyr fedmemedicin, som de ifølge Novo Nordisk selv muligvis skal tage resten af livet for at bevare vægttabet, kan ikke undgå at give de danske sundhedsmyndigheder sved på panden.

I øjeblikket findes et fedmemiddel af typen GLP-1 på det danske marked. Det drejer sig om midlet Saxenda, der er produceret af Novo Nordisk. Medicinen skal tages som injektion én gang om dagen og giver typisk et vægttab på fem til ti procent. En behandling koster på den anden side af 70 kroner om dagen eller godt 2.000 kroner om måneden.

Medicintilskudsnævnet, som hører under Lægemiddelstyrelsen, har to gange afvist at give tilskud til Saxenda med henvisning til, at prisen ikke står mål med effekten.

I januar fik Novo Nordisk godkendt et nyt, betydeligt mere potent fedmemiddel, Wegovy, i Europa. Det skal kun tages med injektion én gang om ugen og giver vægttab på typisk 15-16 procent.

Men da Novo Nordisk søgte om tilskud, samtidig med at godkendelsen løb ind fra det europæiske lægemiddelagentur, EMA, i januar, vendte Medicintilskudsnævnet tommelfingeren nedad.

Medicintilskudsnævn: For dyrt

Det skete, selvom tilskudsnævnet anerkendte de positive resultater i de studier, Novo Nordisk har foretaget, og som viser, at Wegovy kan reducere vægten med helt op til 20 procent for svært overvægtige eller overvægtige med fedmerelaterede sygdomme.

»Nævnet begrunder sin anbefaling med, at lægemidlets pris, efter nævnets vurdering, ikke står i et rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi,« lød det i begrundelsen.

Grundlæggende havde Medicintilskudsnævnet to indvendinger.

Den ene var, at det ikke står klart, hvor længe vægttabet holder, og hvad der sker, når patienten stopper med at tage medicinen. Den anden var, at der mangler dokumentation for, at vægttabet på grund af medicinen har en forebyggende effekt på blandt andet hjerte-kar-sygdomme og dødeligheden blandt de behandlede.

Novo Nordisk er fortsat i dialog med Lægemiddelstyrelsen, som ikke har truffet den endelige afgørelse, om en løsning, så medicinen alligevel kan få tilskud.

Administrerende direktør for Novo Nordisk Danmark Kasper Bødker Mejlvang kan ikke sige noget præcist om, hvornår han forventer en lancering af selskabets nye medicin:

»Det kommer meget an på dialogen med myndighederne, og den er ikke overstået i overmorgen. Vi skal først finde en fælles forståelse for, hvad overvægt er, og om det er noget, der skal eksistere et behandlingstilbud til,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

900.000 kan potentielt få fedmebehandling

Ifølge Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved forsknings- og analyseinstituttet for velfærd, VIVE, er den helt store udfordring for myndighederne ved at give tilskud til medicinen, at den er godkendt i EU til behandling af alle svært overvægtige med en BMI på eller over 30.

I Danmark gælder det 18,5 procent af befolkningen eller omkring 900.000 mennesker.

I det danske tilskudssystem er der indført en undtagelse i forhold til at give tilskud til tilstande, som man ikke kan forvente, at det offentlige betaler. Det er lidt en gummiparagraf, og langt hen ad vejen er det lidt tilfældigt eller historisk betinget, hvilke sundhedsydelser, det offentlige betaler for, og hvilke, vi selv skal betale helt eller delvist.

For eksempel betaler vi selv stort set hele tandlægebehandlingen, når vi er over 18 år, og vi betaler også i stort omfang for for eksempel psykologbehandling.

Ifølge Jakob Kjellberg har fedmebehandling indtil nu været én af de ydelser, som er undtaget som noget, vi ikke kan forvente, at det offentlige betaler.

Hvis der skulle ændres på det, vil det formentlig kræve, at medicinalselskaberne kan overbevise myndighederne om, at det på lang sigt vil kunne spare samfundet for så store beløb, at det giver mening at bruge den nye fedmebehandling forebyggende til en stor befolkningsgruppe.

»Det kræver langtidsdata, men det er nok tvivlsomt, om man kan nå dertil, for det ser jo ud til, at fedmemedicinen skal bruges som en kronisk behandling. Jeg ved godt, at det bliver solgt på, at det giver et boost, så man kommer i gang, og at du skal tage det i et år. Men alt peger på, at du er nødt til at blive ved med at tage medicinen for at holde vægten, og så blive det meget dyrt for det offentlige,« siger Jakob Kjellberg.

Hvis det kun kostede tre kroner …

Det andet problem er, at medicinen formentlig ender med at blive rigtig dyr.

Den endelige pris på Wegovy er ikke offentliggjort. Prisen kommer formentlig til at afhænge af Novo Nordisk videre forhandlinger med myndighederne.

»Hvis behandlingen kostede tre kroner og ikke 70 kroner om dagen, eller hvad den nu ender med at komme til at koste, så ville det være lettere at argumentere for, at vi giver forebyggende. Så ville paragraffen om, at man ikke giver tilskud til noget, som det offentlige ikke kan forventes at betale, veje anderledes,« siger Jakob Kjellberg.

Kasper Bødker Mejlvang fra Novo Nordisk Danmark erkender, at der er udfordringer med den høje pris.

»Det er noget, vi er opmærksomme på. Men jeg kan ikke komme det nærmere på nuværende tidspunkt,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

Når han skal pege på den største barriere for at få tilskud til de nye fedmemidler, er det dog ikke prisen, han trækker frem, men derimod de fordomme, der stadig eksisterer omkring fedme i Danmark.

