[phhmw]

Vi måtte ikke selv holde hende til dåben

Tirsdag 13. sep. 2022 kl. 06:30
Joan Andersen [email protected]

Efter en opslidende kamp for retten til at kalde sig mor og far for deres ønskebarn, har Amanda og Henrik kastet håndklædet i ringen. De ved godt, at de aldrig får Luna hjem.

https://avisendanmark.dk/danmark/ama...LmmAfDRd2vDhs4

Luna var et ønskebarn. Hun var planlagt, og hverken Amanda eller Henrik havde set kampen komme. Den lange kamp mod systemet.
Kampen begyndte, allerede da Amanda opsøgte sin egen læge i starten af graviditeten. Den privatpraktiserende læge sendte den første underretning til kommunen.
- Hun var bekymret, fordi vi er mental retarderede, men der er jo mange grader af det, siger Amanda Rohweder Nielsen.

Hun bor i et hus i Helsingør med sin kæreste Henrik Ole Hansen. Hjemmet er blottet for legetøj og børneting, for deres datter Luna har aldrig været her. Alene det, at Luna på papiret stadig er deres datter, har været en hård kamp, for Familierådgivningen i Helsingør Kommune har hele tre gange forsøgt at tvangsbortadoptere hende – indtil videre uden held.

Men mor og far ser kun Luna tre timer om måneden i et lokale, kommunen stiller til rådighed, og en familiekonsulent er med til samværet som støtte.

Nu åbner Amanda og Henrik døren og fortæller om den kamp, der har slidt dem begge helt ned.

Brød sammen

- Det var skønt at blive forældre. Det er det jo stadigvæk, siger Henrik.

Hans øjne lyser op, når han fortæller om Luna. Om hvordan far og datter elsker at lege tagfat i haven, og hvordan Luna laver mad til mor og far i legekøkkenet.

Men lykken kommer kun i glimt.

Graviditeten var præget af undersøgelser, der skulle kortlægge Amanda og Henriks kompetencer som forældre. Her fik de blandt andet en babysimulator, en dukke, der skulle vise, hvordan de ville klare forældreopgaven.

Aflæsningen af simulatoren viste, at parret opfyldte 48 procent af dukkens behov. Den største udfordring var at give mad og understøtte hovedet. Men simulatoren havde tekniske vanskeligheder, batteriet fungerede ikke, dukken var i stykker, og forsøget blev afbrudt en dag før tid. Både i Ankestyrelsen og i byretten er de 48 procent brugt som bevismateriale.

- Jeg har en fingermotorik, som gør, at jeg er langsommere med nogle ting, og det havde simulatoren svært ved at opfange, forklarer Amanda.
Det ændrede ikke på, at kommunen planlagde at tvangsfjerne Luna få timer efter fødslen. Parret fik en advokat på sagen, og det gav dem fem dage på hospitalet med Luna, inden de blev tvunget til at aflevere hende.
- Jeg så familierådgiveren gå ned ad hospitalsgangen med Luna i dynen. Det syn glemmer jeg aldrig, siger Henrik og gemmer hovedet i hænderne.

- Det er derfor, jeg har det svært med Helsingør Kommune i dag. Jeg hader at være til møder hos dem, siger han.

Han ved godt, at vreden ikke er rationel, men smerten sidder dybt i ham, og da Luna var tre måneder, forsøgte kommunen for første gang at bortadoptere hende.
- Der væltede muren for mig. Jeg blev rasende, fortæller Henrik stilfærdigt.

Mentalt retarderende

Både Amanda og Henrik får i dag førtidspension.
Amanda er blevet fulgt af systemet gennem hele sit liv, og hendes mor har kæmpet for, at hun fik den rette hjælp.

- Jeg har en lille, organisk hjerneskade. Jeg udvikler mig hele tiden, jeg går ikke i stå, forklarer hun.
Eksempelvis har Amanda en talefejl, som er blevet meget bedre gennem årene, og på samme måde bliver finmotorikken i hendes fingre også hele tiden bedre. I dag har hun et job som kassemedarbejder i Fakta ved stationen i Helsingør fire dage om ugen.

Hos Henrik er det anderledes.
- Jeg er normalt fungerende, jeg har bare indlæringsvanskeligheder, siger han.
Det er de ting, der sammenlagt har fået kommunen til at reagere.
Kæmpede imod

Det første forsøg på at bortadoptere Luna blev afværget med hjælp fra en advokat, som påpegede, at parret ikke havde fået den støtte, som de havde krav på, og Børne og -Ungeudvalget afviste sagen.
- De har aldrig givet os en chance, siger vores advokat. De har været opsat på en bortadoption fra starten af, siger Henrik.

Amanda og Henrik bad om at komme på et familiehjem for at bevise, at de er gode forældre og villige til at samarbejde, men de fik afslag med den begrundelse, at de ikke ville være i stand til at udvikle sig tilstrækkeligt.
I forældrekompetenceundersøgelsen står der også, at parret ikke har noget netværk.

