Se enkelt indlæg
Gammel 27-04-2024, 12:21   #17
Reno
Moderator
 
Renos avatar
 
Tilmeldingsdato: 28-08 2014
Lokation: København
Indlæg: 630
Styrke: 10
Reno er ny på vejen
Skamplet på danmarkshistorien

Forhandlingerne er udtryk for mørklægning og ikke et demokrati værdigt

Lige nu er forhandlingerne om en kommende reform på handicapområdet ved at gå ind i den afsluttende fase.

Et udkast fra forhandlingerne, som DR er i besiddelse af, er blevet mødt med stor kritik, da flere parter frygter, at det ikke er andet end en spareøvelse.

Blandt andet har Monica Lylloff, der er medstifter af initiativet #Enmillionstemmer, sagt, at det vil være ”en skamplet på danmarkshistorien”, hvis forslaget bliver til virkelighed.

I appellen kritiserer Monica Lylloff og #Enmillionstemmer også hele processen omkring forhandlingerne.

Hun mener, at forhandlingerne har forgået på en ”mærkværdig” måde, fordi regeringen kun har inviteret De Radikale, De Konservative og SF, som blev smidt ud mandag aften, med til forhandlingerne.

Den lukkede proces har Anni Sørensen været en del af. For planen var at handicaporganisationerne skulle være en del af aftalen i et partnerskab, der hedder Sammen om Handicap.

Hun beskriver rammerne for det dialog-forum som værende snævre og meget lukkede. Noget, hun kalder ”dybt frustrerende og dybt bekymrende”.
- Vi har været pålagt tavshed, siger hun.

Hun og DH har kæmpet for at få åbnet mere op, så alle bedre har kunnet følge med i de forhandlinger, der ellers er foregået relativ ubemærket de seneste mange måneder.

https://www.dr.dk/nyheder/politik/or...ndlingerne-paa
Reno er ikke logget ind   Besvar med citat