Se enkelt indlæg
Gammel 04-08-2010, 13:38   #1
Anne Mette
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-03 2010
Indlæg: 205
Blog Indlæg: 1
Styrke: 15
Anne Mette er ny på vejen
Unge pige i klemme - sygedagpengestop

Hej med jer

Så har jeg igen et spørgsmål, ikke på egne vegne, men en ung pige som er ved at komme i klemme i dette "super cirkus" Hun er sygemeldt med stressrelateret depression og er medicineret via egen læge, har gået til psykolog i et center for folk der har haft tanke om at tage deres eget liv (hvad hulen sådan et lige hedder)

Hun er p.t. i virksomhedspraktisk i en vuggestue, sat til 25 timer om ugen, men med sygdom indregnet har hun vel max være der 20 pr. uge. Fra starten fik hun ligesom stillet i udsigt at hun måske kunne blive der, men det viste sig efter kort tid at det ikke var tilfældet - hun var bare gratis arbejdskraft.

Det ene papir hun har, står der det er fra midt februar og det andet midt april. Det ene kaldes det særligt projekt/uddannelsesmulighed (eller sådan noget lign. har ikke lige papirerne her) og det andet virksomhedspraktik. Er man ikke forvirret som ungt menneske, så bliver man det da i hvert fald!!!

Hendes sagsbehandler/konsulent har ferie lige nu, hun har i starten af juli (som jeg forstod det på hende) modtaget besked om at sygedagpengene stopper med udgangen af august, men ikke modtaget yderligere information omkring det.

Hun havde i dag ringet og forsøgt at få fat i den sagsbehandler/konslent for at få et møde og finde ud af hvad nu, men han var på ferie og hun fik så meldingen: Du har jo også gået i over et år nu, faktisk 1 år og 9 md. Så du bliver nok ikke forlænget.

Dette betød at hun virkeligt fik en nedtur og mit råd var at tage fat i det center igen og få dem med på sidelinien. Selvom det betyder at hun skal visiteres igen, hvis bare hun så har den psykolog med, så har hun i hvert fald den støtte også.

Jeg lovede at prøve at finde hoved og hale i det lovhalløj, men løb ærligt sur i det og tænkte: Jeg må have kvalificeret hjælp til det her, så jeg ikke kommer til at sige noget forkert.

Hvad kan vi gøre ved denne sag? Jeg har lovet at skrive brev hvori hun beder om agtindsigt (det har hun ikke nu) og forsøge at finde ud af om der er noget hun kan bruge ifm. sin sagsbehandler/konsulent. For hun kan ganske enkelt ikke selv overskue det nu, har måttet sygemelde sig fra sin praktik (eller hvad det er) og er noget nede i kælderen.

Jeg tænker jo, at trods virksomhedspraktik, lyder det jo ikke til at kommunen har afklaret hvad der skal ske med hende og at den må være klokkeklar forlængelse (men ved jo godt det ikke altid er sådan)

Samtidig tænker jeg også at hun må kunne få enten revalidering eller flex, så hun gradivist måske kan komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men hun har fået afvide at hendes unge alder betyder at revalidering nok nærmest er udelukket, kan det passe?

Hun er bestemt ikke en der helst vil være fri for at lave noget, hun vil hellere end gerne have et arbejde og klare sig selv, har altid sat en ære i at kunne selv og være uafhængig af andres hjælp. Men blev desværre ramt af stress og efterfølgende depression, så hun har måttet bede om hjælp.

Håber inderligt at nogen af jer kan gennemskue det hele. Jeg er nok lidt for tæt på og dermed følelsesmæssigt indvolveret til at kunne se objektivt på det og det er nok også derfor jeg ikke lige syntes at kunne finde hoved og hale i det hele.

På forhånd tak for hjælpen, alle I dejlige og kloge mennesker
Anne Mette
Anne Mette er ikke logget ind   Besvar med citat