[phhmw]

Professor i politisk ledelse ved CBS, Niels Åkerstrøm, påpeger, at der er en uskreven aftale mellem regering, kommuner og ankestyrelse om at formulere social- og beskæftigelsespolitikken så elastisk, så kommuner og ankestyrelse kan afslå borgeres ansøgninger om hjælp, selvom de har ret til ydelsen.

Det skriver jeg i et debatindlæg i dag.


Jeg har skrevet denne artikel, fordi det rystede mig at erfare en professor i politisk ledelse udtale så klart og tydeligt, at den retssikkerhed, som mange ikke oplever at få i det kommunale system, rent faktisk ER kompromitteret, endda åbenbart endnu mere systematisk end vi borgere tør mistænke.

Mens de politisk ansvarlige igen og igen afviser, at borgeres retssikkerhed krænkes i de kommunale systemer, er der altså en person, der tør fastslå det fra sin professorstol på universitetet. Det, synes jeg, bør udbredes.

Det kunne være interessant at høre ham uddybe dette emne, altså hvad han tør sige udfra sin position.

Og det kunne være interessant at få de politiske partier til at forholde sig hertil.

Men det er der ikke mange medier og politikere, der vil gå ind i (min artikel blev således afvist af Altinget, før jeg sendte den til Arbejderen).

Tilbage står, at borgernes retssikkerhed i mange tilfælde er ikke-eksisterende.

Hvad vil de forskellige politiske partier gøre ved dette kolossale retssikkerhedsproblem?

Eller måske rettere: Er der nogen, der vil gøre noget - udover Alternativet, som er anledning til radioudsendelsen bagved denne artikel?

LISBETH RIISAGER HENRIKSEN, AARHUSCAND.MAG. OG FORFATTER
30. OKTOBER 2022 | 05:00

https://arbejderen.dk/debat/manglend...ZncnGDvp8oKakk

Radiokanalen 24syv bragte den 30. september et meget rystende program https://web.24syv.dk/audio_clips/293745 om manglende retssikkerhed på social- og beskæftigelsespolitikkens område. Det handlede om det forhold, at Ankestyrelsen trods cirka 500.000 klage- og ankesager igennem de seneste 10 år ikke har sanktioneret kommunerne én eneste gang.

Det har folketingsmedlem Torsten Gejl, social- og beskæftigelsesordfører for Alternativet, haft indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S) i åbent samråd om i Indenrigs- og Boligudvalget den 27. september. https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/vide...px?as=1#player

Ministeren sagde da, at de manglende sanktioner af kommunerne var et succeskriterium. Det svar blev Torsten Gejl naturligvis rystet over.

Reporterne på 24syv har efterfølgende talt med borgeren Marie og professor i offentlig og politisk ledelse ved CBS, Niels Åkerstrøm.

Marie fortæller til 24syv om et treårigt forløb, hvor hun som alvorligt psykisk syg ikke fik det botilbud, som psykiatrien havde anbefalet, og som hun havde retskrav på. Konsekvensen var, at hun blev endnu mere syg; så syg, at hun har haft 30 selvmordsforsøg!

Niels Åkerstrøm fortæller til 24syv, at kommunerne reelt ikke har råd til at overholde lovgivningen på social- og beskæftigelsespolitikkens område. Derfor har man en uskrevet aftale om, at lovgivningen formuleres sådan, så den rummer et stort fortolkningsrum – det vil sige, at man bevidst formulerer lovgivningen utydelig og elastisk.

Så overlader man det til kommunerne at fortolke lovgivningen på en måde, der kan komme borgeren til skade. Og så kan borgeren klage til kommunen eller til Ankestyrelsen, og bolden med ansvaret kan skubbes frem og tilbage igen og igen.

Ankestyrelsen har ikke selv muskler til at sanktionere kommuner, for så skulle den selv anvise svar til kommunerne på, hvad de i stedet skal gøre. Det er selvsagt en for stor opgave med i gennemsnit 50.000 ankesager om året. Dens magt består derimod i at være en trussel for kommunerne. Ansvaret og arbejdet uddelegerer den til kommunerne, vurderede Åkerstrøm.

Tilbage står, at borgere altså snydes for det, de har retsmæssigt krav på, og at både kommuner og Ankestyrelsen bevidst bryder lovgivning. Og alle ved det!

Det er altså en meget, meget alvorlig konklusion. For så har vi simpelthen et aftalt spil mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt. Det er magtfordrejning, når lovgivningen udformes og forvaltes, så borgerne loves rettigheder, som de samtidig uden saglig begrundelse kan forholdes, og som de end ikke kan opnå via domstolene.

Det er ikke, hvad man forventer af et retssamfund!

Det er endnu mere alvorligt og rystende retsløst, end jeg allerede har vidst igennem de ti år, jeg indtil videre har fulgt og skrevet om social- og beskæftigelsespolitikken og forvaltningen af dem.

Der er brug for en fundamental genoprettelse af retssikkerheden for de syge borgere på disse ressortområder! Hvilke partier ud over Alternativet vil tage ansvar herfor efter folketingsvalget den 1. november?

Tak til LISBETH RIISAGER HENRIKSEN og Arbejderen

Hilsen Peter