- Men netværk er noget, vi har meget af, slår Amanda fast.
- Vi har mange venner, en stor familie og Amandas mor hjælper også meget, indskyder Henrik.

Netop gennem deres netværk forsøgte de at finde en alternativ løsning til bortadoptionen. De forsøgte at få Luna i netværkspleje.

- Min mor er 80 år, så hun er for gammel, men en af min forældres venner har en datter, som gerne ville have Luna i pleje. Hun har store børn og er en god mor. Men det afviste kommunen, de havde jo allerede fundet en plejefamilie, tre måneder før jeg skulle føde, som var helt ny. De har aldrig haft plejebørn før, fortæller Amanda tydeligt frustreret.
Luna flyttede til en anden by i Nordsjælland og blev en del af en anden familie.
Kun lidt samvær

I starten så de Luna to timer om ugen, men det blev sat ned til to timer hver tredje uge. Ifølge observationerne under samværet var de frustrerede, når deres datter sov under samværet, og de viste ikke forståelse for, at en baby har behov for at sove meget.

Amanda og Henrik fortæller en anden historie.
- Luna sov i seks ud af de 10 samvær, vi havde ude hos plejefamilien. Vi måtte ikke løfte hende, kun holde hende, andre gange gik vi en tur med hende i barnevognen. Èn gang gemte plejefamilien hende i barnevognen omme bag huset. Det var meget underligt, og de kan jo ikke vurdere vores forældreevne, når vi ikke er sammen med hende, siger Amanda og forklarer, at de hverken måtte made Luna eller skifte hendes ble.

- Vi måtte ikke engang selv holde Luna til hendes dåb, fortæller hun.
Efter en ny psykologisk vurdering af forældrene, da Luna var tre år, blev samværet sat op igen. I dag ser de Luna halvanden time hver anden uge, og familiekonsulenten, der støtter samværet, er begyndt at give dem mere frirum, så de nu får noget, der minder om alenetid med deres datter.

- Sidste gang var vi i haven. Der sad hun nede i den anden ende af haven, mens vi legede fangeleg med Luna, fortæller Henrik.
Opsat på bortadoption

Mellem samværene har de kæmpet en lang og sej kamp.
- Det har været helt åbenlyst, hvad kommunen ville. De vil bare bortadoptere hende, siger Amanda.

Inden Luna fyldte et år, forsøgte kommunen for anden gang at bortadoptere hende. Denne gang nåede sagen helt til Ankestyrelsen, som anførte at Børne- og Ungeudvalget ikke havde argumenterne i orden og sendte den tilbage til kommunen.

Her strandede sagen, indtil den blev taget op igen, kort tid inden Luna blev tre år.
- De ville bortadoptere hende til en helt anden familie, plejefamilien ville ikke, som aftale med Familierådgivningen, adoptere hende, fortæller Amanda.

Også tredje gang besluttede udvalget, at Henrik og Amanda fortsat kan være Lunas forældre.
I mellemtiden har forældrene brugt over 35.000 kroner på advokater.
- Jeg spurgte dem, om de har lukket sagen nu, men jeg kunne ikke få et svar, fortæller Henrik.


Tvangsbortadoptioner stiger
Før 2015 blev stort set ingen børn tvangsbortadopteret. I 2016 blev et barn tvangsbortadopteret. I 2019 var det tal steget til 19 børn, og i 2020 og 2021 blev hhv. 30 og 29 børn bortadopteret mod forældrenes vilje.

Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale den 1. januar 2020 sagde, at hun vil have flere børn bortadopteret.

- I dag får nogle forældre for mange chancer. Måske i den bedste mening. Men når en 12-årig bliver fjernet fra hjemmet, så ligger der ofte 11 dårlige år bag. Derfor må vi lægge berøringsangsten væk, sagde hun og fortsatte:

- Det vigtigste, det helt afgørende for et lille barn, er at vokse op med tryghed, kærlighed og stabilitet. Derfor bør flere udsatte børn også bortadopteres. Så de får en reel ny start.

Statsministeren mener, at der tages for meget hensyn til de biologiske forældre, og når man ser på de grusomme sager fra blandt andet Brønderslev, Tønder og Rebild, så er det ikke udelukkende et massivt svigt fra forældrene. Det skyldes også at samfundet ikke har handlet korrekt og i tide.

- Jeg ved godt, at det ikke er alle, der vil være enige med mig. Nogle vil sige, at vi skal forebygge mere, passe mere på familierne. Det skal vi, men det vil ikke være nok. Vi må entydigt tage børnenes parti, sagde hun.

Ny lov på vej

I maj 2021 indgik regeringen en bred politisk aftale; ’Børnene først’, der blandt andet gør det lettere at bortadoptere et barn uden forældrenes samtykke. Tidligere skulle forældrenes forældreevne være varigt nedsat. Med den nye lov kan barnet bortadopteres med tvang, hvis forældreevnen er nedsat i et ’betydeligt tidsrum’.

Barnets Lov skal træde i kraft 1. januar 2023.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/721

Hilsen Peter