»Set med vores øjne er den allerstørste barriere det stigma, der stadigvæk relaterer sig til overvægt. Vi fik lavet en lokal undersøgelse i Danmark, hvor det var tydeligt, at flertallet af danskere stadig er af den opfattelse, at det er den enkeltes skyld, hvis man lever med overvægt. Det stigma findes også i sundhedsvæsenet, hvor mennesker med svær overvægt ofte blive bedt om at spise mindre og motionere mere og så bliver sendt hjem,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

Social slagside

Udviklingen af fedmemedicin hos Novo Nordisk bygger imidlertid på, at fedme er en kronisk tilstand, som man med stor sandsynlighed må leve med hele sit liv.

»Når man har fået en for stor usund fedtmasse, sænker kroppens metabolisme sig, når man begynder at motionere og spise mindre. Kroppen arbejder simpelthen af evolutionære grunde imod, at man skal tabe sig. Derfor ser vi som virksomhed et vigtigt formål i at bidrage med løsninger, der kan hjælpe den enkelte. Vi kan bidrage med medicinske løsninger, som så skal kombineres med livsstilsændringer,« siger Kasper Bødker Mejlvang.

Medstart er en af de nye virksomheder, som tilbyder medicinsk fedmebehandling og samtidig tilbyder coaching. Ifølge Oliver Willacy oplever de her, at den fedmemedicin, de udskriver, er en game changer for den måde, man behandler overvægt på.

»Den eneste måde, du kan sikre et varigt vægttab på, er at lave permanent om på livsstilen, hvilket er svært. Med medicinen får man kickstartet vægttabet, hvilket både ses og mærkes på den korte og lange bane,« siger Oliver Willacy.

Ifølge ham forventede mange læger, at Medicintilskudsnævnet ville anbefale et generelt tilskud eller alternativt et klausuleret tilskud, hvor dem, der har størst behov, fik tilskud. Det skete som bekendt ikke, hvilket undrer Oliver Willacy.

Han afventer nu med spænding Lægemiddelstyrelsens endelig udmelding om tilskud.

»Hos Medstart ser vi det fra borgerens synspunkt. Hvis man er motiveret til at gøre noget ved sin vægt, skal man mødes af en professionel læge, der har et konkret behandlingstilbud. Uden tilskud er der mange borgere, der ikke kan være med. Det vil kun forstærke uligheden i sundhed,« siger Oliver Willacy.

Det offentlige har ikke ubegrænsede midler

Jakob Kjellberg er enig i, at det skaber større skævhed i befolkningen, når det kun er de bedste lønnede, der har råd til at betale for en effektiv fedmebehandling.

»Men sådan er det, lige så snart der er selvbetaling involveret, om det så gælder bil, hus, mad eller sundhedsbehandling. Det er ikke et argument i sig selv, med mindre man mener, at sundhed overhovedet ikke må være afhængig af økonomi. Men så skulle man jo overhovedet ikke have brugerbetaling på medicin,« siger Jakob Kjellberg.

»Vi har jo som samfund i den grad accepteret, at der på nogle områder er en høj grad af selvbetaling. Og så er vi tilbage til elastikparagraffen, og hvad man kan forvente, at det offentlige skal betale. Det offentlige har jo ikke ubegrænsede midler. Det offentlige henter jo pengene fra borgerne,« tilføjer Jakob Kjellberg.

I Storbritannien besluttede det britiske svar på Medicintilskudsnævnet, NICE, at svært overvægtige med en BMI på 35 eller derover og en eller flere fedmerelaterede følgesygdomme skal have tilskud til Novo Nordisks nye fedmemiddel, Wegovy.

I Danmark har 5,2 procent af alle mænd over 16 og 6,4 procent af alle kvinder en BMI på 35 eller mere. Hvor mange af dem, der har en følgesygdom, er uklart.

FAKTA

BMI og overvægt
Body Mass Index (BMI) er en matematisk formel for en sammenhæng mellem personers højde og vægt.

Formlen er (vægt i kilo) / (højde i meter) 2

Formlen anvendes sammen med andre indikatorer som for eksempel taljemål til at afgøre, om en person er over- eller undervægtig. Den bruges også til at sige noget om over- og undervægt i en befolkningsgruppe.

Vægtgrupper:

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan befolkninger inddeles i følgende vægtgrupper:

Undervægt: BMI under 18,5
Normalvægt: BMI på eller over 18,5, men under 25
Moderat overvægt: BMI på eller over 25, men under 30
Svær overvægt: BMI på eller over 30
Svær overvægt inddeles i tre klasser:
Klasse I: BMI på eller over 30, men under 35
Klasse II: BMI på eller over 35, men under 40
Klasse III: BMI på eller over 40
Sådan ser det ud i Danmark

59 procent af alle mænd i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 40,5 procent er moderat overvægtige, mens 18,6 procent er svært overvægtige. 13,4 procent er svært overvægtige i klasse I, 3,6 procent er svært overvægtige i klasse II, og 1,6 procent er svært overvægtige i klasse III.

46,2 procent af alle kvinder i Danmark er moderat eller svært overvægtige. 27,8 procent er moderat overvægtige, mens 18,3 procent er svært overvægtige. 11,9 procent er svært overvægtige i klasse I, 4,1 procent er svært overvægtige i klasse II, og 2,3 procent er svært overvægtige i klasse III.

Kilde: Danskernes Sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2021.

Hilsen Peter